Ragnhild May, Playground (Installation view). Alice Folker Gallery. Foto: Elisabeth Kier.

Pressemeddelelse, februar 2022

En enorm blokfløjte, en hjemmevideo af børn der danser, en sko som balancerer højt over jorden på tynde stilke-stiletter. Den danske kunstner Ragnhild Mays arbejde udfolder sig på tværs af forskellige medier og formater i objekter, tryk og video, installationer, performance og lydværker.

Denne spredning til trods gennemstrømmes hendes værker af en klar sensibilitet og et fokus på det materielle, men med afsæt i en menneskelig, sanselig erfaringsverden.

Som en del andre kunstnere fra hendes generation har hendes kunstneriske praksis det performative som omdrejningspunkt. Det er ikke en abstrakt tegnverden som binder de forskellige udtryksformer sammen, men en legende og nysgerrig undersøgelse af mellemværendet mellem mennesket som fysisk krop og de genstande vi er omgivet af, ofte med motivisk udgangspunkt i genkendelige hverdagsfænomener hvorigennem hun tematiserer de rammer, der er med til at danne os som individer og som køn.

Et særligt og tilbagevendende element, der optræder i Ragnhild Mays arbejde, er musikinstrumentet. Man finder både nyskabte og modificerede udgaver af eksisterende instrumenter, fx fløjten og orgelet, der ligesom menneskestemmen er luftdrevne. Her løber nogle interesser sammen for teknologien, det performative og det skulpturelle objekt. Samtidig åbnes for en refleksion over den dogmatik, der er forbundet med at spille på et musikinstrument, herunder de fantasier og idealer for musik, der knytter sig til køn, krop og performativitet. I værkernes undersøgelse af mellemværendet mellem individ og den omgivende tingsverden, finder man et ekko af et centralt kunsthistorisk tema af forholdet mellem beskuerens krop og værket som genstand. Ofte har fænomenologisk-baseret kunst haft fokus på mødet mellem den iagttagende og det iagttagede objekt. Imellem en sansende krop og et oplevet objekt.

Værket tænkes her som noget, der formidler en umiddelbar, spontan og kropslig forankret betydningsdannelse frisat fra fordomme og normer. Men i Ragnhild Mays arbejde bliver spørgsmålet dog et lidt andet. Her tematiseres den krop, der ikke passer ind og ikke er i harmoni med sin omverden. Den krop der sættes i spil i værkerne er kejtet, klodset, ude af takt, ude af balance, ude af sig selv. Dette eksemplificeret måske tydeligst ved stillet-skoen, der tårner sig op på stilke. Med sin iøjnefaldende eventyrreference til den tabte sko som kun den ene kan passe, peges her på situationen hvor drømmen om at blive udvalgt indeholder en smertefuldt tilpasning til et i sidste ende fremmedartet objekt.

Et andet eksempel er i hjemmevideoen, hvor en gruppe børn danser, synger og mimer i en bevidst leg med mediets spejling af dem selv. Videoen skildrer legens uskyldige rum som en undtagelse fra og samtidig en foregribelse af en virkelighed domineret af dømmende blikke og social orden formidlet og forstærket af massemediernes allestedsnærværende billede. Værkerne indkredser en spændingsfyldt tilstand hvor det legende, det søgende og uregerlige holdes op imod normer og idealer for køn og kontrolleret adfærd, mening og forståelse. De genstande vi finder i værkerne, er langt fra døde eller neutrale objekter, men flyder over med betydning. De vidner om de kroppe, der ideelt kunne bruge dem, og de fantasier og idealer om hvordan man kunne interagere med dem. Som sådan tager de møder med objekter, vi finder i Ragnhilds Mays arbejde, form af et sammenstød med virkeligheden, en uforløst spænding, der åbenbarer de særheder og afvigelser der i øjeblikket definerer os som individer. Vi er for store, for små.

Kroppe er ikke bare udgangspunkt for en spontan erfaret harmoni med et omgivende miljø. Denne latente spænding i genstandene forstået som mulighed og modstand bliver næppe mere tydelig end i forbindelse med musikinstrumentet. Udstillingens rammende titel betoner det flertydige i det engelske ”play”, at lege og at spille på et instrument. Instrumentet er designet til en særlig brug – en færdighed som kan opøves og mestres, mens den uøvede står fremmed og ubehjælpelig klodset over for genstanden. Samtidig gemmer instrumentet på et eget potentiale, en egen udtryksmæssig kraft, som interaktionen kan åbne for.

Der er noget umiddelbart genkendeligt og elementært menneskeligt i det skildrede sammenstød mellem vores fysiske begrænsning og fantasien om en ideal harmoni. Det er komedien snarere end tragedien. Men som al god komik er det forbundet med smerte. Man finder i Ragnhild Mays arbejde en frisættelse af en poesi og et drama gemt i hverdagens objekter, men heri også den latente vold, der er en del af hverdagens tildragelser, og som på brutal vis former os som individer, som er udspændt imellem fantasien om idealet og oplevelsen af at være for lille, for stor, for menneskelig. Igennem arbejdet med genstandene åbner May for denne spænding som del af den menneskelige erfaringsverden, som er del af hverdagen, men er magisk og eventyrligt når der bliver fokuseret på den.

Tekst af Rune Søchting, januar 2022.

Ragnhild May (f. 1988, Danmark) MFA, Milton Avery Graduate School of the Arts Bard College, New York. May arbejder som billedkunstner og kombinerer i hendes praksis forskellige medier som lyd, skulptur, video, installation, performance osv. med konceptuel stringens, følsomhed og humor, og designer samt bygger ofte sine egne instrumenter. May er inspireret af teknologi, science fiction, feminisme og lydteori. De seneste år har Ragnhild Mays værk været vist på bl.a. SMK, Overgaden, Det Nye Museum (NYC), Roulette (NYC), Issue Project Room (US), Die Raum (DE), SuperDeluxe (JP), Rønnebæksholm, Astrid Noacks Atelier og Den Frie Udstilling. Hun har desuden modtaget Carl Nielsens Talentpris, og er fra 2020-2022 udvalgt af Statens Kunstfond til at deltage i deres karriereudviklingsprogram ’Den Unge Kunstneriske Elite’.

Fernisering: Torsdag d. 10. februar, kl. 17-19.
Udstillingsperiode: 10. februar - 25. marts, 2022.
Åbningstider: Onsdag-fredag: kl. 11-17. Lørdag: kl. 12-16.
Performance: Lørdag d. 26. februar, kl. 15 og lørdag d. 12. marts, kl. 15.

RAGNHILD MAY "PLAYGROUND" 📷