Back to All Events

SAMMENSTØD 5 – KROP UDEN TITEL: FREJA NIEMANN LUNDRUP & TOVE STORCH 📷

  • Nørretorv 26, Ringsted Nørretorv 26 Ringsted, 4100 Denmark (map)

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Pressemeddelelse, september 2021

Efterspillet af et fysisk eksperiment hvor kræfter udkæmpes for til sidst at stivne i ét øjeblik. Eksistensens indre pulterkammer hvor det hæslige og morbide er gemt væk. Det er bl.a. noget af det, som man vil være vidne til, når Ringsted Galleriet byder velkommen til 5. udstilling i rækken, SAMMENSTØD med udstillingen, Sammenstød 5 – Krop Uden Titel på Nørretorv 26 i Ringsted.

På udstillingen, Sammenstød 5 – Krop Uden Titel er det langt fra dagligvarer til faste, lave priser, som man finder i den for længst lukkede, Kvickly. Man vil til gengæld opleve, at det rømmede butikslokale atter er bragt til live, når de to hæderskronede, danske billedkunstnere, Freja Niemann Lundrup og Tove Storch mødes til en skulpturel duet. Med denne udstilling bringes to kunstnere sammen, som begge arbejder med skulpturelle og rummelige værker, men afsøger dette felt på hver deres særegne facon.

Freja Niemann Lundrup viser installationen, Morbituralia, der sammenbringer skulpturer, som tager afsæt i plantevækster og menneskekroppen såsom et brudstykke af en krop i form af et ben udført i marmor. Kendetegnende for Frejas organisk-formede skulpturer er, at man ofte finder spor af en ydre påvirkning såsom hos en bronzestøbt hasselgren, der er præget af en omslynget klematis. Morbituralia er en samling af det fravalgte og hengemte. Dét vi kan finde, hvis vi søger i livets indre pulterkammer.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021.
Foto: Morten Jacobsen.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Freja Niemann Lundrup, Morbituralia, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Tove Storch har med Uden Titel sat et stort støbeeksperiment i værk. I glaspartiet til indgangen af det gamle supermarked, står en stor konstruktion, der holder et tyndt og eftergivent metalhylster fra at kollapse, mens en pink betonmasse tvinger hylsteret ud af sin stringente form. Konstruktionen trækker formen i én retning, mens betonen trækker i en anden og hylsteret påtvinges i en skibslignende facon.

Mens Tove kombinerer stringente og minimale konstruktioner med en sart og delikat tone, er Frejas værker mere bastante og organisk fabulerende i sit udtryk. Freja bearbejder ofte naturligt forekommende materialer som granit og marmor til figurative former, der fra tid til anden har klare referencer til menneskekroppen. Tove benytter sig derimod af industrielt fremstillede materialer som eksempelvis stålrør og stof, hvor hun gør brug af materialernes forskellige egenskaber og deres indlejrede betydningspotentialer i et nøgternt og sensibelt formsprog, hvor abstraktion og figuration mødes.

Torve Storch, Uden Titel, 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Således vil man på denne udstilling mærke et spænd mellem to, signifikante udtryk. Et sammenstød mellem to forskellige temperamenter, to forskellige tilgange til skulpturen som medie, samt overvære et møde mellem to generationer, hvoraf Freja tog afgang fra det Det Jyske Kunstakademi i 2018 mens Tove tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2007.

Formidlingscentralen, oktober 2021. Foto: Morten Jacobsen.

Velkommen til Sammenstød 5 – Krop Uden Titel, hvor man på åbningsdagen bl.a. vil få mulighed for at høre kunstnerne tale om deres værkbidrag i dialog med arrangørerne, og det vil være muligt at få lidt forfriskende at drikke samt snacks.

Fernisering: Lørdag d. 2. oktober, kl. 13-15.
Udstillingsperiode: 3. - 24. oktober, 2021.
Åbningstider: Alle lørdage fra kl. 13-16 eller efter aftale. Formidlingscentralen på Ringsted Galleriet (Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted) er i perioden åbent efter aftale.

www: Ringstedgalleriet.dk