MARCO EVARISTTI’S LYSERØDE SPRINGVAND

Kort tid efter at vi i dag var vendt hjem fra stemmeboksene poppede der et projekt op, som fangede vores opmærksomhed. Den dansk-chilenske kunstner Marco Evaristti (f. 1963) har de sidste 10 år manifesteret sin bekymring for naturen igennem projektet Pink State, og her til morgen ramte den lyserøde frugtfarve for første gang Danmark.

I 2004 oprettede Marco Evaristti Pink State som sin egen selvstændige stat, med pas og forfatning, men uden kontrollerede, og kontrollerende, grænser. Pink State opstår sporadisk i fysisk form og har over årene indtaget et grønlandsk isbjerg, Mount Blanc’s tinde, Sahara’s ørkenlandskab, et tilfrosset vandfald i Norge og senest termiske kilder i Island. For første gang nogensinde er Pink State nu kommet til Danmark for at minde os om det vigtige budskab, at vi husker naturens behov og ikke tager den for givet. Fra kl. 4.30 i morges begyndte lyserødt vand at fylde markante springvand i Aalborg, Aarhus, Odense, København og Rønne. Denne gang peger Marco dog ikke kun på, at vi husker naturen, men også på det som denne dag jo handler om; demokratiet.

Canitasbrønden, København.

Canitasbrønden, København.

“We have a tendency to turn blind to the needs of Nature. In many aspects we take Nature for granted, but the colouring forces us to stop, look, think. The same goes for the way we speak to eachother. We turn deaf to bad habits and the ugliness of the language if we don’t stop, listen, think. After the past weeks of campaigning, the way this country’s leaders speak to eachother, and the manner various groups of people are talked about, is ugly. Pink State again wishes to have us stop for a second and reflect. Like Nature we have a beautiful democracy. Today, on election day, Pink State reminds us to celebrate this and to handle it with care.”

Ofte er Marco’s aktioner blevet tolket som hærværk eller ren og skær provokation, fremfor den hyldest og påmindelse de er tiltænkt. Der er intet skadeligt i den lyserøde frugtfarve, som Marco bruger til at manifestere Pink State. Over tid udtones farven og forsvinder sammen med Pink State, indtil den igen dukker op for at huske os på følgende: “Be good to your self, be good to others and be good to Nature.” Glædelig valgdag allesammen og husk at fejre demokratiet!

Amaliehaven, København.

Amaliehaven, København.

Agnete og Havmanden, Aarhus.

Agnete og Havmanden, Aarhus.

Th: Gefion, København | Tv: Caritasbrønden, København.

Th: Gefion, København | Tv: Caritasbrønden, København.

Sneglespringvandet, Rønne.

Sneglespringvandet, Rønne.

Kampen mod havet, Aalborg

Kampen mod havet, Aalborg

Fisketorvet, Odense. | Alle fotos er udlånt af Marco Evaristti.

Fisketorvet, Odense. | Alle fotos er udlånt af Marco Evaristti.

Rikke Luna Filipsen (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er kunstformidlere. De stiftede idoart.dk i 2011, og udover at bidrage med artikler, interviews og essays, fungerer de som mediets redaktører. De driver desuden formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.