Back to All Events

SIGNE ROHARDT LUND "JEG FANGER FLUER"


  • Udstillingsstedet Sydhavn Station, København Ernst Kapers Vej 1 København, 2450 Denmark (map)

Pressemeddelelse, juni 2023

Fredag d. 30. juni åbner der en ny Plakat og billboard udstilling på Udstillingsstedet Sydhavn Station af Signe Rohardt Lund med titlen Jeg fanger fluer.

De sidste rapsmarker står stadig i blomst
Snoede veje og varmt asfalt
Nyudklækkede sorte fluer rammer, når jeg bevæger mig fremad
Mine øjenvipper fungerer som fine net
Fanger fluerne, inden de når mit øje og slører mit udsyn
Gul er sommerens farve
Farven på rapsmarkerne og farven på den fleecetrøje som holder mig varm
fleece som fluefanger
jeg fanger fluer

Udstillingen består af to plakaterfriser i S-tog stationens ankomsthal samt et billboard på stationens ydermur ud mod Ernst Kapers vej. Her præsenterer Signe Rohardt Lund en række digitale collager inspireret af minder fra cykelture i forsommerens landskab.

Signe Rohardt Lund (f. 1992) er nyligt medlem af Sydhavn Station. Hun er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og arbejder til dagligt fra sit atelier på Fabrikken for Kunst og Design, hvor hun er en del af et to-årigt program for nyuddannede kunstnere. Signes kunstneriske arbejde manifesterer sig primært installatorisk og skulpturelt. Hun trækker ofte på selvbiografiske minder for derigennem at udfolde og undersøge erindringens fortællinger.

Fernisering: Fredag d. 30. juni, kl. 17-21. Samme aften afholder vi finnisage på Louise Bonde-Hansens udstilling Væggene holder mig sammen inde i udstillingslokalet.
Udstillingsperiode: D. 30. juni - 2. august, 2023.
Åbningstider: Åbent døgnet rundt.

Plakater og billboard er støttet af 15. Juni Fonden.