Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "SELVDYRKELSE, ISCENESÆTTELSE, REFLEKSION" 📷


  • Grevinde Danners lejlighed, København Ny Vestergade 13 København, 1471 Denmark (map)

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view). Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Pressemeddelelse, november 2021

Neon- og videokunst i Grevinde Danners stuer. Kunstnerne Amalie Smith, Anna Rettl, Astrid Krogh, Astrid Kruse Jensen, Ava Samii, Cathrine Raben Davidsen, Evren Tekinoktay, Gun Gordillo, Julie Nymann, Lea Guldditte Hestelund, Lærke Bagger og Rose Eken udstiller i november i Grevinde Danners lejlighed i Inde By – side om side med datidens største guldaldermalere.

Da Frederik d. 7. døde i 1863 blev Grevinde Danner straks sat ud af de kongelige gemakker på Amalienborg. Lejligheden på første sal i Ny Vestergade 13 blev i stedet hendes vinterdomicil. Den var udsmykket af guldalderens fremmeste kunstnere, og da Grevinde Danner rykkede ind, blev boligen mødested for tidens største kunstnere, forfattere og poeter.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view). Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view).
Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view).
Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Nu bliver guldalderlejligheden igen et samlingspunkt for kunsten. Det sker, når Collaborations inviterer til udstillingen Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion fra d. 12. til d. 20. november 2021. Kunstrådgiver Julie Quottrup Silbermann fra Collaborations har kurateret udstillingen. Ved at udstille samtidskunst i historiske omgivelser, håber hun at være med til at gøre vores kulturarv mere interessant for de yngre generationer. “Vi udstiller næsten altid samtidskunst i moderne, kliniske rum, men der sker noget smuk, når vi kombinerer de klassiske ejendomme med et nutidigt udtryk. Jeg vil gerne være med til at gøre kulturarv mere sexet."

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view). Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view).
Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view).
Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view). Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Udstillingen i Grevinde Danners lejlighed vil bestå af værker af 12 kvindelige kunstnere – bl.a. fotos, skulpturer, neon- og lydværker, video og keramik. En strikket kjole og sågar nedfalden lysekrone er blandt værkerne. "Under guldalderen var kunst associeret med olie på lærred eller en skulptur i marmor eller bronze. I dag er kunst mange flere ting og mediernes udfordres på mange flere måder. Grevinde Danner var en af dem, der kæmpede kvindernes sag, og derfor er netop hendes lejlighed det helt rigtige sted at præsentere 12 af de bedste kvindelige kunstnere lige nu,” fortæller Julie Quottrup Silbermann.

Udstillingsperiode: 12. - 20. november, 2021.
Booking: Et gratis besøg kan bookes på collaborations.dk/booking.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view). Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view).
Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view).
Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Selvdyrkelse, Iscenesættelse, Refleksion (Installation view). Foto: Julie Quottrup Silbermann.

Om Grevinde Danner og lejligheden i Ny Vestergade:
Grevinde Danner, som oprindeligt hed Louise Rasmussen, var Frederik d. 7. tredje hustru. Hun var født uden for ægteskabet og uddannet balletdanser ved Det Kongelige Teater. I 1950 blev hun gift med Frederik d. 7. til hans venstre hånd, og Louise blev Grevinde Danner. Fordi hun var opvokset i proletariatet, blev hun mødt med stor modvilje af både borgerskabet og aristokratiet. Grevinde Danner var for sin tid en usædvanlig selvstændig kvindeskikkelse; først med etableringen af en parisisk inspireret modebutik og med det, der senere blev kendt som Dannerhuset.

Lejligheden i Ny Vestergade blev ved slutningen af Den Danske Guldalder – inden Grevinde Danner overtog den – rigt dekoreret af nogle af de mest prominente kunstnere som Constantin Hansen, P. C. Skovgaard og Christian Hilker. Kunstnerne malede væggene i botaniske mønstre og scener fra København og Italien, mens lofterne blev udsmykket med vedbend, blomster og svaler. Den italienske stil passede formenligt Grevinde Danner godt, da hun elskede Italien. Grevinde Danner døde i Genova i 1874, og i dag er synet på hende stort set positivt, blandt andet fordi hun donerede sin arv på ni millioner til velgørenhed – bl.a. til fattige kvinder fra arbejderklassen.

Siden 1974 har Dansk Arbejdsgiverforening ejet huset i Ny Vestergade.