ARISA, Udstillingsview. Foto: Mikkel Kaldal.

Pressemeddelelse, februar 2024

ARISA er et udstillingsprojekt der analyserer og materialisere relationer mellem strukturel hvid vold, racisme og sexisme, med udgangspunkt i skuespilleren og aktivisten Jean Seberg’s liv (US, 1938-79), samt hendes repræsentation i diverse kulturprodukter.

Peter Brandt har igennem de senere år opbygget et arkiv over Seberg, der indeholder vintage fotografier, magasiner, bøger, en falmet 35 mm. film, samt originaludgaven af det digt Seberg skrev og dedikerede posthumt til filosof, mystiker og aktivist Simone Weil (FR, 1909-43), signeret og med hendes rettelser.

Jean Seberg blev i 1957 udvalgt blandt 18.000 unge kvinder til at spille hovedrollen i Saint Joan instrueret af Otto Preminger. Det var den største talentjagt, siden Vivien Leigh blev castet som Scarlet O’Hara i Borte med Blæsten i 1939 og medieinteressen var enorm. Seberg blev brændt på bålet, både under selve filmoptagelserne, da ilden ikke var iscenesat ordentligt, men også af datidens kritikere. I 1960 var Seberg med til at skabe filmhistorie, da hun spillede hovedrollen i Åndeløs af Jean Luc Godard. Filmen var et markant brud med den etablerede filmtradition og var startskuddet til The New Wave.

Saint Joan, 2023 (Vintage pressefoto fra filmen Saint Joan (1957) og 1 ink jet print af bagsiden) Foto: Mikkel Kaldal.

Adriana, 4 vintage pressefotos 1968, 2023 (1 biograf lobby kort, fotogravure, 1968). Foto: Mikkel Kaldal.

The Olympics 1968, 2023 (1 pressefoto af atleterne Tommie Smith og John Carlos' protest til de Olympiske Lege 1968. 1 vintage foto af fotograf og musiker Jo Banks (DK/USA 1917-2022) u.d. 1950erne. Bog på hylde: White Dog af Romain Gary, 1970). Foto: Mikkel Kaldal.

Fra sin tidlige ungdom var Seberg involveret i forskellige borgerrettighedsorganisationer, og fatalt blev det for hende, da hun involverede sig med bevægelsen De Sorte Pantere. Det blev begyndelsen på en intensiv overvågning iværksat af Federal Bureau of Investigation (FBI) ulovlige overvågningsprogram COINTELPRO. Seberg blev skygget, aflyttet og forfulgt. FBI iværksatte en kampagne til at ”neutralize her” og dermed ødelægge hendes position og karriere, hvilket lykkes ganske godt. Siden FBI’s intense overvågning af hende blev hun blacklistet i Hollywood og kunne kun få arbejde i mindre film i Europa. 30. august 1979 forsvandt Seberg i Paris og blev først fundet 10 dage senere død i sin bil. Det er aldrig blevet opklaret, om det var et selvmord eller en direkte likvidering orkestreret af FBI.

I am (not) a Fantasy, 2023 (1 vintage pressefoto 1968, 1 digt skrevet af Jean Seberg og dedikeret posthumt til filosof, mystiker og aktivist Simone Weil (FR, 1909-43), signeret og med hendes rettelser i tusch, 1974). Foto: Mikkel Kaldal.

Research materiale udstillet i montre. Foto: Mikkel Kaldal.

Civil rights press conference about Hakim Jamal murder (1 vintage pressefoto, 1973, 1 Ink jet print af bagside af foto, 1 avis side fra Daily Mirror, UK, May 3, 1973, bog: From The Dead Level: Malcom X and Me af Hakim Jamal, 1971), 2023. Foto: Mikkel Kaldal.

ARISA var COINTELPRO’s kodenavn for Seberg, og det er også titlen på videoen, som er optaget i Studio 101 i London, i 2023. Optagelsen fandt sted i et helt hvidt studio, hvor filmfotografen Arturo Bandinelli med håndholdt kamera har filmet Brandt i én lang optagelse. Fotografen ændrer konstant på kameralinsen, så både krop, køn og alder ophæves og videoen til tider opløses til et nærmest abstrakt sløret billedsprog.

Igennem filmhistorien har der været afgørende forskelle i, hvordan man har filmet mænd og kvinder. Mænd bliver traditionelt set filmet i en hårdere belysning, i hel-figur og som et handlende subjekt, hvorimod kvinder bliver filmet i en fragmentation af kroppen, passive, samt i en blødere belysning, så de fremstår som et fantasiobjekt. I videoen gestalter Brandt udvalgte gestus fra den franske film Åndeløs (FR, 1960), oprindeligt udført af Jean Seberg og Jean Paul Belmondo som et ”kodet sprog” – aldrig til hinanden – men udelukkende rettet direkte til kameraet og dermed til os beskuere. I videoen flyder også fragmenter fra FBI-filer som et net over Brandt’s krop, til lyden af oplæsning af breve fra FBI-filen, skrevet af amerikanske borgere i protest over FBI’s systematiske overgreb på Seberg og misbrug af deres politiske magt.

Aretha, pressefoto 1968, 2023 (print fra FBI-fil 1970). Foto: Mikkel Kaldal.

Til udstillingsstedets største rum har Brandt samarbejdet med grafisk designer Andreas Lind Johansen og Egetæpper om at producere et stort vævet gulvtæppe med titlen Resistance and Vulnerabillity. Til tæppet er der et udsnit af fotografiet fra Saint Joan, hvor man ser Seberg på bålet, men opløst i pixels. I de to lange sider, er der indvævet tekstfragmenter af Simone Weil, der er en kritik af patriarkalske magtstrukturer og omhandler værdien af sårbarhed og tilstedeværelse, samt er en opfordring til solidaritet med den der befinder sig i en underordnet position. I værket ønsker Brandt at sætte Weil’s tænkning i spil med Seberg’s aktivisme og i kontekst til vores tid, hvor tilstedeværelse er blevet langt vanskeligere at etablere, og hvor det at tænke har mistet sin værdi i et samfund styret af kapitalen.

Peter Brandt (f. 1966) er dansk billedkunstner uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Kungliga Konsthögskolan i Stockholm. I sin kunstpraksis benytter han sig af feministiske strategier, traumeteori, sin egen krop og refererer ofte til andre kunstnere. I 2020 udgav han bogen “No Safe Place“ på forlaget Really Simple Syndication Press og modtog samme år Statens Kunstfond 3-årige arbejdslegat. Han bor og arbejder i København.

Fernisering: Lørdag, d. 13. januar, 2024. Kl. 13-16.
Udstillingsperiode: D. 13. januar - 3. marts, 2024.
Åbningstid: Torsdag - søndag, kl. 12-16.

Udstillingen er generøst støtte af Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond og L.F. Foghts Legat.

PETER BRANDT "ARISA" 📷