Pressemeddelelse, november 2021
Før var planeten
lilla
En søt eim henger tung mellom luftstrømmene.
Lukten leder vei til en lilla blomst,
omkranset av glinsende, grønne bladtunger.
Jeg lander i kronen, borrer hodet ned.
Biter, suger saft opp. Ør i hodet, blikket sløres salig.
En planetarisk
katastrofe for de anaerobe
Når himmelsnykkelens gule kronblader lukker seg,
kryper nattsnarens mørkerøde fangarmer frem fra fjellsprekken.
De snor de seg langs bakken i en koreografi av løkker,
slimete av fjellets fuktige miljø.
Spiser solstråler
og danner sød lokkemad til dem der kan sprede os
En melodi har slått rot i hodet mitt.
I det jeg heller vann i stueplantens krukke avbrytes nynningen
med et tilfreds sukk. I et forsøk på å stoppe tiden stivner kroppen.
En isnende tanke løper ned ryggraden.
Når alarmsignalet rammer,
spreder vi forsvarsgift, så de slimede ædere lader os være
Plantet av etterlatte, vannet med salte tårer.
Jeg strekker meg mot solen og trekker deres elskedes kropp inn i min.
Lys og død bliver til sukker
og i ledtog med nedbryderne, laver vi skove ud af sorgen
Melodien vender tilbake og kroppen mykner.
Jeg heller i mer. Igjen, et sukk.
Adrenalinets kulde fyller kroppen, glasset knuses i hånden.
På gulvet blandes vann med blod.
Vi er tanker
og tanker er hallucinationer de kødelige tror er virkelige
I det en hjortefot trår i midten av den ene løkken,
strammer snaren til.
Med de resterende armene fletter den seg om dyrets bog, hals og bakben.
Trekker det mot fjellveggen.
På fangarmenes underside vokser en rad av torner.
En grovtakket kniv til åpning av pulsårer.
Hjorteblodet absorberes gjennom plantens porer, dens mørkerøde farge dypner.
De kødelige er blevet sådan fordi de indtager os,
fordi vi har udviklet os sammen,
vi bevæger os igennem dem og skaber deres verden
Sollyset filtreres grønt gjennom bladtungene som har lukket seg om oss.
Fra veggene drypper en seig masse som limer meg til kronbladene.
En svie spres fra venstre bakben.
Blomstens sødme, en kvalmende lukt blandes med grønne flammer.
Verden oppløses i lillagrønn lava.
Og som de indtager os,
sådan vil vi i sidste ende indtage dem.
Garden of Eerie er en udstilling af Kaja Lahoda og Vibe Kilde, der fabulerende undersøger menneskers tilknytninger til planter.
Idet vi accepterer planter som utæmmede livsinfiltratorer, får deres ageren i verden kaleidoskopiske dimensioner. Med dette blik brydes illusionen om planter som passiv baggrund.
Mennesket indeholder det vegetabile, det vegetabile indeholder ikke det menneskelige. På trods af at være radikalt underlige livsformer kan vi genkende os selv i planterne. De udfordrer vores grundlæggende antagelser om, hvad det vil sige at være levende og overskrider dominerende kategorier og grænser inden for den vestlige filosofi og videnskab. Samme kvaliteter kendetegner rædslerne, vi møder i horror.
Garden of Eerie har rod i fiktionsgenren plant-horror, hvor det er overdrivelsen af planters karaktertræk, der skaber rædsel eller igangsætter ødelæggelsen af den verden, vi kender. Genren er ofte dystopisk, for hvis planterne træder i forgrunden, er det på bekostning af menneskene.
Frem for undergangen retter udstillingen fokus på de ambivalente narrativer, hvor den antropocentriske opdeling af godt og ondt udviskes. Garden of Eerie udspringer fra et ønske om verdensudvidelse, hvor perspektiver og perceptioner godt må gå i karambolage, og hvor virkeligheden genfortrylles.
Vi byder velkommen til fernisering i Udstillingsstedet Q fredag d. 19. november, kl. 17-22.
Adressen er Peder Skrams gade 2. Åben lørdag d. 20 og søndag d. 21. november, kl. 12-17.
Fernisering: Fredag d. 19. november, kl. 17-22.
Udstillingsperiode: 20.-21. november, 2021.
Åbningstider: Lørdag-søndag, kl. 12-17.