Back to All Events

JUDY K. SUH "A WINDOW OF TIME"


  • platform BUNKER, Frederiksberg Asgård, Rolfsvej 10 Frederiksberg, 2000 Denmark (map)

Foto: Ole Akhøj.

Pressemeddelelse, august 2022

Med støtte fra Statens Kunstfond og Frederiksberg Fonden byder platform BUNKER i 2022 på tre tværæstetiske udstillinger, der er skabt specifikt til bunkeren af internationale kunstnere. Judy K. Suh’s A Window of Time er den tredje og dermed sidste i rækken.

Suh, der er Brooklyn-baseret, koreansk-amerikansk kunstner og filmskaber, skaber videoinstallationer, hvor hun sætter sine oplevelser af verden ind i nye og uventede sammenhænge. Det gør hun ved at inddrage objekter, materialer og settings, der forstærker videoens fortælling. Hun har vist film og installationer både i USA og internationalt. I øjeblikket er hun kreativ direktør for oplevelsesdesignstudiet Squint/Opera.

Installationen A Window of Time viser landskabet, der passerer forbi, når du kigger ud af vinduet i en togvogn. Du ser bølgende telefonkabler, rækker af navnløse bygninger, skiftende landskaber. Graffiti, mennesker, vejskilte og grønt, der smelter sammen i hinanden og hvirvler sammen i togets rytme. Uden at vide det holder du op med at se på noget. Du er gået et andet sted hen – en anden gang, en anden mulighed, et andet liv. Eller måske går du slet ingen steder, men er blot svævede i luften, der hvor tid og sted ikke længere findes, og når du falder tilbage i sædet, er tankerækken mistet. Du kigger ud af vinduet, og er allerede et andet sted – måske hundrede kilometer væk.

Gå ind i BUNKEREN for at hoppe på toget.

Alle optagelser, der vises, er fanget af Suh på rejser i USA, Europa og Asien.

Fernisering: Torsdag d. 11. august, kl. 15-18
Udstillingsperiode: 11. august - 28. august, 2022.
Åbningstider: Fredag-søndag, kl. 15-18. 

Herefter holder platform BUNKER pause frem til Kulturnatten, hvor Beyond Darkness viser deres performative installation Entangled.