Back to All Events

JOHN KØRNER "ALTID MANGE PROBLEMER"


  • Kunsthal Charlottenborg, København 2 Nyhavn København K, 1051 Denmark (map)
John Kørner, Woman with 24 problems, 2004. Akryl på lærred. 240 x 280 cm. Courtesy HEART Museum of Modern Art. Photo by Gunnar Merrild.

John Kørner, Woman with 24 problems, 2004. Akryl på lærred. 240 x 280 cm. Courtesy HEART Museum of Modern Art. Photo by Gunnar Merrild.

Pressemeddelelse København, 24. april 2017.

Som en af Danmarks mest betydningsfulde billedkunstnere skaber John Kørner kraftfulde kunstværker, der reflekterer aktuelle politiske og sociale spørgsmål. Og særligt ’problemet’ har fulgt ham gennem en stor del af hans karriere, som enten malet motiv eller fysisk objekt.

I året hvor John Kørner fylder 50 år, præsenterer Kunsthal Charlottenborg den største udstilling af hans værk til dato. Med et særligt fokus på de samfundsproblematikker, som Kørner gennem årene har arbejdet med, retter den over 1000 m2 store retrospektive udstilling blikket mod Kørner som en væsentlig fornyer af samtidsmaleriet. Udstillingen sætter ligeledes spot på hans unikke evne til at formulere sig ud over lærredets grænser i rumlige installationer og på hans tilgang til kunsten som noget, der kan udtrykke skønhed såvel som socialt engagement.

John Kørner, Brian, 2008. Akryl på lærred. 260 x 360 cm. Courtesy HEART Museum of Modern Art. Photo by Anders Sune Berg.

John Kørner, Brian, 2008. Akryl på lærred. 260 x 360 cm. Courtesy HEART Museum of Modern Art. Photo by Anders Sune Berg.

Til udstillingen Altid mange problemer vil Kørner skabe en serie nye malerier samt stedsspecifikke og rumlige totalinstallationer, hvor både det abstrakte rum og det genkendelige hverdagsmotiv mødes. Fornemmelsen af noget på én gang velkendt og fremmed er gennemgående, når Kørner skildrer det moderne menneskes problemstillinger, følelser, stemninger og drømme.

Ud over de nye, omfattende installationer vil udstillingen for første gang samle en række af Kørners væsentligste maleriserier, bl.a. ’Kvinder til salg’, ’War Problems’ og ’Outdoor Struggling’. Udstillingen bliver en hidtil uset mulighed for at opleve nogle af kunstnerens hovedværker samlet på Kunsthal Charlottenborg i København. Udstillingen er iværksat af kurator og mag.art. Marie Nipper, tidligere overinspektør på ARoS og senior curator på Tate Liverpool i England.

John Kørner, Christian, 2008. Akryl på lærred. 260 x 360 cm. Courtesy HEART Museum of Modern Art. Photo by Anders Sune Berg.

John Kørner, Christian, 2008. Akryl på lærred. 260 x 360 cm. Courtesy HEART Museum of Modern Art. Photo by Anders Sune Berg.

Om John Kørner
John Kørner (f. 1967) har udstillet på en lang række museer og udstillingsinstitutioner og har gennemført flere udsmykningskommissioner, herunder vægmaleriet Afghanistan til Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. I 2000, blot to år efter han afsluttede sin uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi, blev han tildelt den prestigefyldte internationale pris Carnegie Art Award. I 2012 fik han hædersmedaljen Eckersberg Medaillen, og samme år fik han Kunstkritikerprisen for udstillingen Kvinder til salg på Arbejdermuseet. På landsplan er Kørners værker at finde på blandt andet KUNSTEN Museum for Moderne Kunst i Aalborg, ARoS Aarhus Kunstmuseum, HEART Herning Art Museum og Statens Museum for Kunst.

John Kørner, Andreas, 2010. Akryl på lærred. 105 x 207 cm. Private collection. Photo by Anders Sune Berg.

John Kørner, Andreas, 2010. Akryl på lærred. 105 x 207 cm. Private collection. Photo by Anders Sune Berg.

John Kørner "Altid mange problemer"
Udstillingsperiode: 18. juni – 13. august 2017.
Fernisering: 17. juni kl. 15.00.
Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, 1051 København K
Entré: 60 kr. (Gratis entré til ferniseringen)