NY UDGIVELSE: KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING 120 ÅR

Hvordan laver man en bog om en udstilling, der gennem 120 år har lagt gulv og vægge til mere end 6.000 kunstneres værker? Det var det spørgsmål, vi stod med i foråret, da Kunstnernes Efterårsudstilling spurgte, om vi ville stå med den ære at skrive, redigere og udgive deres 120 års jubilæumsbog. Efter en lang proces er bogen nu endelig kommet fra tryk og her kan du læse om, hvordan vi greb arbejdet an.

Vi har siden 2014 drevet forlaget I DO ART Books, men det er faktisk første gang, vi selv har stået som redaktører og medforfattere, så vi håber, at i vil tage godt imod den. Teksten herunder har vi skrevet til bogens første sider, og i den kan du få et indblik i, hvilke fortællinger der tilsammen udgør den nye udgivelse om Kunstnernes Efterårsudstilling.

“Kunstnernes Efterårsudstilling 120 år”
kan købes i vores webshop her.

Kære læser, velkommen til fortællingen om Kunstnernes Efterårsudstilling – eller snarere en af mange. Over de sidste 120 år har mere end 6.000 kunstnere udstillet på den traditionsrige udstilling, og langt flere har indsendt deres værker og fået afslag – så at tro, at man kan lave en stringent og fyldestgørende fortælling af så spraglet et projekt, er og bliver vist en illusion.

Den bog, du sidder med i hænderne nu, er en fortælling om et foretagende, der har overlevet fjerne og nære epidemier, verdenskrige og usikre vandringer på kanten af kunstnerisk og økonomisk fallit. Det er en fortælling om en udstillingsplatform, som vi tror har klaret skærene på grund af sin kunstnerdrevne natur og en helt særlig åbenhed over for den kunst og de kunstnere, som kan have svært ved at finde fodfæste andre steder på kunstscenen. En udstilling der opfordrer os til at omfavne det nye, som kunstkritiker Bent Irve meget smukt skrev i udstillingskataloget i 1981: "Man må stadig øve øje og bevidsthed i kunstbetragtning, og samtidig være beredt på at få væltet alt tillært. Det er det gamle i menneskene, som oftest forhindrer oplevelsen af det nye i kunstværkerne."

Kunstnernes Efterårsudstilling 120 år. Foto © I DO ART Agency.

Midt i en omspændende pandemi, i en tid hvor den menneskeskabte klimakrise presser planeten, og hvor frygt og afmagt truer vilkårene for forståelse, tolerance og omsorg, har vi brug for rum som KE. Rum der giver plads til nuancerne, de overhørte stemmer, den sårbare inderlighed og det uventede. Kunst der udfordrer de gamle vaner, tankemønstre og handlemåder, som kan være svære at få øje på og ryste af sig. Det er derfor, vi mener, at KE har sin berettigelse i dag, og derfor vi i denne bog har valgt at anskue KE’s fortid med et nutidigt og flerfacetteret blik.

Først og fremmest er KE kunstnernes udstilling. Derfor var det oplagt, at vi talte med nogle af de kunstnere, der har udstillet gennem tiden, for at høre deres egne oplevelser. For Peter Land, der debuterede på KE i 1986, gik vejen ind i kunsten gennem de meget få kunstbøger i forældrenes bogreol, og da vi var forbi hans atelier i Tårnby, beskrev han bl.a. KE som den mest demokratiske platform på en kunstscene, der ikke altid føles lige imødekommende for alle (s. 38). Jeannette Ehlers debuterede på KE i 1997, har senere siddet i censurkomitéen og er i dag udvalgsleder for Statens Kunstfonds legatudvalg. Vi mødtes med hende i et sommerhus på Sjælland for bl.a. at tale om tilvalg og fravalg, blikke og bias samt et længe ventet opgør med det eurocentriske verdenssyn (s. 76).

I et atelier på Nørrebro mødtes vi med Casper Koch Hughes, der debuterede på KE i 2006. Det blev til en snak om autencitet, og hvordan man lærer at stå ved sin kunst – især når den ikke ligner andres (s. 106). Og da vi fangede Stine Deja i nærheden af Brædstrup, mens hun var hjemme på et besøg fra London, gav hun sine bud på, hvad KE’s potentiale kan være i en virtuel tidsalder (s. 120). På sorte sider i bogens midte kigger Tore Hallas tilbage på sit værk, Noget iboende, som han udstillede på KE i 2015. I et brev til en ven italesætter han på poetisk vis forholdet mellem kritik og kindness – et ord som faktisk kan være lidt svært at oversætte til dansk (s. 84).

Som en del af vores research læste vi samtlige af KE’s udstillingskataloger igennem, og her opdagede vi noget interessant. Mellem navnelister og værkbetegnelser fandt vi en lang række holdningsbaserede tekster, der debatterer alt fra kunstneres vilkår, til hvorvidt en sfærisk form kan være en skulptur eller ej. I 40’erne og 50’erne blev der i katalogernes spalter bl.a. ført en systematisk kamp for indførelsen af statsstøtte til kunst i det offentlige rum. En kamp som ledte op til indførelsen af Statens Kunstfond i 1956, og som i denne bog for første gang bliver beskrevet af ph.d. Lotte S. Lederballe Pedersen (s. 70). Siden hun var syv år gammel har kunstner og kunsthistoriker Nanna Gro Henningsen besøgt KE, bl.a. sammen med sin far, der udstillede i 1970. I katalogarkivet faldt vi over hendes fine tekst "Det er værket der tæller" fra 1996. Med den i tankerne spurgte vi, om hun kunne have lyst til at skrive en tekst om KE’s nutidige kvaliteter (s. 92).

Lidt samme indskydelse fik vi, da vi læste kunsthistoriker Henrik Holms tekst i kataloget fra 2001 – en tekst han skrev kort efter 11. september. Her reflekterer han over, om det overhovedet ville være muligt at se på udstillingen, der skulle afholdes blot en måned senere, uden at have terrorangrebet med i sin betragtning. Her i bogen beskriver Henrik det kaotiske år 2020 og reflekterer over kunstens, institutionernes og KE’s rolle i en krisetid (s. 114). Og så sammenligner kurator Louise Lassen Iversen KE med en slange, der bider sig selv i halen – en ouroboros – og spekulerer over, om det er muligt at gentænke så gammel en platform som KE (s. 140).

Derudover er siderne i denne bog fyldt med materiale fra historiens gang samt helt nye billeder fra årets udstilling. På nogle af bogens første sider kan du finde et historisk overblik med sjove og interessante historier fra KE’s 120 år (s. 8), nuværende direktør for Den Frie Udstillingsbygning, Dina Vester Feilberg, har fundet et gammelt brev frem, der siger noget om forholdet mellem kunsthallen og KE (s. 28), og inden du lukker bogen i, har vi talt med den nuværende bestyrelse, som står for alt arbejdet med at stable den årlige udstilling på benene (s. 146). Uden de kunstnere, der engagerer sig i det arbejde, ville KE ikke eksistere. Du kan også få indsigt i, hvordan arbejdet med censuren foregår, se flotte katalogforsider gennem tiden, fotografier af kunstnere på stiger og katten Lillebror der bistod censuren i 1980’erne, finde et omfattende register over de kunstnere, der har udstillet på KE siden år 1900 og meget, meget mere. Vi håber, at det skinner igennem, at vi har taget opgaven meget seriøst, og at vi har gjort os umage med at indfange de mange aspekter, som vi mener gør KE til noget helt specielt.

Inden du bladrer videre, vil vi benytte lejligheden til at sige tak til KE’s bestyrelse for tilliden og samarbejdet. Tak til Stine Friis Møller for uvurderlig hjælp og støtte i bogens tilblivelse. Tak til de kunstnere og kunsthistorikere, der er nævnt ovenfor, og som har fyldt bogens sider med deres indsigtsfulde fortællinger og refleksioner. Og sidst men ikke mindst – tak til de kunstnere, antagne som afviste, der gennem 120 år har givet KE betydning og liv.

Specifikationer:
Hardback, 240 x 320 mm
200 sider, tekster på dansk
Forsideillustration: Kinga Bartis
ISBN: 978-87-996884-5-6
Forlag: I DO ART Books
Udgivelsesdato: 15. december, 2020

Køb "Kunstnernes Efterårsudstilling 120 år" her