Back to All Events

NANA FRANCISCA SCHOTTLÄNDER "VANDLEGME"


  • KunstCentret Silkeborg Bad, Silkeborg Gjessøvej 40 Silkeborg, 8600 Denmark (map)
Nana Francisca Schottländer “VANDLEGEME”. Foto: Alexandra Buhl.

Nana Francisca Schottländer “VANDLEGEME”. Foto: Alexandra Buhl.

Pressemeddelelse, marts 2020

Med VANDLEGEME udforsker performance- og billedkunstner Nana Francisca Schottländer måske tabte forbindelser mellem menneske og natur. Hun har gennem et år optaget materiale ved sø og skov i Silkeborg, og præsenterer nu en række nye værker i en udfordrende soloudstilling.

Med sin nye udstilling undersøger performance og billedkunstner Nana Francisca Schottländer møder og udvekslinger mellem menneske og andet-end-menneske. Hun udfordrer den normale forståelse af grænsen mellem menneske og natur. I sine undersøgelse ser hun ikke kroppen nøgne hud som en afgrænsning, men som en membran, hvor verdener og væsner mødes og udveksler i en form for fælles skabelse.

Forud for udstillingen ligger et længere undersøgelsesforløb, hvor kunstnerne har brugt sin egen krop som redskab for helt konkrete kropslige og personlige møder med landskaber af skov og vand og de væsener og fænomener, der bebor dem i Silkeborg. Disse undersøgelser har fundet sted over flere årstider i samarbejde med de to fotografer, Alexandra Buhl og Frida Gregersen. Det indsamlede materiale er herefter blevet bearbejdet til en række videoværker, skulpturelle installationer og fotografiske værker.

Værkerne kredser om intimitet på tværs af arter og værensformer – grænsende til det erotiske. Publikum møder en samlet rumligt installeret udstilling hvoraf dele også inddrager de besøgende egne kroppe.

_AB14986.jpg

Nana Francisca Schottländer “VANDLEGEME”. Foto: Alexandra Buhl.

Nana Francisca Schottländer “VANDLEGEME”. Foto: Alexandra Buhl.

Nana Francisca Schottländer “VANDLEGEME”. Foto: Alexandra Buhl.

VANDLEGEME er tredje nedslag i en fortsat undersøgelse med den samlende overskrift LANDSCAPE – BODYSCAPE – RELATIONSCAPE. Tidligere nedslag indbefatter soloudstillingen Landskabninger på SMK Thy, april-oktober 2019 og projektet Inseparable Together, et ligeværdigt samarbejde med fotograf Alexandra Buhl og komponist Ellen Birgitte Rasmussen. Alle tre nedslag er visuelt dokumenteret i en pixibog på 40 sider, som udgives af KunstCentret Silkeborg Bad ifm. den aktuelle udstilling VANDLEGEME.

Performance- og billedkunstner Nana Francisca Schottländer (f. 1977, DK) arbejder med hybrider i krydsfeltet mellem dans, performance, installations- og konceptkunst. Hun arbejder både alene og samarbejder på tværs af kunstneriske discipliner. Centralt for hendes arbejde er brugen af kroppen som et levende værktøj til formidling og skabelse. Læs mere www.nanafrancisca.com.

Udstillingsperiode: 30. maj - 23. august 2020.