Back to All Events

KRISTOFER HULTENBERG "DET GÆLDENDE ER ET LILLE STED" 📷


  • RoofTop, København Ingerslevsgade 84a København, 1705 Denmark (map)
Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Pressemeddelelse, maj 2020

RoofTop International er anden og sidste udstillingsrække hos RoofTop. RoofTop International præsenterer kunstnere, der på én og samme tid har et udenlandsk perspektiv og en dansk tilknytning. RoofTop er en udstillingsplatform med adresse i Den Hvide Kødby i København.

Platformen er et 12 m langt lysskilt, som er opstillet på toppen af en nedrivningsejendom på adressen Ingerslevsgade 84 A. En urban og sfærisk beliggenhed med udsigt over banelegemet og indgangen til den pulserende Hvide Kødby fra øst. Lysskiltet var i 2019 udstillingsplads for 10 udstillinger/kunstneriske udsagn over 10 måneder. I 2020 glæder vi os til at vise 7 nye værker.

Tekst som billedkunst, lavet af billedkunstnere. Vist i det offentlige rum.

Initiativtageren og kurator er billedkunstneren Michael Mørk, og de deltagende kunstnere er: Kay Rosen, Arnfinnur Amazeen, Bjørn Poulsen, Jytte Høy, Kristofer Hultenberg, Poul Pedersen, C. Y. Frostholm.

Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Kristofer Hultenbergs værk
Det gældende er et lille sted retter med nøgtern skrift i sort på hvidt opmærksomheden mod abstrakte forestillinger. Det gældende er et lille sted udspringer fra refleksioner, Hultenberg har gjort sig om maleriets karakter. Ligesom virkeligheden i øvrigt optræder maleriet altid på én specifik måde på et givent tidspunkt. Alle indtryk vil bestandigt være ét konkret ud af mange mulige. Det gældende er dermed en omstændighed eller en tilstand, der mere eller mindre adskilt fra andre scenarier, opleves enkeltstående.

Hultenbergs værk forholder sig ikke blot til det, der er, men også til alt det, der kunne have været. Ifølge Hultenbergs perspektiv løber de alternative spor altid parallelt med det, der findes og det der faktisk skete. Det gældende breder sig ud som en vifte, som det, der aldrig realiseres, kan skjule sig bag.

Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Kristofer Hultenberg: Det gældende er et lille sted. Foto: RoofTop.

Det gældende er et lille sted præsenterer forestillingen om parallelle virkeligheder, der i en endeløs række af muligheder trænger sig på. Virkeligheden, det gældende, får en mindre og mindre størrelse sammenlignet med alle de mulige og umulige scenarier og tilstande, der i stedet kunne have udspillet sig. Virkeligheden bliver en svimlende lille prik ud af de ufattelige antal af andre potentialer.

Kristofer Hultenberg (f. 1971, SE) er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi og bor og arbejder i København. Fortrinsvis arbejder han med maleri, skulptur og tegning i forlængelse af en abstrakt/konkret tradition, men bogen er også en foretrukket medium, enten i form af grafiske kunstnerbøger eller praksisrelaterede tekster. Hultenberg er repræsenteret på museer i Danmark, Sverige og Norge og har bl.a. deltaget i udstillinger på Bonner Kunstverein, Tyskland, ICA Philadelphia, USA og CCA Lagos, Nigeria. I år er han nomineret til den internationale kunstpris Queen Sonja Print Award.

Fernisering: Fredag d. 29. maj, 2020, kl. 19-21.
Udstillingsperiode: D. 29. maj - 26. juni, 2020.