Back to All Events

METTE BORUP "MØRKT DNA"


  • Staldgade 74, København Staldgade 74 København V, 1699 Denmark (map)
death of a faraway star_red.jpg

Pressemeddelelse, februar 2018

So we are all stardust, quite literally. But we can also do something similar to stars. We can create other elements…
— Dr. Natalie Hinkel, Planetary Astrophysicist.

Mørkt DNA er som universets mørke stof - noget man ved findes, men ikke kan påvise, og hermed en biologisk kobling. Titlen afspejler udstillingens værker, der kredser om underliggende forbindelser og sammenhænge.

En sammenhæng mellem vores kroppe og universet er fx, at jernet der gør vores blod rødt er opstået i en stjerneeksplosion. Blodet forbinder os dermed ikke kun til andre mennesker gennem biologiske bånd, cyklus og moderskab. Vores kroppe indgår i en helhed med alt andet omkring os, alt er skabt af samme materialer, altings byggesten.

Det mørke, blod, sten og træ er materialer og temaer, der går igen og kombineres på forskellig vis i både grafiske tryk, rumlige elementer og indsamlede objekter. De grafiske tryk, fra akvatinte til photogravure og træsnit, kobler biologiske begivenheder med begivenheder i universet, mens en serie tekstbaserede linoleumstryk med et psykologisk indhold kredser om blodets bånd.

Udstillingens rumlige værker har fokus på materialesammensætninger og kombinerer materialer bearbejdet af mennesket med materialer bearbejdet af naturen for derigennem at undersøge en sammenligning mellem naturens og kunstens skabelsesprincipper.

Mette Borup er uddannet fra Kunstakademiet i Firenze, og efteruddannet i grafisk tryk hos Atelier Agerbo. Hun har de seneste år arbejdet på at udvikle værker indenfor skulptur/objekt, også i en kollaborativ praksis med Ulla Eriksen. Udstillingen i det kunstnerdrevne udstillingssted Staldgade 74 er hendes hidtil største soloudstilling, hvor hun for første gang vil kombinere sin grafiske produktion med rumlige værker.

Fernisering: lørdag d. 17. februar, kl. 14.00 - 17.00.
Udstillingsperiode: d. 17. februar - d. 3. marts.
Åbningstider: Torsdag - fredag, kl. 14-17. Lørdag, kl. 12-15 samt efter aftale på tlf. 41110037.

Udstillingen er støttet af Statens Værksteder for Kunst.