Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Pressemeddelelse, februar 2020
Postsecular Reflections I
– posthuman conditions
Viktor Landström // Julie Riis Andersen
Postsecular Reflections I er den første af tre udstillinger, som omhandler troens betydning i samtiden. Duo-udstillingen med Viktor Landström og Julie Riis Andersen stiller spørgsmål ved forholdet mellem krop, magi og digitale systemer såvel som adskillelsen af ånd og materie.
Viktor Landström skaber sine film vha. en collageteknik, hvor egne animationer blandes med fundne tekster, billeder og video fra internettet til nye fortællinger. Udgangspunktet for "Can These Bones Live?" er en fortælling fra Det Gamle Testamente, som kaldes "The Valley of Dry Bones" på engelsk, der beskriver, hvordan profeten Ezekiel i en åbenbaring bliver ført ud i en dal fuld af indtørrede knogler. Gud opfordrer Ezekiel til at genoplive de gamle knogler ved at tale til dem. Den associative film forgrenes i flere parallelle historier. Bibelfortællingen bliver knyttet til andre projekter, hvor noget rekonstrueres: en arkæologisk udgravning, en efterforskning af et gerningssted, en knæoperation og sanering af en lejlighed. "Can These Bones Live?" er en helt ny og længere version af Viktor Landströms film med samme titel fra 2018.
Viktor Landström: ”Can these bones live?”, 2020 (film 37 min).
Foto: Camilla Reyman.
Viktor Landström: ”Can these bones live?”, 2020 (film 37 min).
Foto: Camilla Reyman.
Viktor Landström: ”Can these bones live?”, 2020 (film 37 min). Foto: Camilla Reyman.
Viktor Landström: ”Can these bones live?”, 2020 (film 37 min).
Foto: Camilla Reyman.
Viktor Landström: ”Can these bones live?”, 2020 (film 37 min).
Foto: Camilla Reyman.
I Julie Riis Andersens grafiske installation og performance møder salmen ’Est is ein Ros entsprungen’ (på dansk 'En Rose så jeg skyde') kvantecomputerens ikke-binære tilgang til information. Salmen er en af de ældste i salmebogen og har et profetisk tema, med reference til Esajas forudsigelser i Det Gamle Testamente. Den er en gammel Mariavise, kommet til den katolske kirkes liturgi gennem folkesangkulturen og har sidenhen gennemgået flere genskrivninger og nyfortolkninger. Kvantecomputeren opererer i en skala på atomniveau, hvor andre naturlove er gældende. Den læser binær information i et spektrum frem for de to endegyldige positioner 1 og 0. Derfor er den ekstremt meget hurtigere end almindelige computere, men grundet de betingelser den skal operere under, er den meget skrøbelig og laver mange fejl. Den er et eksempel på, hvordan teknologien bliver mere biologisk og menneskelig.
Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Julie Riis Andersen: ”A hymn in superposition”, 2020. Foto: Camilla Reyman.
Udstillingsrækken Postsecular Reflections er kurateret af Luise Sejersen og reflekterer over adskillelsen af kunstens, videnskabens og religionens rum i dag. Som Jürgen Habermas skrev tilbage i 2008, så ændrer præmisserne for det sekulære samfund sig. Moderniseringen har ikke ført til mindre dyrkelse af religion og metafysiske verdensbilleder. På trods af den store interesse for spiritualitet i dansk samtidskunst er en almindelig holdning siden Det Moderne Gennembrud stadig, at religion er noget vi frigør os fra. Udstillingsrækken opfordrer til at undersøge og nuancere troens verden i kunstens rum.
Viktor Landström bor og arbejder i Stockholm. Hans værker drejer sig om identitetsdannelse i den digitale tidsalder. Han har en BFA i Grafisk Design fra Konstfack og en MFA fra Malmö Art Academy i 2017.
Julie Riis Andersen bor og arbejder i København. Hun arbejder med print, lyd, tekst, stedsspecifikke projekter og interdisciplinær research. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2015.
Fernisering: Fredag d. 28. februar, kl. 17-20.
Udstillingsperiode: D. 29. februar – 28. marts, 2020.
Åbningstider: Torsdag, fredag og lørdag kl. 14-17.
Find yderligere info pĂĄ c4projects.dk | Facebook event.
Udstillingerne er en del af c4 projects Intimitetsprogram 2019-20 og er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, Beckett Fonden samt Københavns Kommunes Råd for Visuel Kunst.