VIS OS DIT KARANTÆNE-ATELIER #5

Den aktuelle lockdown, aflyste eller udskudte udstillinger, nedlukkede kunstakademier og fortvivlende uvisheder påvirker kunstnernes arbejdsliv. For at få et bedre indblik i Covid-19s konsekvenser spørger vi nu igen landets kunstnere om, hvordan pandemien påvirker dem, og hvordan deres midlertidige karantæne-atelierer ser ud.

For hvad gør man som kunstner, når uventede omstændigheder sætter ind? Hvordan fortsætter man sin kunstneriske praksis, når hverdagen brydes op, og man helst skal holde sig inden for hjemmets mure? Hvad gør de studerende, når de ikke har adgang til deres atelierer på landets kunstakademier? Hvordan klarer man sig igennem isolationen, hvis man har børn og både skal jonglere med hjemmeskoling og samtidig skal passe sit kunstneriske arbejde? Fortsætter man ufortrødent igangværende projekter, selvom man endnu ikke ved, om ens udstillinger bliver aflyst? Uvishederne hober sig op, men vi tror på, at vi kommer bedst muligt igennem den fysiske isolation ved at dele vores tanker og bekymringer med hinanden.

Vis os dit karantæne-atelier
Hvis du har lyst til at fortælle os om, hvordan dit kunstneriske arbejde er påvirket under Covid-19, må du meget gerne sende et par billeder (i god opløsning – mobilfotos er ok) af dit karantæne-atelier, sammen med nogle linjer om din situation, og evt. hvad du arbejder på for tiden, til info@idoart.dk. De bedste bidrag bliver delt her på idoart.dk

MARIE IRMGARD BIRKEDAL

Her er mit karantæne-atelier. Mit atelier ligger 20 kilometer udenfor Berlin, så jeg kan ikke komme herud så ofte som tidligere. Jeg har fået aflyst to udstillinger i forbindelse med nedlukningen og ingen ved helt, hvad der sker efter genåbningen. Det sværeste ved karantæne er, at der ikke er mulighed for studio visits med andre kunstnere, som kan give kritik. Stoflighed er det vigtigste i mit arbejde, og det er svært at formidle online. Og jeg savner fysisk at se udstillinger – til gengæld er det rart, at byen er lidt mere rolig.

Marie Irmgard Birkedal er uddannet fra Københavns Universitet, Det Kgl. Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi.

SPACEGIRLS  
(Cisse Bomholt & ELISABETH GELLEIN)

Pandemien fik hurtigt lavet huller i vores kalender for 2020. Heldigvis blev året reddet, da vi tog fra byen og ud på landet for at arbejde på et projekt i kunstskoven, Deep Forest Art Land, Kibæk. Her var der højt til himlen og god plads, hvilket satte de perfekte rammer for et coronavenligt atelier.

Spacegirls’ atelier under Covid-19 (ved Skovsnogen/Deep Forest Art Land). Foto: Spacegirls.

I skoven arbejdede vi på Gentle Hunting, Heavy Softness – et tredelt projekt bestående af materialeudvikling, konstruktion af en pavillon og til sidst en bog, hvor forløbets erfaringer og tematikker drøftes. Hele projektet foregår on-site i skoven, i en proces hvor vi forsøger at lade sted og materiale indlejres i hinanden, i udviklingen af et stedsspecifikt værk. 

I skrivende stund er vi tilbage i vores værksted i København, hvor planlægningen af projektets konstruktionsfase allerede er godt igang. I sensommeren flytter vi igen ind i vores skovatelier, hvor vi bliver boende i en længere periode, for at bygge pavillonen til skoven.

Spacegirls er uddannede fra Kunstakademiets Arkitektskole.

ENE BISSENBAKKER

Jeg har været så heldig at beholde mit atelier under lockdown. Hvis jeg ikke havde haft det, og var tvunget til at være hjemme hver dag med min 2-årige og min kæreste, så havde kunsten spillet en meget sparsom rolle i mit liv!

Jeg har været sygemeldt under lockdown, så mit atelier har været en total redningsplanke. Havde jeg ikke haft det, var jeg blevet kvalt fuldstændig. Min skraldespand er til gengæld propfyldt med slikpapir. Jeg tror, det er et tegn på, at jeg venter på, at den her limbostatus går over: om lidt er det slut, og så kommer der orden på sagerne igen – indtil da er det bare junk. Men jeg ved ærlig talt ikke, om det nogensinde slutter. Den angst for en uvis fremtid præger min produktion, som er meget sitrende og ambivalent. Der er hele tiden to ting, der taler op i mod hinanden. Som om vi venter på Armageddon, og lidt som om jeg ikke synes, vi har fortjent bedre end netop det.

Ene Bissenbakkers atelier under Covid-19. Foto: Ene Bissenbakker.

JOHANNE LYKKE

I forhold til første lockdown, hvor jeg opholdte mig på landet og i naturen, så bruger jeg denne periode på at arbejde i mit vante atelier i København Nordvest. Omstændighederne har givet mig mulighed for et væsentligt dybere kunstnerisk fokus, nu hvor samfundet er lukket ned og dagligdagens distraktioner for mit vedkommende er færre. På nuværende tidspunkt er jeg i gang med at producere utallige roser i akvarel, idet jeg arbejder på en kommende udstilling, som udforsker kærlighedssymboler.

Johanne Lykke er udannet fra Det Jyske Kunstakademi og BHQFU, New York.

Se flere karantæne-atelier her

RIKKE LUNA & MATIAS

Rikke Luna Filipsen (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er kunstformidlere. De stiftede idoart.dk i 2011, og udover at bidrage med artikler, interviews og essays, fungerer de som mediets redaktører. De driver desuden formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.