Back to All Events

SB6A: ÅBENT ATELIER

  • Springbrættet 6A, København Heimdalsgade 6A København, 2200 Denmark (map)

Pressemeddelelse, juni 2023

Vi har glædet os meget til at starte SB6a Artist Residency! Nu er de 6 up coming kunstnere udvalgt og rykket ind i Springbrættet 6a’s lokale på Heimdalsgade 6a, 2200 København. Vi vil med denne begivenhed invitere dig til åbent atelier, hvor du får muligheden for at møde de udvalgte kunstnere og få et indblik i deres kunstneriske proces.

De 6 up coming kunstnere er valgt ud fra et ønske om at blande forskellige kunstneriske medier og følge deres 4 måneders residencyforløb. Forløbet dokumenteres af filminstruktør Mathias Broe, og dokumentaren vil præmiere til projektets afsluttende 1,5 måneds udstilling d. 18. august - 27. september.


Marie Flarup Kristensen er kunstner baseret i København. Hun har en BA fra HDK Valand, Gothenburg. Marie er tværfaglig billedkunstner, der arbejder med forskellige materialer og medier. hovedsageligt arbejder hun med film og tekst.

Emma Bojsen er kunstner baseret i København og Gothenburg. Hun er i gang med sin MA på HDK-Valand Academy of art and design og en BA fra Det Fynske Kunstakademi. Emma arbejder research baseret og tit skulpturelt, men går konceptuelt til værks når hun vælger medier og metode.

Alba Liv Hansen er kunstner baseret i København. Hun er på sit andet år på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Alba arbejder primært med lyd, teknologi og installation.

Sergio Kit er kunstner baseret i København, oprindeligt fra Estland. Han har tidligere gået på kunsthøjskole i DK og arbejder primært med olie maleri og keramik, men udforsker også andre medier.

Sisse Holst Pedersen er kunstner baseret i København. Hun har en BA fra KADK-Bornholm, Kunsthåndværk, Keramik og Gerrit Rietveld Academie of Art & Design – Keramik. Sisse arbejder primært med keramik, men undersøger også andre materialer såsom latex.

Victoria Kaldan er kunstner baseret i København. Hun har en MA i skulptur fra Royal College of Art (UK) og en BA i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Victoria arbejder på tværs af performance, koreografi, skulptur, billeder, lyd og video.

Vi håber, at du vil komme forbi!
Fri entre, drinks, sol og godt humør.

Åbent Atelier: Fredag d. 16. juni, kl. 15-19.

Earlier Event: June 15
FOLKEMØDET 2023