Joen Vedel, Peter Petersen (1953-2020) – et sørgespil AKT II. Pressefoto.
Pressemeddelelse, august 2023
Peter Petersen (1953-2020) – et sørgespil AKT II tager udgangspunkt i sorgen efter min fars død og alt det ved ham, der fortsætter med at leve. Hvor sørgespillets AKT I fokuserede på min fars kollaps og det system, der var med til at slå ham ihjel, fokuserer AKT II på de minutter, timer, dage, uger og måneder, der er passeret, siden han gik bort. I dag er der gået næsten tre år, og i løbet af den tid er jeg selv blevet far. Derfor handler AKT II ikke kun om at miste men også om faderskab, og om at give en ny form til det min far efterlod sig.
På en lørdag formiddag i september 2020 faldt min far ned af en stol på Hvidovre Hospital og døde. De sidste 15-20 år af hans liv var præget af depression, arbejdsløshed, sygdom, social isolation, et udpræget pille- og alkoholmisbrug, en fængselsdom, en økonomi i ruiner og et liv på kanten og bunden af det danske samfund. Min far tilhørte den kategori af mennesker, som samfundet ikke længere har brug for. Han blev erklæret overflødig, uproduktiv og reduceret til en krop, der blot skulle administreres gennem yderligere medicinering og umyndiggørelse. Historien om min fars kollaps rummer således også historien om et samfund, der beskadiger de svage, de følsomme, de eftertænksomme, de fattige, dem som ikke passer ind.
Udover en voldsom gæld og et faldefærdigt træhus i Sydhavnen efterlod min far sig kassevis af ting, som han havde fundet i storskrald, genstande som ingen længere så nogen værdi i. Han tog sig af tingene, børstede støvet af dem, gjorde dem rene og reparerede det han kunne, ikke for at eje dem, men for at give dem et nyt liv, en chance til. Han virkede overbevist om, at de fundne genstande indeholdt en dybere viden; at der under overfladen lå noget skjult og anderledes. Han samlede ting op, fordi han søgte efter noget, noget der på en eller anden måde kunne hjælpe ham videre. Genstandene i hans samling var med til at give ham en form for tryghed, som han manglede. At samle på ting på den måde min far gjorde det, var en kamp i solidaritet med alt det oversete og en praksisform fyldt med drømme og magi.
Sørgespillet er en dramatisk genre inden for den barokke tragedie, hvor døden og sorgen er de helt centrale figurer: her er menneskets og naturens forfald i fokus, sproget fragmenteres og alt fremstår skrøbeligt og foranderligt. Ved at læne mig ind i denne form, tillader jeg mig at fortsætte med at dvæle ved døden, og det der efterlades. To år efter AKT I inviterer jeg nu igen publikum ind i min sørgeproces, i et forsøg på at af-individualisere sorgen. For sorgen er ikke kun min, alle former for tab rummer også en politisk dimension. Den store berøringsangst, der er omkring døden, gør at sorgen privatiseres og gøres til noget, man hurtigt skal komme sig over – alene. Men jeg har fortsat ikke brug for at komme mig over tabet af min far, jeg insisterer på at have ham med mig, og jeg nægter at lade hans liv forsvinde i tavshed. Ved at skabe en udstilling udelukkende med objekter fra hans samling vil jeg reflektere over, hvad min far efterlod sig, og hvad jeg ønsker at give videre.
Fernisering: Fredag d. 11. august, kl. 16-19.
Udstillingsperiode: 11. august - 3. september, 2023.
Åbningstider: Lørdage og søndage, kl. 13-17 eller efter aftale (e-mail: joenpvedel@gmail.com).
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og OCA – Office for Contemporary Art Norway. Astrid Noacks Ateliers kunstprogram 2023 er venligt støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, 15. Juni Fonden, Det Obelske Familiefond og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat.
EVENTS:
Lørdag d. 26. august, kl. 15
Artist talk og oplæsning med Joen Vedel.
Torsdag d. 31. august, kl. 19
”I kan ikke slå os ihjel” – en samtale med min fars gamle kammerater og samarbejdspartnere, Poul Panik og John Mülich, om kunstnerkollektiver, aktionsteater og politiske kampe på Nørrebro i løbet af 1970’erne.
Mere info følger på Astrid Noacks Ateliers platforme.
Joen Vedel er billedkunstner, forfatter og researcher, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Whitney Independent Study Program i New York og netop nu ph.d. stipendiat ved Kunstakademiet i Trondheim. Vedel arbejder primært med video, lyd, tekst, performance og i forskellige former for samarbejder. Hans praksis kredser omkring repræsentationen af små og store politiske begivenheder og mulighederne for at indfange og begribe dem, mens de udfolder sig. Vedel har en lang række internationale udstillinger bag sig, senest som deltager i Documenta 15, samt diverse selvorganiserede udstillingssteder og midlertidige institutioner.