Installation, Maleri, Skulptur, UdstillingerANNE KØLBÆK IVERSENFebruary 22, 2023Johanne Skovbo Lasgaard, Anne Kølbæk Iversen, M100, Odense, I DO ART AgencyComment

JOHANNE SKOVBO LASGAARD "DVALE I ENGE"

Installation, Maleri, Skulptur, UdstillingerANNE KØLBÆK IVERSENFebruary 22, 2023Johanne Skovbo Lasgaard, Anne Kølbæk Iversen, M100, Odense, I DO ART AgencyComment

Der findes mange landskaber, sagde hun. Det er, som om det står og vibrerer. Tilstede og ikke tilstede på samme tid. Hvordan kan jeg gribe fat om det? Begribe det? Du skifter mellem at have åbne og lukkede øjne; glider ind og ud af billedet. Øjenlågene som persienner mod lyset. Om lidt går jeg i opløsning og siver over i den sø derovre.

Dvale i Enge er titlen på Johanne Skovbo Lasgaards aktuelle udstilling på M100 i Odense (3. februar - 12. marts, 2023), der præsenterer en serie skulpturelle værker sammen med en række papirværker. Inspireret af hverdags- og brugsgenstande: skobakker, persienner, vanddunke og badedyr, veksler de skulpturelle værker mellem noget genkendeligt og fremmed. Her er tre relieffer lavet i gips, papir og blæk – et af dem overtrukket med epoxy, der giver det en skinnende overflade – massive gipsformer, farvet med blæk samt et hængende persienne-lignende værk. Reliefferne er porøse og gennemhullede. Med epoxyen låner det ene relief et skin af urørlighed. Her er både lethed og tyngde, åbenhed og noget mere afsluttet.

Johanne Skovbo Lasgaard, Sankthansormen, ildfluen, kravler i natviolen, aftenstjernen, begge lysende og med navne, der springer universer og spejler sig i himlen, som en sø, 2023 (Kozopapir, silkepapir, celluloselim, blæk, tørrede blomster (fra Sct. Hans 2021), fluorescerende maling, epoxy, 8 x 100 x 205 cm). Foto: I DO ART Agency.

Johanne Skovbo Lasgaard, Dvale i Enge, 2022 (Blæk, dækfarve på papir, 35 x 47 cm) og Vandbad, blinde hænder, 2022 (Blæk, dækfarve på papir, 41 x 57 cm). Foto: I DO ART Agency.

Johanne Skovbo Lasgaard, Dvale i Enge (Installation view). M100, 2023. Foto: I DO ART Agency.

Johanne Skovbo Lasgaard, Sacrum, i skygge, i mos, 2022 (Gipsgaze, celluloselim, kozopapir, blæk, silkepapir, 4 x 100 x 110 cm). Foto: I DO ART Agency.

Johanne Skovbo Lasgaard, Sacrum, i skygge, i mos, 2022 (detalje). Foto: I DO ART Agency.

Værkerne præsenterer en skærpet interesse for samspillet mellem materialer og krop – såvel den krop, der har givet dem form som beskuerens krop, der bevæger sig omkring i rummet. Forestil dig at gå gennem udstillingen som du ville gå gennem et landskab. Måske hæfter du dig ved det, du møder undervejs, eller du er mere koncentreret omkring bevægelsen og ruten i sig selv. Måske er du opmærksom på udvekslingen mellem dig: dine tanker, koncepter, din kropslige tilstedeværelse i rummet og værkerne.

Vi står i udveksling med vores omverden på måder, som vi ikke altid har lyst til at tænke på. De bakterier, der bebor vores tarme, og de vira, der flytter sig og forbinder os gennem luften, vi indånder, pesticider og flourstoffer i vandet og jorden, er også del af den natur, vi så gerne vil betragte på yndig afstand. Den kunstige blomst er en påmindelse om naturen i det tilvirkede, men siger også noget om naturens kunstighed.

Filosoffen Jane Bennett skriver i bogen Vibrant Matter om materialer og tings evne til at producere effekter. Med begrebet thing-power argumenterer hun for, at fx en død rotte, noget pollen fra et egetræ og en bunke skrald er mere end blot passive affaldsprodukter af menneskelig aktivitet. Disse ting og deres materielle egenskaber har virkninger i sig selv og genererer forbindelser, som man med en skærpet økologisk sensibilitet kan blive opmærksom på. Affaldsbunken er levested for en utællelig mængde anaerobe bakterier. Den er levende, også selvom den er dødelig for mennesker. Også det spiselige er en aktør, der virker inden i og ved siden af mennesket og styrer humør, dispositioner og beslutninger.

Selvet selv er en uren menneskelig-ikke-menneskelig assemblage. Og er det ikke også en underholdende øvelse at tænke over sig selv som et landskabsskilderi, som græsset kan betragte, mens man lægger sig ned i det? We are walking, talking minerals (1).

Johanne Skovbo Lasgaard, Sacrum, varm, i sol, 2022 (Gipsgaze, celluloselim, kozopapir, blæk, silkepapir, 4 x 97 x112 cm). Foto: I DO ART Agency.

Johanne Skovbo Lasgaard, Sacrum, varm, i sol, 2022 (detalje). Foto: I DO ART Agency.

Johanne Skovbo Lasgaard, Al(le)kemiske kroppe. Det evige støv under skoene, 2023 (Gips, blæk, fluorescerende maling, reb, 2 x 35 x 46 cm). Foto: I DO ART Agency.

Johanne Skovbo Lasgaard, Al(le)kemiske kroppe. Det evige støv under skoene, 2023. Foto: I DO ART Agency.

Med interessen for vores omverdens materielle beskaffenhed og hvordan vi som menneskekroppe selv er del af denne materialitet, aktiveres spørgsmålet, med hvilken autoritet vi kan indtage positionen som betragter, som den, der ved. Hvem er figuren, og hvad er grunden?

Er det vandet, der er den egentlige hovedperson i livets fortælling? Det stof, som forbinder alt levende og forbinder os med den planet, vi er født på? Selvom Bennett insisterer på tingenes vibrerende kraft, stiller hun også spørgsmålet undervejs, hvorvidt hendes fokus på disse tings levende materialitet blot er resultatet af hendes egne projektioner.

Was the thing-power of the debris I encountered but a function of the subjective and intersubjective connotations, memories, and affects that had accumulated around my ideas of these items? Was the real agent of my temporary immobilization on the street that day humanity, that is, the cultural meanings of "rat," "plastic;' and "wood" in conjunction with my own idiosyncratic biography? It could be. But what if the swarming activity inside my head was itself an instance of the vital materiality that also constituted the trash? (2)

Denne diskussion føres på flere måder inden for filosofien: kan vi på nogen måde sige og vide noget om verden uden også samtidig at sige noget om vores sansning og tænkning af den? Den vitale eller den nye materialisme viser, hvordan den verden vi bevæger os rundt i, er inficeret med os, ligesom vi er inficeret af verden, og med en spekulativ realisme opfordres vi til at forestille os en verden uden mennesket og en tingenes autonomi – frigjort fra os. Både ravet og fossilet indkapsler forhistoriske organismer og bringer dem ind i vores tid som vidne om en verden uafhængig af mennesket. Paradokset i at tænke over det, der ligger uden for min tanke, gør mig svimmel. Og samtidig inviterer den åbne og måske naive tøven over for at beslutte, hvad tingene er, til at noget andet kan manifestere sig. Hvad vil de mig, de ting?

Johanne Skovbo Lasgaard, Sort spejl oplyser natten. Tungt vand, 2023 (Akvarelpapir, blæk, fluorescerende maling, epoxy / Gips, blæk, akrylmaling, fluorescerende maling, Variable dimensioner). Foto: I DO ART Agency.

Johanne Skovbo Lasgaard, Sort spejl oplyser natten. Tungt vand, 2023 (detalje). Foto: I DO ART Agency.

Materialismens omvending af blikket og perspektivet giver anledning til at betragte værket som aftryk af den krop, der lavede det. Måske er blækket på papiret et billede på bevægelsen af pennen og hånden, af tanken og følelsen. Tegningerne på papir minder om Unica Zürns blæktegninger, som på lignende måde optegner indre landskaber. Øjet bliver en ø, en forankring, mens ansigtets konturer antyder et omrids eller flugtlinjer.

Dvale i enge kommer med en invitation til at blive overrasket og forundret over den ansamling atomer du selv er, skulpturen er, over de forbindelser, der tegnes inden i og udenpå.

NOTER:

Lynn Margulis og Doris Sagan, What is Life? (University of California Press, 2000), citeret i Bennett, s. 11.
Jane Bennett, Vibrant Matter. A Political Ecology of Things (Duke University Press, 2010), 10.

Kalender: Johanne skovbo lasgaard "Dvale i Enge”

ANNE KØLBÆK IVERSEN

Anne Kølbæk Iversen er forsker, kurator og skribent med en cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet og en Ph.d. fra Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet.