Back to All Events

LÆRKE LAUTA "MEDITATION IN AN EMERGENCY" 📷


  • Rønnebæksholm, Næstved Rønnebæksholm 1 Næstved, 4700 Denmark (map)
Lærke Lauta, Meditations in an Emergency (installation view). Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Lærke Lauta, Meditations in an Emergency (installation view). Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Pressemeddelelse, februar 2021

Rønnebæksholm er vi stolte af at kunne åbne udstillingsåret 2021, med den danske anerkendte kunstner Lærke Lauta, når kunsthallen åbner soloudstillingen Meditations in an Emergency.

Leder Lotte Juul Petersen, om åbning af Kunsthallen i 2021: “Vi er stolte over at kunne åbne en så tidslig og nærværende udstilling med Lærke Lautas nyskabte malerier og videoinstallationer. Efter et 2020 år med store forandringer, som stadig præger 2021, har vi alle brug for et farverigt og indbydende univers. Vi er taknemmelige for, hvordan, Lærke Lauta har skabt et kunstnerisk rum til de syv stuer i kunsthallen. En udstilling, der i den grad gør, at man bliver berørt på en sanselig og meditativ måde og hvor man kan reflektere over samfundets mentale tilstande.”

Lærke Lauta, Meditations in an Emergency (installation view).  Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Lærke Lauta, Meditations in an Emergency (installation view).
Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Lærke Lauta har siden sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2001 arbejdet med afsæt i visuelle fortællinger, der beskriver stemninger og tilstande i mere eller mindre abstrakt form. Med maleriet og filmmediet undersøger Lautas værker tidslighed og mentale tilstande. I udstillingen Meditations In An Emergency følger vi yderpunkterne i Lærke Lautas praksis, og hvordan de modpoler giver rum for refleksion og dialog.

Meditations in an Emergency viser Lærke Lautas praksis som en undersøgelse af materiale og medie, hvor det lette udtryk, følelsen af akvarel, kommer til udtryk i akrylmalerierne, der gradvis opløser sig rum for rum. Lauta tager beskueren med på en sanselig og meditativ fortælling.

Lærke Lauta udtaler selv om sin praksis og udstillingen: “Jeg har arbejdet ud fra den tanke, at de syv fortløbende rum på Rønnebæksholm er en rejse, jeg gerne vil tage beskueren med på, hvor der sker et stemningsskift i hvert rum, der bygger ovenpå det foregående rum. Rummene er ret forskellige både i forhold til materiale og det kunstneriske greb. Man starter i det figurative maleri med noget, der er energisk, genkendeligt og narrativt. Det bevæger sig så gradvist over i det abstrakte og mere meditative, for at ende i noget minimalistisk, hvor tempoet er sat helt ned. Man kan også se værkerne som, at jeg zoomer ind på et af mine figurative malerier. Først er der mange detaljer og en fortælling. Men for hvert rum man går igennem bliver værkerne mere opløste og abstrakte, til man til sidst kun har en farve tilbage.”

Lærke Lauta, Meditations in an Emergency (installation view). Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Lærke Lauta, Meditations in an Emergency (installation view). Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Lærke Lauta f. 1974, er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Cooper Union i New York og Gerrit Rietveld Academy i Amsterdam. Lærke Lauta har tidligere arbejdet med såvel videoinstallation som skulptur og maleri.

Udstillingen Meditations in an Emergency er støttet af: 15. juni fonden, Augustinus Fonden, Beckettfonden, Dansk Tennis Fond, Statens Kunstfond og Statens Værksteder for Kunst.

Udstillingsperiode: Til 6. juni, 2021.

Lærke Lauta, Meditations in an Emergency (installation view). Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.

Lærke Lauta, Meditations in an Emergency (installation view). Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen.