Back to All Events

SIGNE GUTTORMSEN "NOT AFTER NOT BEFORE" đź“·


  • Nørgaard pĂĄ Strøget, København Amagertorv 13-15 København, 1160 Denmark (map)

Signe Guttormsen, Not After Not Before. Nørgaard på Strøget. Foto: Jan Søndergaard.

Pressemeddelelse, november 2022

Hvor begynder det, og hvornår ender det? I Not After Not Before undersøger Signe Guttormsen cirkulære processer og interne forbindelser mellem materialer, sanseligheder og vidensproduktion.

På et stort lysbord i udstillingsvinduet hos Nørgaard på Strøget, har Guttormsen placeret en række papirark med fotografiske tryk. Lyset fra bordet gennemlyser arkene nedefra, og på én gang afsløres og opløses materiale og motiv. Det sorte blæk fra fotografierne fortoner sig i baggrunden, mens papirets grove, ujævne tekstur træder frem og får krop. Ved hjælp af lysbordets nærmest laboratorie-agtige karakter, udfordrer Guttormsen de gængse hierarkier mellem flade og objekt, mellem baggrund og form, og betoner dem som midlertidige, sanselige tilstande.

Signe Guttormsen, Not After Not Before. Nørgaard på Strøget. Foto: Jan Søndergaard.

Signe Guttormsen, Not After Not Before. Nørgaard på Strøget. Foto: Jan Søndergaard.

Signe Guttormsen, Not After Not Before. Nørgaard på Strøget. Foto: Jan Søndergaard.

Signe Guttormsen, Not After Not Before. Nørgaard på Strøget. Foto: Jan Søndergaard.

Gennemgående for Signe Guttormsens kunstneriske praksis er en sans for detaljer og evne til at udpege sammenhænge og forbindelser mellem ting og situationer. Guttormsen iscenesætter materialer, narrativer, steder og strukturer i poetiske billeder, hvor hvert komponent udfordrer, nuancerer eller intensiverer læsningen af den anden. Intet er tilfældigt, og Not After Not Before er ingen undtagelse – når man ser nærmere på fotografierne, afsløres konturer af tøjdele: en hætte, et ærme en lomme. Dette peger ikke blot på værkets aktuelle placering – i vinduet i en tøjbutik – men selve det materiale som værket er skabt af. Guttormsen har håndlavet hvert ark af brugt eller overskydende tøj, som hun gennem en lang, delikat og vandkrævende process har klippet op og blendet til en findelt masse, for derefter at brede den ud i tynde lag i specialfremstillede rammer. På subtil vis, trækker Guttormsen her paralleller til det bearbejdningsforløb, der ligger forud for det tøj, vi køber og bærer i vores hverdag.

Ved at lave papir ud af tekstil, en metode der kan spores tilbage til middelalderen, og derefter gennemlyse arkene med elektrisk lys, illustrerer Guttormsen den konstante migration og distribution af naturens ressourcer, og hvordan de afhængig af kontekst ændrer form og betydning. Alt er i transformation – kulturelt, geologisk, politisk – og det, vi engang tog for givet, kan opfattes som mærkeligt, usædvanligt eller problematisk i dag. Lyset flimrer, materialet opløses, narrativet kollapser. Hvor slutter det, og hvornår begynder det? Not After Not Before er en del af Signe Guttormsens igangværende undersøgelse af tekstil som medium og materiale. Under titlen Within Transitions, har Guttormsen siden 2020 undersøgt tekstil i et cirkulært perspektiv og eksperimenteret med materialets genbrugelighed og stadier af sanselighed. Gennem fotografi, lys, grafisk tryk, tegning og tekstbaserede værker, forbinder og forlænger Guttormsen tidsligheder, narrativer og transformationsprocesser i et samlet, flydende hele, hvor materialer ændrer form og funktion, og nye sanseligheder opstår.

– Tekst af Nanna Balslev Strøjer.

Udstillingsperiode: 8. - 21. november, 2022.
Mere info: www.madsnorgaard.dk

Tak til Papirmuseet Silkeborg og Statens Værksteder for Kunst.