ET FOTOPORTRÆT AF BERLIN

En by har mange sider, og med sine fem millioner indbyggere er det svært at definere, hvad Berlin præcist er for en by. Selv efter at have boet i den tyske hovedstad i over et halvt år, er jeg meget bevist om, at jeg langt fra har set alle facetter.

Jeg har boet otte forskellige steder, og jeg har haft flere lokalområder, men jeg har kun været bosat i den østlige del, og den omgangskreds, som jeg har haft, har været unge mennesker, der, ligesom jeg selv, var rejst til Berlin for at arbejde en smule, men primært for at lave alle mulige andre ting som kunst og musik. De barer, caféer og klubber, som jeg har besøgt, har ikke repræsenteret alle de børnefamilier, som også bor i Berlin, og som bruger byen på en helt anden måde, end jeg har gjort.

Det er sjovt, hvordan steder kan forandre sig for én. Jeg har besøgt Berlin mange gange som turist eller for at besøge venner, men det har været i en uges tid ad gangen. For to år siden var jeg på sprogskole og gik rundt og tog billeder. Da jeg kiggede tilbage på dem forleden, fandt jeg et billede, som jeg har taget af en gade fyldt med træer og graffiti. I venstre side af billedet er der et vejskilt med navnet på den gade, hvor den første lejlighed, jeg flyttede ind i i Berlin, ligger. Da jeg var på sprogskole, havde jeg ingen idé om, at denne gade skulle betyde noget helt særligt for mig halvandet år efter; at jeg skulle flytte hjemmefra med to af mine bedste venner og få en stambar lige rundt om hjørnet. Dengang gik jeg rundt med et kort foran mig og prøvede at finde ud af, hvad “Kreuzberg” var, for jeg havde hørt, at det var et hyggeligt område. Nu kender jeg denne del af byen som min egen bukselomme.

Berlin er blevet mit andet hjem, men selv før jeg boede der, havde jeg et særligt forhold til byen, som jeg havde besøgt næsten 10 gange på mine 19 leveår. Byen er kendt for sin store technoscene, graffitien, den sprudlende kultur og kunst og sin billige kaffe. Alt dette er rigtigt, men på de syv måneder, jeg boede der, så jeg flere og flere sider af Berlin. Pludselig så jeg også hverdagen; de tomme sidegader, alkoholikerne i kiosken i stueetagen, som holdte mig vågen om natten med deres snøvlende samtaler, regnen der piskede ned, når jeg cyklede gennem byen på vej til arbejde, og de unge tyskere, når jeg pludselig befandt mig til en køkkenfest i yderkanten af Berlin i området Wedding. En by er nemlig det, som de øjne, der kigger på den, ser. Som turist ser man Brandenburger Tor, TV tårnet på Alexanderplatz, museer og de restauranter som guidebogen har anbefalet, men man når ikke at opleve hverdagen. Denne hverdag har jeg prøvet at fange i min portrættering af Berlin. Husfacaderne, menneskerne i U-bahn, alle træerne som supplerer graffitien på væggene så fint, folk på deres altaner, de ældre mennesker og familier på indkøb.

Jeg har iøvrigt samlet nogle af mine billeder fra Berlin i et 18 siders zine, som man kan købe for 80 kr. (inklusiv fragt) ved at skrive til mig på min facebookside; Agnes Maagaard Projects. Men vær hurtig, for der er kun lavet 20 i alt.

All photos by Agnes Maagaard.