BERLIN SOM VERDENS CENTRUM

Jeg er netop hjemvendt fra min efterårsferie i Berlin, og som altid har jeg haft min notesbog eller iPhone med i lommen, klar til at kunne skrive mine oplevelser og tanker ned. Jeg har grebet hver en chance for at notere alle de små ord, som beskriver, hvad jeg følte lige netop i det øjeblik, at jeg mærkede noget, som kunne blive til kunst.

Ligesom så mange andre kunstnere er jeg fascineret af Berlin. Specielt Michael Strunge fik mine øjne op for Berlin som verdens centrum. Jeg så det som en mulighed for, at blive forelsket i noget andet end blot mennesker. Jeg er fascineret af mangfoldigheden, byens multikulturelle områder og de mange institutioner. Jeg har som sådan egentlig ikke rejst særlig meget, men når jeg før har rejst, har jeg altid suget så mange indtryk til mig, at jeg oftest er helt mundlam under resten af min tur. Det er overvældende, og jeg mærker allerede nu, at jeg igen længes efter Berlin.

Jeg er af den overbevisning, at for at jeg personligt kan udvikle min kunst og blive bedre til at skrive, så er det ikke nok bare at sidde herhjemme. Jeg skal ud og opleve verden! Jeg møder nye mennesker hele tiden, når jeg er i udlandet, som inspirerer mig. Da jeg forleden sad på en café i Østberlin, kyssede en fremmed fyr min hånd, og sådan indledte vi så en samtale om vores kunst, rejser og drømme. Han havde en god pointe, da han nævnte for mig, at man ikke må se hele verden på en gang, for så glemmer man helt at trække vejret og være i nuet, hvad enten man danser til hede rytmer på en sandstrand eller står midt inde på et museum og betragter et kunstværk. Det er altså vigtigt at kunne bruge disse indtryk i sin kunst og at give sig selv tid til at mindes og reflektere, for derefter så at kunne bruge disse lagrede minder i sit arbejde. Kunst skabes af indtryk, og man må aldrig glemme, hvad et byrum og dets mennesker kan bidrage med til ens arbejde og personlige udvikling. Berlin, som Strunge beskrev den, er nok ikke verdens centrum, men i den tid, jeg befandt mig der, følte jeg mig i live og inspireret, og det var en fantastisk følelse.

Jeg deler her mit digt, som jeg skrev i Berlin en sen aften efter en gåtur på Alexanderplatz. Det er en smule melankolsk, men det skal også beskrive den eventyrlyst, som jeg har, men som blot gemmer sig lidt i maven endnu.