Back to All Events

SAMTALE. KOLONIALISMENS AFTRYK I KUNSTEN

  • Glyptoteket, København Dantes Plads 7 København, 1704 Denmark (map)
Portræt Jeannette Ehlers: Roar Studio Milano. We’re Magic – We’re Real #2: Frida Gregersen.

Portræt Jeannette Ehlers: Roar Studio Milano. We’re Magic – We’re Real #2: Frida Gregersen.

Pressemeddelelse, november 2020

Mød kunstner Jeannette Ehlers i samtale med forskerne Anna Vestergaard Jørgensen og Nina Cramer om de spor, som den vestlige verdens kolonialisme har sat og stadig sætter i kunsthistorien.

I anledning af den nyåbnede særudstilling ’Paul Gauguin – Hvorfor er du vred?’ sætter Glyptoteket denne aften fokus på sammenhængen mellem kunst- og kolonihistorie. Vi undersøger, hvordan Nordens koloniale historier er blevet bearbejdet kunstnerisk fra 1600-tallet og frem til i dag, hvor historierne genforhandles, men også nyfortolkes og genfortælles i samtidskunsten.

Med afsæt i forskningsprojektet ’The Art of Nordic Colonialism’ fortæller Anna Vestergaard Jørgensen og Nina Cramer om arbejdet med at udvikle feltet omkring kunst- og kolonihistorier i Danmark. Anna Vestergaard Jørgensen ser på, hvordan kunst- og kolonihistorier kommer til syne i kunstudstillinger disse år. Nina Cramer fokuserer på samtidskunstnere af afrikansk herkomst baseret i Norden.

Kunstner Jeannette Ehlers fortæller om, hvordan hun bringer Danmarks kolonihistorie i spil i sine mangeartede værker og performances, som ofte omhandler identitet, repræsentation og de blinde vinkler i historieskrivningen. Seneste eksempel er ’We’re Magic. We’re Real’ på Den Frie Udstillingsbygning, som var en del af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat 2020, hvor Ehlers var blandt de fire hædersprismodtagere. Samtalen modereres af journalist Barbara Læssøe Stephensen.

Dato: Torsdag d. 26. november 2020, kl. 19.
Læs mere på Glyptoteket.dk og Facebook.

I anledning af arrangementet har Picnic udviklet en særlig menu. Madbillet købes på forhånd her.

Pris: Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen.
Vi anbefaler, at du ser særudstillingen ’Paul Gauguin – Hvorfor er du vred?’ inden samtalen.

  • Voksne: 115 DKK.

  • Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK.

  • Årskort/under 18 år: 30 DKK.

Billetter købes via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Som gæst på Glyptoteket er din sikkerhed helt afgørende for os. Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vejledninger og har indført en række tiltag, der gør et besøg på Glyptoteket til en tryg og forsvarlig oplevelse. Læs mere om det her.