Fotografi, Ord, Udstillinger, Skulptur, Digital KunstCECILIE MARIE PLOUGNovember 21, 2016Cecilie Marie Ploug, Frontløberne, F16, Den Frie Udstillingsbygning, Glyptoteket, København, Den Sorte DiamantComment

TANKER OM FØR, NU OG EFTER

Himlen er grå, det har den valgt at være de seneste dage. Det påvirker ikke rigtigt mit humør, eller det kan jeg nu faktisk egentlig ikke vide. Jeg er langt væk hjemmefra, langt væk fra alt det jeg kender. I Aarhus kender jeg alt så godt. Jeg kender hver eneste kvadratmeter som min egen bukselomme. Men kender jeg egentlig min bukselomme?

Det der med ikke at tænke over det, man lever i. Ligesom når man leder efter sin rygsæk og finder den på sin ryg. Her kan jeg se mere klart, nye tanker, åndelige tanker. København, du er kun alt, jeg ser, i hvert fald i de her 2 uger. I de her uger hvor jeg har været så heldig at se nye bredder af kunstscenen, og hvor jeg måske kan komme tættere på at vide, hvad jeg vil.

Fremtiden er jo så uvis, heldigvis. Mon der er nogen, der kender til min fremtid? Det gør mig ikke noget, hvis der er, bare de ikke fortæller mig om det. Jeg vil gerne selv være herre over min fremtid, eller i det mindste føle at jeg er det. Lige nu nyder jeg bare den tid, jeg er i. Det er selvfølgelig ikke alle øjeblikke, men sådan skal det jo være.

Jeg er super taknemmelig for det, jeg er i nu, men ser også frem til det der ligger forud, hvor jeg skal have mine sidste måneder på F16 (Frontløberne), som jeg holder meget at gå på. Den måde vi lærer på, er som skabt til en som mig, og det ved jeg, at jeg ikke er alene om at føle. Det så fedt, at der er noget for os, som ikke passer i det traditionelle uddannelsessystem, og jeg har allerede lært meget af at være en del af det. Det slutter dog til februar for mig, men selv dér er der lys forude. Sollys. Jeg drager nemlig sydpå, til det argentinske i 5 måneder. Her glæder jeg mig til at udvide min horisont, se nye muligheder og få ny viden. Viden om livet. Og når jeg kommer hjem igen, glæder jeg mig til at bearbejde den viden, jeg har fået, og forhåbentlig kan jeg bruge den i fremtiden.

Udstillingen "Opslag/Nedslag" på Den Sorte Diamant.

Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie.

Dette er nogle af de mange tanker, mit hoved er fyldt op med for tiden. Jeg er i praktik hos Rikke Luna og Matias, og jeg følger derfor deres hverdag i disse uger. Jeg kan mærke, at jeg lærer meget af det, og det er dybt inspirerende for mig – som om jeg bliver sat på et tog mod den rigtige retning. Nu nyder jeg turen, kigger ud af vinduet og suger landskabet til mig.

Det er besynderligt, som man ændrer sig gennem livet. Jeg tænker tilbage på de store skridt, jeg har taget. Jeg sidder ligesom i det her tog på en evig rejse mod verdens ende. Sommetider kører toget meget langsomt, men ofte som stilhed før stormen.

For et par måneder siden havde jeg ingen inspiration og var meget forvirret. Jeg er stadig meget forvirret, for jeg er et forvirret menneske, men min inspiration er vendt tilbage, og jeg er fyldt med håb for livet. Det sker også nogle gange for mig, at jeg havner på lyntoget, men pludselig er der vejarbejde, det er så uforudsigeligt.

Jeg tror på, at man skal springe ud i tingene, og så skal det nok ende godt. Og hvis ikke, så har man lært noget af det. Ofte har kunsten ledt mig på rette vej, når jeg ikke kunne se klart. Den er en tryghed for mig, men ikke nødvendigvis velkendt. I disse uger er kameraet min ven, selvom det at fotografere ikke er noget, jeg har gjort mig så meget i. Billederne her er derfor en lille opsummering af, hvad jeg har set i den første praktikuge.