12 SPØRGSMÅL TIL SOFIA OLSSON

Det er blevet tid til det allerførste afsnit af vores nye interviewserie X spørgsmål til XXX, hvor vores læsere stiller spørgsmålene og kunstnere helt selv vælger, hvad de vil svare på. Denne gang giver vi ordet til billedkunstner Sofia Olsson (f. 1987), som er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020.

Herunder fortæller Sofia blandt andet om sin maleriske proces, hvilke ritualer hun starter sin arbejdsdag med, om de redskaber og materialer hun altid vender tilbage til, hvordan hun håndterer stressfyldte perioder og hvilke håb og drømme, hun har for fremtiden. Her er 12 spørgsmål til Sofia Olsson.

1) Hvem er du og hvad arbejder du med?
Jeg hedder Sofia Olsson, og jeg er kunstner. Jeg arbejder med maleri og tekst, og jeg er født 1987 i Sverige og uddannet fra kunstakademiet i 2020.

2) Hvad fik dig til at vælge en kunstnerisk vej?
Jeg kan lide at lave ting, og jeg kan lide at have magten over mit arbejde og min tid. Som kunstner flyder liv og arbejde sammen, og det passer mig godt. Og så kan jeg lide at vælge veje gennem livet, som er udfordrende. 

3) Hvad arbejder du på for tiden?
Jeg arbejder på en serie malerier på rustfrit stål, og så arbejder jeg på at lave en monografi sammen med Astrid Svangren over hendes praksis.

Sofia Olsson, Third nature, 2020 (Pigment og akrylemulsion på stål, 130 x 90 cm, 80 x 45 cm, 40 x 25 cm). Installation view, Kunsthal Charlottenborg. Foto: David Stjernholm.

4) Vil du fortælle os om din kunstneriske proces?
Jeg laver malerier på stål, der er opbygget af transparente lag. Min proces begynder med at lave stålplader, hvilket er mine lærreder. Pladerne har en afstand til væggen, fordi de skal se ud til at svæve, og fordi man bedre skal kunne se pladen og dens materialitet. Når jeg går i gang med at male, følger et langsomt arbejde, hvor billedet opbygges i lag. Hvert lag skal tørre, før det næste lag kan lægges på. Det betyder, at jeg arbejder på én del af malingen ad gangen, og at jeg laver flere malerier simultant.

Fordi malingen er transparent, er det muligt at give fladen mange detaljer, hvor de mange lag sammen skaber den endelige flade. Mine malerier kommer fra en verden af grænseland. De kommer fra en interesse for fakta/fiktion, for fake/ægte, for micro/macro. Malerierne viser en opløst, ukendt natur, hvor jeg arbejder med abstrakte, men specifikke motiver og med at transformere ”kroppe” til andre ”kroppe” eller volumener. Ved at opløse grænserne mellem plante, dyr og menneske opstår et syn på alt som ”kroppe”, ”rum” eller ”volumen”. Jeg er interesseret i forbindelsen til det helt store og uendelige, og hvordan den oplevelse føles. At zoome ud og se på vores plads i det uendelige: i tiden, i kosmos, i naturen, men også i de systemer vi befinder os i (økonomiske, informationsmæssige, magtmæssige, geografiske).

5) Har du et projekt, som du er særligt stolt af?
Jeg er meget stolt af Sköld 1-5 (Skjold 1-5, 2021) – både over værkerne i sig selv, men også over at det lykkedes. Alt i processen var svært. Projektet består af fem malerier på tykke, massive plader af rustfri stål – et meget tykkere og tungere materiale end jeg tidligere har brugt. Leveringen af pladerne blev forsinket, og fordi pladerne er så tykke, var det en omfattende  proces i værkstedet at færdiggøre kanterne og svejse plade og ophæng sammen. Maleriprocessen blev derfor meget intens. De to store malerier vejer hver for sig 50 kg, hvilket gjorde dem svære at håndtere, installere og transportere. Alt i projektet var lige på grænsen, men det endte godt.

Sofia Olsson, Sköld 1-2 (Skjold 1-2), 2021 (Pigment og akrylemulsion på rustfrit stål, 60 x 40 cm, 50 kg). Installation view, Molekyl, Malmö. Foto: Sofia Olsson.

Sofia Olsson, Sköld 1-2 (Skjold 1-2), 2021 (Pigment og akrylemulsion på rustfrit stål, 60 x 40 cm, 50 kg). Installation view, Molekyl, Malmö. Foto: Sofia Olsson.

Sofia Olsson, Sköld 1-2 (Skjold 1-2), 2021 (Pigment og akrylemulsion på rustfrit stål, 60 x 40 cm, 50 kg). Installation view, Molekyl, Malmö. Foto: Sofia Olsson.

Sofia Olsson, Sköld 1-2 (Skjold 1-2), 2021 (Pigment og akrylemulsion på rustfrit stål, 60 x 40 cm, 50 kg). Installation view, Molekyl, Malmö. Foto: Sofia Olsson.

Sofia Olsson, Sköld 1-2 (Skjold 1-2), 2021 (Pigment og akrylemulsion på rustfrit stål, 60 x 40 cm, 50 kg). Installation view, Molekyl, Malmö. Foto: Sofia Olsson.

6) Hvad er dine små ritualer, inden du føler, at du kan komme ordentligt i gang med dagens arbejde?
Jeg drikker kaffe og hører nyhederne, cykler til atelieret, pakker notesbøger og computer ud, og så plejer jeg at sidde og se på malerierne og tage beslutninger om, hvordan jeg skal arbejde videre. Stilheden og friskheden om morgenen er et godt grundlag for at tage beslutninger.

7) Hvad er dine go-to materialer og redskaber?
Stål, akrylemulsion, perlemorpigment og vand samt pensler, sandpapir, vådslibepapir, Indesign, penne og papir.

Sofia Olsson, Sköld 3-5 (Skjold 3-5), 2021 (Pigment og akrylemulsion på rustfrit stål, 19 x 12 cm, 4,7 kg). Installation view, Molekyl, Malmö. Foto: Sofia Olsson.

Sofia Olsson, Sköld 3-5 (Skjold 3-5), 2021 (Pigment og akrylemulsion på rustfrit stål, 19 x 12 cm, 4,7 kg). Installation view, Molekyl, Malmö. Foto: Sofia Olsson.

8) Hvad beroliger dig, hvis du begynder at panikke over et værk?
Jeg lytter til BBC4 eller svensk radio P1 og connecter med ting udenfor værket. Og så arbejder jeg videre samme dag eller næste dag. Jeg laver noter og prøver at sætte ord på, hvad der ikke fungerer. Hvis det ikke hjælper, spørger jeg en ven om råd.

9) Hvordan håndterer du mere stressfyldte perioder?
Dårligt. Men jeg prøver at passe på basale ting som god søvn, mad og at nå at mødes med venner, selvom der ikke rigtigt er tid til det. Jeg arbejder lange dage, og så holder jeg fri efter installering/fernisering. Jeg synes dog altid, at jeg lærer nye ting, opdager nye ting gennem det intense arbejde, og fordi jeg ved det, kan jeg lide at arbejde i højt tempo.

Sofia Olsson, Third nature, 2020 (Pigment og akrylemulsion på stål, 130 x 90 cm, 80 x 45 cm, 40 x 25 cm). Installation view, Kunsthal Charlottenborg. Foto: David Stjernholm.

Sofia Olsson, Third nature, 2020 (Pigment og akrylemulsion på stål, 130 x 90 cm, 80 x 45 cm, 40 x 25 cm). Installation view, Kunsthal Charlottenborg. Foto: David Stjernholm.

10) Hvilken kilde til inspiration i dit arbejde er vigtig, men umiddelbart usynlig for andre?
I mine maleriers motiver findes der ingen klare grænser mellem mennesker, dyr og planter. Ved at opløse kategorierne vil jeg udforske vores forståelse af virkeligheden og dens strukturer, især hvordan vi forstår økonomi og dens påvirkning på magtfordeling i samfundet. Det interesserer mig, at det økonomiske system er abstrakt og uendeligt stort og hurtigt, og derfor svært at forstå. Det er enormt kompliceret og umuligt at kontrollere, fordi det i meget stor udstrækning er baseret på menneskers følelser. Mit arbejde med at lave malerier med en høj detaljegrad er relateret til økonomiens uhåndgribelighed og store informationsstrømme.

11) Er der en udstilling, som har gjort særligt indtryk på dig?
I 2016 så jeg Hieronymus Bosch i ’s-Hertogenbosch, som markerede, at der var gået 500 år siden hans død. Værkerne var allesammen blevet restaureret til udstillingen, og det var en meget særlig ting at se disse meget gamle malerier i så god stand, hvor farverne stod helt klart frem. For mig er det vigtigt og interessant med sider og bagsider af malerier, og i den her udstilling var flere af triptykonerne placeret i montrer ude i rummet, så at man kunne gå rundt om værket og se alle sider. Jeg synes generelt, at det er interessant at følge en praksis og se værker linke til hinanden, og derfor var det fantastisk at se de mange malerier og tegninger samlet. Det var en meget særlig følelse at se værkerne samlet, da de ellers har været forskellige steder i verden flere hundrede år. En ting, der gør indtryk på mig, er bevidstheden om kunstværker som fysiske objekter i tid og rum.

Sofia Olsson, Third nature, 2020 (Pigment og akrylemulsion på stål, 130 x 90 cm, 80 x 45 cm, 40 x 25 cm). Installation view, Kunsthal Charlottenborg. Foto: David Stjernholm.

12) Hvad er dine håb og drømme for fremtiden?
Jeg drømmer om at kunne lave kunst, indtil jeg er 90 år. Forhåbentlig er det nok tid til at nå at lave alt det, jeg gerne vil, og til at lære mange ting.

Find mere info om Sofia Olsson på sofiaolsson.dk og på Instagram.


X spørgsmål til xxx er en interviewserie på idoart.dk, som er skabt i et forsøg på at åbne op for mere uformelle og umiddelbare samtaler om kunsten. Sammen med vores læsere har vi samlet en lang række spørgsmål, som man selv kan vælge frit fra. Tanken er at lade kunstnere tale om de emner, de selv ønsker at belyse, med udgangspunkt i spørgsmål som andre kunstnere gerne vil høre svar på – frit fra krav om aktualitet og nyhedsværdi. Mange af kunstnerne i serien har selv meldt sig til at svare på spørgsmålene. Det nævner vi, fordi kunstscenen er fyldt med gatekeepere og myter om, at kunstnere skal vente på at blive “opdagede” af f.eks. en gallerist, en anmelder eller en kurator. Vi håber, at denne interviewserie kan være med til at introducere en bredere vifte af kunstneriske stemmer, perspektiver og liv.

Er du interesseret i at være den næste kunstner i serien, eller har du et godt spørgsmål til serien, så send os en mail på info@idoart.dk eller skriv til os på Instagram @idoart.dk