EN KUNSTNERISK PARADE FOR ET FRIT PALÆSTINA

Over de seneste 5 måneder har et smukt fællesskab taget form på Ydre Nørrebro. Med kærlighed til palæstinensisk kunst, kultur og frihedskamp har et væld af kunstnere og kunstarbejdere fundet sammen uge efter uge – de har spist, talt og danset sammen, syet bannere, bundet sløjfer og klippet masker sammen, de har sørget og de har drømt sammen. I lørdags, på den palæstinensiske Land Day (Yom al-Ard), gik vi på gaden sammen og gjorde Kunstparaden i solidaritet med Palæstina til virkelighed.

Det er lørdag d. 30. marts og klokken er lidt over ti om formiddagen, da de første kunstnere begynder at dukke op i Til Vægs lokaler på Nørrebro. Udstillingsplatformen har siden 2017 holdt til her i den almene boligforening på Lundtoftegade, hvor de bl.a. løbende laver udstillinger på områdets infoskærme. I 2020 arrangerede Til Vægs en parade under overskriften Helbredelsen i et forsøg på få AKB Lundtoftegade fjernet fra regeringens berygtede ghettoliste ved at påkalde sig “hjælp fra kunsten og de højere magter,” som de selv skrev dengang. Den kunstneriske fjernhealing blev kulminationen på en lang beboerpolitisk kamp, der få dage senere resulterede i at området endelig blev taget af listen.

Efter Israels nyeste intensivering af den 75 år lange kolonisering og fordrivelse af det palæstinensiske folk, tog billedkunstner Samara Sallam sammen med Til Vægs initiativ til en ny parade. En Kunstparade i solidaritet med Palæstina, en hyldest til palæstinensisk kunst og modstandskamp og et sørgeoptog for de 33.000+ palæstinensere der er blevet dræbt i Gaza og på Vestbredden siden oktober. “Det er vigtigt at understrege, at kunstparaden er alles,” skrev Samara og Til Vægs efter opstartsmøderne i slutningen af sidste år, og lige siden har ugentlige, åbne workshops dannet rammerne for et sjældent fællesskab på den danske kunstscene. Vi mærker den fælles ånd på denne lørdag formiddag, mens de sidste forberedelser til paraden bliver gjort klar i Til Vægs lokaler. Bannere med vandmeloner, olivenkviste, heste, kuffiyeh’er, hjemvendelsesnøgler og andre palæstinensiske frihedssymboler bliver fastgjort på stave, og de sidste sløjfer bliver bundet på en allerede kilometer lang line, der senere skal fastgøres til en stor, hvid drage. Hver sløjfe repræsenterer ét af de 13.000+ børn dræbt i Gaza, og dragen refererer til digtet If I Must Die af den palæstinensiske forfatter Refaat Alareer, der blev dræbt i Gaza d. 6. december, 2023.

If I must die,
you must live
to tell my story
to sell my things
to buy a piece of cloth
and some strings,
(make it white with a long tail)
so that a child, somewhere in Gaza
while looking heaven in the eye
awaiting his dad who left in a blaze –
and bid no one farewell
not even to his flesh
not even to himself –
sees the kite, my kite you made, flying up above
and thinks for a moment an angel is there
bringing back love
If I must die
let it bring hope
let it be a tale

– Refaat Alareer (1979-2023)

Kunstparade i solidaritet med Palæstina. Forberedelser på Jagtvej 69, København, 2024. Foto: I DO ART Agency.

På ladcykler og gåben transporterer vi alle de kunstneriske bidrag til den tomme grund på Jagtvej 69. Ekkoet fra Ungdomshuset runger melankolsk, mens bannere bliver arrangeret i rækkefølge, sløjferne forenes med den hvide drage og masker med fugle, fisk og vagtsomme øjne bliver delt ud til de mange, nye mennesker der slutter sig til. Klokken nærmer sig 14, og mens vi bevæger os mod Nørrebros Runddel, hvor paraden skal begynde, bryder forårssolen gennem skyerne og kaster sine stråler udover byens gader.

Et røgslør i det palæstinensiske flags farver sætter optoget i gang, og med løftede bannere går vi i stilhed i retning af Palæstina Plads, som ligger mellem Den Røde Plads og Nørrebroparken. Siden oktober har der været mere end 75 pro-palæstinensiske demonstrationer, med demonstranter i hunredetusindvis, i København og rigtig mange af dem er gået lige her på Nørrebrogade. Butiksejerne har efterhånden vænnet sig til sangene og kampråbene, men denne gang er noget markant anderledes. Én stikker hovedet ud af sin butik og spørger: “Hvorfor er de så stille?” for stilheden gør indtryk. Vi kommer dels til at tænke på vores politikere, medier og institutioners insisterende tavshed, når det kommer til at udvise støtte til Palæstina, men vi tænker også på den stilhed vi forbinder med et sørgeoptog. Vi sørger i fællesskab, forbundet af den ubærligt lange tråd af hvide sløjfer, der løber hele vejen langs paraden.

Kunstparade i solidaritet med Palæstina. København, 2024. Foto: I DO ART Agency.

I sin praksis bevæger Samara Sallam sig mellem det sociale, kulturelle og politiske og beskæftiger sig ofte med, hvordan rum og sprog former vores virkeligheder. Til sin afgang ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2022 skabte hun f.eks værket Untitled – Memorial, som bestod af en fem meter høj port, man skulle gå igennem for at komme ind til afgangsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg. Værket sammenvævede migrationsfortællinger på tværs af tid og sted; fra hendes bedsteforældres fordrivelse fra Palæstina, over tyske flygtninge efter 2. verdenskrig, til sin egen migration fra Syrien, til Algeriet, til Danmark. Hun har arbejdet med at oversætte og forklare dybe traumer til robotter i udstillingen This Is Why We Cried på Museet for Samtidskunst (2020) og med værket Where Language Goes to Hide (2023) har hun skabt en todelt portal, der både giver sproget et skjulested og rum til at regenerere sig selv, som hun selv formulerer det.

“As a teenager, I was obsessed with language and wanted to be a journalist. At this point, I was constantly attempting to understand the absurdity and injustice of our history, trying to find words, but language was never enough to describe anything about our reality. At the same time, language is also the reason why we feel so abandoned by the world, violated, and dehumanized as Palestinians,” skrev Samara i sin vigtige tekst Palestine and world-making language – a historical testimony fra 5. november, 2023.

Kunstparaden handler på mange måder også om sprog og rum. Den handler om at bruge kunstens sprog til at påvirke vores fælles, offentlige rum og ændre den virkelighed hvor traditionelle, politiske strukturer har afsløret deres utilstrækkelighed. “Can we replace the political language with symbolism? and what happens when a creative body responds with counterlanguage to the alienating reality we witness around us. Is it possible to feed the waves of change with support to Palestinian existence and culture, and to support our civil movement with solidarity when the political structure fails to?” som Samara og Til Vægs formulerede det inden paraden.

Initiativet til kunstparaden kommer fra Samara, men i løbet af de sidste fem måneder har massevis af kunstnere og kunstarbejdere tilsluttet sig og bidraget til kollektivet. Dragen og sløjferne er f.eks. udtænkt og bundet af Art workers for Palestine, som over de seneste måneder har spist vandmelon foran københavnske museer, og bag andre af bidragene står flere markante kunstnere og kunstarbejdere fra den danske kunstscene. Banaan Al-Nasser, Suada Ada Demirovic, Ayesha Ghaoul, Asta Von Apfel, Dea Antonsen (Laboratoriet for Æstetik og Økologi), Carla Rafaella Denalie Gianetti (Det Lilla Rum), Bobbi-Johanne Østervang, Anna Sofie Leyla Hoigaard Rasmussen, Arendse Krabbe, Sofie Amalie Andersen, Oscar Yran, Dina Lundvall Nielsen, Tone Olaf Nielsen, Anne Dyhr, Malou Solfjeld, Peter Brandt, Selini Halvadaki og Annarosa Krøyer Holm er bare nogle af dem vi hilser på under bannerne.

I det fjerne runger en dyb summen, og da vi kommer nærmere Den Røde Plads begynder kampråbene langsomt at tage form: “Åhh Falastin. Vi vil gøre alt for dig. Du skal aldrig være alene. Danmark støtter dig!” Pladsen er fyldt med mennesker og vejende flag, der lige om lidt går afsted i dagens stordemonstration mod Rådhuspladsen. Fra højtalerne lyder det: “Nu kommer kunstparaden, tag godt imod dem og giv plads, så de kan kommer forbi.” Det er en dybt rørende oplevelse at gå den højlydte stordemo i møde i stilhed og mærke, hvordan menneskemængden åbner sig og opsluger os, inden vi finder vej til den lille grønne plet på Palæstina Plads.

Stordemonstration arrangeret af Kuffiyeh.dk. Den Røde Plads, København, 2024. Foto: I DO ART Agency.

Ét efter ét bliver de farverige bannere taget ned fra stavene og hængt op på en stor, rund metalkonstruktion, som Til Vægs har installeret på pladsen. Vi stimler sammen om det nye midtpunkt, mens duften af rosmarin spreder sig fra en stor gryde inde i installationen. Vi drikker rosmarinte, taler med hinanden og kigger lidt mere på de smukke bannere, inden flere af os slutter sig til den store demonstration, der nu går videre mod Rådhuspladsen.

Samara Sallam & Søren-Emil Schütt (Til Vægs). Foto: I DO ART Agency.

En stor, smuk og fælles indsats har materialiseret sig i Kunstparaden i solidaritet med Palæstina. Vi har gået i stilhed sammen og mærket, at kampen og kunsten går hånd i hånd. Vi har fejret en kunst og frihedskamp, som tilhører et folk der lige nu udsættes for det mest bestialske svigt og folkemord i vores tid, og vi har lovet hinanden ikke at lukke øjnene. Sjældent har vi oplevet noget så rørende og meningsfuldt på den danske kunstscene, og der er en sætning vi ikke kan få ud af hovedet: Hvis du ikke gik med, gik du glip af et helt særligt øjeblik i kunsthistorien.

Stordemonstration arrangeret af Kuffiyeh.dk. Rådhuspladsen, København, 2024. Foto: I DO ART Agency.

Et par dage senere deler Samara og Til Vægs nogle billeder fra kunstparaden på Instagram og skriver tak til alle der bidrog og gik med:

“Thank you all for the wholesome Kunstparade on Saturday. Thank you to all the artists and cultural workers who participated in making art, or helped organising, hosting, supporting, lecturing, cooking, listening, caring and walking with us during the parade. We have added different aesthetics and elements to what it means to be in the city’s public space. Kids looked at artworks in awe, others cheered for us when we arrived and we have marked the unnamed square as Palæstinas Plads with or without official recognition. With warm hearts we are very proud of the process and its results, we are also excited to what is coming in the future. Us who initiated and organized the parade appreciate the community that wrapped us in lots of hard work and loving support and we want to continue being close to each other and dive in future adventures together. Let us rest, recharge and we will have a community dinner very soon, everyone is welcome to join specially if you want to hear what is coming next ♥️♥️♥️”.