BLOMSTERFABRIKKEN

Collage kommer fra det franske ord coller, som betyder at lime og kan defineres som et billede, der er dannet af fragmenter af forskelligt materiale. I min seneste soloudstilling, “The Flower Factory” i Cobra-rummet ved Sophienholm Kunstmuseum, arbejdede jeg i seks store collager med det fragmenterede blomstermotiv. Med afsæt i en arbejdsprocess, der relaterede sig til at plukke blomster udforskede udstillingen samspillet mellem maleri og collage.

På en julidag midt i udstillingsperioden, hvor haven omkring Sophienholm Kunstmuseum stod i fuldt flor, tog jeg en snak med kurator og kunstkonsulent Emil C. Lüth om blomsterfabrikkens tilblivelse.

E = Emil C. Lüth (interviewer)
J = Johanne Lykke (kunstner)

E: Hej Johanne, The Flower Factory er din første udstilling på dansk grund efter en god del udstillinger og residencies i udlandet – har du glædet dig?

J: JA! Værkerne som indgår i udstillingen, har været et lille halvt års tid undervejs. Jeg har haft rig mulighed for fordybelse i mit atelier, fordi det meste omkring mig stod stille foråret igennem grundet Covid-19.

Jeg har været meget spændt på at tage værkerne ud af “fabrikken” og udstille dem i Cobra-rummet ved Sophienholm.

Johanne Lykke, The Flower Factory. Foto: Jón Hjartarson.

E: Er ‘Flower Factory’ en henvisning til din daglige proces med at udforske og navigere i forskellige sanselige botaniske indtryk?

J: Under lock-down brugte jeg en del tid på at plukke (vilde) blomster i natur og haver. Det var en sanselig og æstetisk handling for mig at indsamle blomster og den handling føles tæt forbundet med collagernes fragmenterede karakter. På forskellig vis forholder collagerne sig til blomsters farverige og poetiske potentiale uden nødvendigvis at være konkret botanik.

E: Er det samme handling, du omsætter ved at lave en buket i billedlig form?

J: Ja, på sin vis. At binde en blomsterbuket handler om at sammensætte farver og teksturer. Når jeg skaber collagerne, er der ingen specifik orden eller dogme for hvordan, de kan sammensættes.

Jeg samler bunker af farvede udklip, som jeg prøver af, og dernæst arrangerer jeg dem i kompositioner på store ark papir på gulvet.

Johanne Lykke, The Flower Factory. Foto: Jón Hjartarson.

E: Har det været et bevidst modus operandi – eller har det udfoldet sig løbende, som du har arbejdet, særligt i blomstens tegn med denne udstilling (modsat abstrakte landskaber i din forrige udstilling herhjemme)?

J: Ja, jeg var nysgerrig på at udforske blomsten som generator for udstillingen. Jeg vidste, at naturen omkring Sophienholm ville blomstre i løbet af udstillingsperioden. Samtidig opdagede jeg, at der er enkelte blomstermotiver i det Cobramaleri, som (i forvejen) hænger i rummets loft.

Johanne Lykke, The Flower Factory. Foto: Jón Hjartarson.

E: Ja, udstillingen tager sig aldeles godt ud, berammet af Sophienholms skønne grønne omgivelser – alt er i fuld flor. Søger du fremadrettet at intervenere mere direkte med de fysiske omgivelser, du indtager? Fx at udstille og arbejde i det offentlige rum, parker, botaniske haver eller rum der stiller sig i endnu større kontrast til dit arbejde, let’s say en rigtig fabrik?

J: Tak skal du have! Det har været spændende at undersøge Sophienholms fysiske rammer både indenfor i Cobra-rummet og haven udenfor. I 2018 udstillede jeg en serie store akvareller i en havepavillon lidt udenfor Kuala Lumpur i Malaysia. Jeg ønsker fortsat at udforske nye lokationer, der relaterer sig til naturen. Det kunne fx være et orangeri eller en vinterhave.

Johanne Lykke, The Flower Factory. Foto: Jón Hjartarson.

E: Måske endda udstilling/intervention i et vinterlandskab? På den tid af året kunne de fleste godt have brug for en injektion af dine farvestærke værker.

J: Ja! Jeg kunne kunne sagtens forestille mig at sætte min praksis i relation til Land Art-traditionen og skabe noget til et specifikt landskab.

E: Du har et meget distinkt form- og farvesprog, og en størrelse på værkerne der virkelig rykker. Tænker du at fortsætte den vej i kommende projekter? Du har før nævnt, at du gerne vil prøve at arbejde i store glaspaneler også?

J: Jeg elsker at arbejde stort, og jeg kan godt lide at dyrke mit halv-romantiske forhold til naturen og landskabet.

Når man arbejder på en collage eller et maleri, som er væsentligt større end ens egen krop, så bliver handlingen meget kropslig og på sin vis også lidt ustyrlig. Den store skala tiltaler mig, fordi den er overvældende og man kan føle sig lille, når man bliver konfronteret med et stort værk. I fremtiden drømmer jeg om at kunne oversætte mine papircollager til glas og skabe monumentale glasmalerier til kirker både herhjemme og udenlands.

Johanne Lykke, The Flower Factory. Foto: Jón Hjartarson.

E: Skal vi forvente endnu større formater fra din side? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange institutioner og virksomheder der kunne prydes af dine værker i mega-skala.

J: Det kan I helt sikkert. Jeg har et fantastisk atelier i Nordvest, men jeg mangler plads for at kunne skalere mine værker endnu mere op. Jeg håber, at få lov til at arbejde på Statens Værksteder for Kunst i nærmeste fremtid og producere monumentale værker til institutioner, virksomheder og samlere.

Johanne Lykke, The Flower Factory. Foto: Jón Hjartarson.

E: Det lyder til at vi får endnu mere at se til dig herhjemme – dejligt! Lad os få naturen kørt i stilling – meget gerne i dine fremtidige store formater og abstraktioner. Hvor kan folk følge dit arbejde?

J: Hvis man ønsker et indblik i min kunstneriske process og daglige arbejdsgang, så kan man finde mig på Instagram under @jolykke. Her kan man også se dele af udstillingens arbejdsproces og collagernes tilblivelse.

E: Très bien, en fornøjelse at få et lille indblik i din kunst og din udforskning af både natur og elementer af industriel masseproduktion. Jeg ser frem til fortsat at følge dit arbejde – Go big.