Back to All Events

JEANNETTE EHLERS MFL. "DIASPORIC FREQUENCIES : SACRED ECOPOETICS" 📷


  • Rønnebæksholm, Næstved Rønnebæksholm 1 Næstved, 4700 Denmark (map)

Jeannette Ehlers, Diasporic Frequencies. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Pressemeddelelse, november 2023

Hen over efteråret og vinteren får publikum mulighed for at opleve Jeannette Ehlers performative arbejde i stor skala. Gennem installation, ikke tidligere viste fotografier i Danmark, arkivmateriale og et nyt produceret videoværk, der inddrager Laden på Rønnebæksholm, viser den anerkendte dansk-trinidadiske kunstner sit kunstneriske arbejde om magtens koloniale indflydelse over forskellige medier. Den forladte, arkitekttegnede lade på Rønnebæksholm har sat grundtonen for Jeannette Ehlers’ videre udforskning af den afrikanske diaspora, hvor det nye videoværk fremhæver og bearbejder afro-caribiske minder og relationer. Ehlers kunstneriske praksis skaber en poetisk relation mellem kultur og natur, krop og landskab, historie og samtid.

Udstillingens tematikker reflekterer forholdet mellem menneske, kultur og natur, som udgør en genklang af begrebet diaspora og det kollektive traume det kan gemme på. Dermed søger Ehlers’ kunst at skabe dialoger, og tilstræber at synliggøre hvad der er blevet tilsidesat i historiefortællingen som en form for repræsentation af diasporaens potentialer, identiteter og fællesskaber. Diasporic Frequencies : Sacred Ecopoetics tager afsæt i kurator Awa Konatés residency ophold og forskning i dannelse, kolonihistorie og den afrikanske diaspora på Rønnebæksholm i 2022. Konatés kuratoriske praksis såvel som Ehlers kunstneriske virke tager udgangspunkt i, at kunsten kan være med til at ændre, hele, og agere som et fælles mødepunkt for forskellige samfundslag. Dermed udfoldes Diasporic Frequencies : Sacred Ecopoetics som en kollaborativ udstilling sammen med et offentligt diskursivt program, omkring dannelse, kolonihistorie og diaspora med fokus på lokal forankring og transnationalt udsyn.

Jeannette Ehlers, Diasporic Frequencies. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Jeannette Ehlers, Diasporic Frequencies. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Jeannette Ehlers, Diasporic Frequencies. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

patricia kaersenhout, The Soul of Salt. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

patricia kaersenhout, The Soul of Salt. Rønnebæksholm, 2023.
Foto: Malle Madsen.

patricia kaersenhout, The Soul of Salt. Rønnebæksholm, 2023.
Foto: Malle Madsen.

patricia kaersenhout, The Soul of Salt. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Som en del af udstillingen er kunstnerne Lydia Östberg Diakité og patricia kaersenhout inviteret ind i et fællesskab med Ehlers praksis. På samme vis som hos Ehlers, beskæftiger begge kunstnere sig performativt og poetisk med begrebet diaspora, kulturhistorien og postkolonialisme. Östberg Diakité viser videoværket, Cry Baby, som forholder sig til spiritualiteten, grådens løsladende evne samt tåren som forbindelsesled til andre kroppe og sjæle på tværs af kontinenter. Med installationen The Soul of Salt, præsenterer kaersenhout os for saltets betydning for den transatlantiske slavehandel, men også for den historiske relation mellem Island og Danmark med Danmark som magtstat og Island som dets koloni, ved at anvende islandsk havsalt formet som et figurativt bjerg eller tinde. Værket bliver velsignet af Ayi Solomon ved en ceremoni under udstillingsåbningen. Östberg Diakité og kaersenhouts respektive værker vil medvirke til en facetteret oplevelse af udstillingens tematikker, heriblandt øko-feminisme med jorden, luften og vandet som det store favntag omkring de tre kunstnere.

Jeannette Ehlers, We're Magic We're Real. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Jeannette Ehlers, We’re Magic, We’re Real #3 (From sunset to sunrise), 2020-21. Foto: Christian Brems.

Jeannette Ehlers, We're Magic We're Real. Rønnebæksholm, 2023.
Foto: Malle Madsen.

Diasporic Frequencies : Sacred Ecopoetics (Installation view). Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Jeannette Ehlers, Sources Of Power – Paraphrase Channeling Secret Pathways To Freedom. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Lydia Östberg Diakité, Cry Baby. Rønnebæksholm, 2023.
Foto: Malle Madsen.

Lydia Östberg Diakité, Cry Baby. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Udstillingsåbning: Torsdag d. 9. november, kl. 16-20.
Udstillingsperiode: 9. november, 2023 - 18. februar, 2024.
Mere info: www.roennebaeksholm.dk

Udstillingen er støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett Fonden, Brand af 1848 Fond, Dansk Tennis Fond, Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond, Ulla og Erik Hoff-Clausen Fonden og William Demant Fonden.


Program

udstillingsÅbning
Torsdag 9. november, 2023, kl. 16-20

Kl. 17: I Herskabsstalden. Åbningstaler af Lotte Juul Petersen, Leder af Kunsthal Rønnebæksholm, Charlotte Roest, Politiker og medlem af Kulturudvalget, Næstved Kommune og Moussa Mchangama, Medstifter af In futurum. Efterfølgende serveres forfriskninger.

Kl. 18: I udstillingen. Ceremoni hvor patricia kaersenhouts værk bliver velsignet af Ayi Solomon.

Kl. 16-20: i Laden. På udstillingsåbningen åbnes der ekstraordinært op i Laden, hvor publikum kan opleve en tilstand af forladthed i samtale med Jeannette Ehlers installation, som er bevaret efter optagelserne af hendes performance i oktober.

Diasporaens kunstneriske potentiale
25. november 2023 (På dansk)

Denne fjerde og sidste samtalesalon, under programmet Samtaler på tværs af generøsitet, vil undersøge, hvordan vi i Danmark forholder os til vores koloniale fortid og samtid og hvordan samfundet kan uddannes gennem diasporaens kunstneriske greb, erfaringer og potentialer. Med bidrag fra Jeannette Ehlers, Awa Konaté, Lydia Östberg Diakité og Mai Takawira.

Poesisalon
lørdag 13. januar, 2024, kl. 14-16 (På engelsk)

Til denne poesisalon, mødes kunstner Jeannette Ehlers og forfatter Lesley-Ann Brown i en samtale. Lesley-Ann Brown vil læse op fra hendes seneste udgivelse: Blackgirl on Mars, der udkom i 2023. Arrangementet modereres af Moussa Mchangama, kulturformidler og modeekspert.

Offentlige omvisninger på udvalgte søndage

2023: 12. november kl. 14, 3. december kl. 13.30, 10. december kl. 14 (Familieomvisning). 2024: 21. januar kl. 14, 28. januar kl. 13.30, 11. februar kl. 14 (Familieomvisning), 18. februar kl. 14 (Familieomvisning).

Diasporic Frequencies : Sacred Ecopoetics (Installation view). Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Diasporic Frequencies : Sacred Ecopoetics (Installation view). Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.

Jeannette Ehlers, In The Time Of Ungoing War Can We Fly Into Each Other. Rønnebæksholm, 2023. Foto: Malle Madsen.


Jeannette Ehlers er en københavnsk kunstner af dansk og trinidadisk afstamning. Ehlers praksis tager form eksperimentelt på tværs af fotografi, video, installation, skulptur og performance. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006. Ehlers’ værker arbejder ofte med dekoloniale hjemsøgelser og forstyrrelser, og hun insisterer på muligheden for empowerment og healing i sin kunst, idet hun ærer arven af modstand i den afrikanske diaspora. Hun forener det historiske, det kollektive og det rebelske med det familiære, det kropslige og det poetiske. Med forfatteren Lesley-Ann Browns ord: "Ehlers minder alle, der deltager i eller ser på hendes arbejde, om, at historien ikke er fortid." Ehlers har udstillet internationalt og blev nomineret til at skabe et nationalt monument til The Windrush Generation på London Waterloo Station 2021 samt et dekolonialistisk monument i Braunschweig Tyskland 2022/2023. Hun er især kendt for monumentet I Am Queen Mary (2018) skabt i samarbejde med La Vaughn Belle. Blandt hendes tidligere soloudstillinger er Archives in the Tongue: A Litany of Freedoms på Kunsthal Charlottenborg (2022), Say It Loud! i Nikolaj Kunsthal (2014), Whip it Good: Spinning from History’s Filthy Mind på Autograph ABP i London (2015), Take Root på MOCAD i Detroit (2021).

Lydia Östberg Diakité er en kunstner, der arbejder på tværs af performance, video, tekst og koreografi – ofte kombineret i installatoriske og performative formater. Med sin praksis formidler Lydia Östberg Diakité komplekse, spekulative fortællinger om temaer såsom identitet, magt, arv, populærkulturelle referencer og performative gestus. Lydia Östberg Diakité er uddannet fra Den Danske Scenekunstskoles Danse- og Koreografistudier i 2017 og har siden arbejdet og turneret med adskillige værker internationalt: immortal summit (2021) og A Choreographic Conversation (2021), skabt sammen med BamBam Frost; CRY BABY (2020) og FIEBRE (2018), co-signed af Tamara Alegre og Marie Ursin og vinder af The ImPulsTanz Young Choreographers’ Awards – 8t:ension series 2021. Diakité er medstifter af Dance Cooperative (2019), som er et kunstnerdrevet atelier i København.

patricia kaersenhout er født i Holland, men en efterkommer af surinamske forældre. patricia kaersenhout kunstneriske praksis er en udvidet rejse, hvor hun undersøger sin surinamske baggrund i forhold til sin opvækst i en vesteuropæisk kultur. Den politiske tråd i hendes arbejde rejser spørgsmål om den afrikanske diasporas bevægelser og dens relation til feminisme, seksualitet, racisme og slaveriets historie. Hun anser sin kunstpraksis for at være social. Med sine projekter styrker hun (unge) farvede mænd og kvinder og støtter marginaliserede mennesker. Ved at afsløre glemte historier forsøger hun at genvinde værdighed og skabe transformativ retfærdighed. Hun har ofte udstillinger i Holland og i udlandet.

Awa Konaté er kurator og kunstkonsulent med base i hhv. København, Abu Dhabi og London. Hendes kuratoriske praksis er forankret i arkivalieresearch, dekolonial teori og sort feministisk antrit med interesse for både kamerabaserede praksisser og multidisciplinærer kunstnere fra det afrikanske kontinent og sorte diaspora. Som kurator arbejder hun med udstillinger, kommissioner, og offentlige programmer og har i den forbindelse blandet andet arbejdet med internationale institutioner såsom Serpentine Galleries, South London Gallery, The Showroom, og Kunsthal Charlottenborg. Hun er af og til skribent og hendes tekster er heriblandt blevet udgivet i Third Text, Phaidon, Foam Magazine, og Deutsche Börse Photography Foundation Prize. Derudover er hun grundlægger af den kuratoriske platform Culture Art Society (CAS) og til daglig kurator ved Guggenheim Abu Dhabi.


Rønnebæksholm er en kunsthal for samtidskunst i historiske rammer i Næstved. Stedet danner ramme om et program, der bidrager til fællesskaber, kreativ læring og medborgerskab. Rønnebæksholms historie er fyldt med vigtige koblinger til kampen for demokrati, social inklusion og ligestilling. Rønnebæksholm byder med 2023 programmet ind i samtidens kompleksiteter, tematikker og brydninger med et alsidigt udstillingsprogram og et dertilhørende engagerende lærings- og eventsprogram. Udstillingsprogrammet 2023 vil gennem fire involverende soloudstillinger arbejde med en overordnet tematik omkring inde og ude.