Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "CHATTER 'ROUND THE POND" 📷


  • Cantina, Aarhus Skovgaardsgade 3G Aarhus, 8000 Denmark (map)

Chatter ‘round the pond. Foto: Mikkel Kaldal.

Pressemeddelelse, januar 2023

Rygtet siger, at du boede i skoven lang tid, før du kom her. Du levede af det, du fandt under barken på træerne. Du stoppede dit ansigt med jord.
— Rasmus Daugbjerg, Rygtet

Småsnak, pludren, plapren, skræppen, sladren. Kært barn har mange navne – og mange ansigter, menneskelige og mere-end-menneskelige. Måske barnet nærmere er et queer barn, en cyborg, hverken mand, kvinde, dyr eller maskine, men noget ubestemmeligt midt imellem.

Den marxistiske filosof Silvia Federici har interesseret sig for, hvordan det engelske ord gossip har udviklet sig gennem tiden med hekseforfølgelsernes udvikling; etymologisk refererede ordet oprindeligt til en gudmor, en veninde eller en kvindelig fortrolig, men ordets betydning forandrede sig med tiltagende dominerende patriarkalske strukturer i 1600-tallets Europa og en tiltagende forfølgelse af især kvinder eller queer personer fra underklassen. Gradvist blev ordet i stedet forbundet med kvinders drivagtige, uproduktive og konspiratoriske sladder som et led i devalueringen af kvinden i denne historiske kontekst, og i dag sidder betydningen af gossip som det at løbe med rygter eller sladder stadig dybt fasttømret i det engelske sprog. I ordet chatter ligger nogle af de samme betydninger gemt; med forbindelsen mellem chatter og gossip bliver det feminine forbundet med det mere-end-menneskelige i en devaluering af begge. Ord og deres betydninger smitter af. At plapre løs kan betyde at føre en uformel samtale, at lade munden løbe af med sig, uden at have hovedet – hjernen, det såkaldt intellekt – med. Man siger om kvinder, at de kvidrer, det samme gør fugle.

ASMA. Foto: Mikkel Kaldal.

ASMA. Foto: Mikkel Kaldal.

ASMA. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Lars Worm. Foto: Mikkel Kaldal.

I et kapitalistisk samfund, der hylder produktiviteten, den altid flittige arbejdsbi, nedvurderes alt, der ikke kan anskues som produktivt i en markedsøkonomisk kontekst, eller som modarbejder de strukturer, der holder kapitalismen gående. Og netop derfor kan det også blive en modstandsstrategi at falde i staver ved gadekæret, alene eller sammen med andre, at tale om intet og alting, konspirere, trække vejret sammen, at kvidre som fugle og kvinder, eller noget midt imellem.

Chatter ‘round the pond. Foto: Mikkel Kaldal.

Lars Worm. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

I ’Chatter ’round the pond’ kommer landsbyens såkaldte udskud til orde i et fælles etableret rum, hvor de taler sammen, ofte med flere tunger, på tværs af de forskelle, de konstituerer – måske det, der lever i dammen, også vil kravle op fra det våde og tale med. Kunstudstillingen kan danne rum for en forskydning eller en stillen spørgsmål ved de etablerede normer, der let tages for givet. Værkerne kan sludre uproduktivt og spekulativt med hinanden og med beskueren, være et frirum, et køligt skovbryn, man kan træde ind i for at få en pause for senkapitalismens udmatning og knaphedsdyrkelse.

Lars Worm. Foto: Mikkel Kaldal.

Lars Worm. Foto: Mikkel Kaldal.

Lars Worm. Foto: Mikkel Kaldal.

Lars Worm. Foto: Mikkel Kaldal.

Lars Worm. Foto: Mikkel Kaldal.

Frederik Exner. Foto: Mikkel Kaldal.

Chatter ‘round the pond’. Foto: Mikkel Kaldal.

Frederik Exner. Foto: Mikkel Kaldal.

Frederik Exner. Foto: Mikkel Kaldal.

Frederik Exner. Foto: Mikkel Kaldal.

Hvad der samler kunstnerne i ’Chatter ’round the pond’ rundt om dammen, er deres interesse for det skulpturelle og det skulpturelles performative aspekt. En interesse for mytologiens ekspansive rum, materialitet og livlighed. Pastel og Goth, det ornamenterede og mørke, det, der stritter. En trang til at blande, de bløde materialer med de hårde. Deres praksisser rækker både bagud i tiden, men peger samtidig ind i fremtiden, for at danne et, med Donna Haraways ord, slags tykt nu.

Chatter ‘round the pond. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Lars Worm. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Chatter ‘round the pond. Foto: Mikkel Kaldal.

ASMA. Foto: Mikkel Kaldal.

ASMA. Foto: Mikkel Kaldal.

ASMA. Foto: Mikkel Kaldal.

ASMA. Foto: Mikkel Kaldal.

ASMA. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

Olivia Rode Hvass. Foto: Mikkel Kaldal.

ASMA. Foto: Mikkel Kaldal.

Frederik Exners praksis er præget af det rituelle og mytologiske, en interesse for at undersøge grænserne mellem forskelligt liv, grænserne mellem det menneskelige og mere-end-menneskelige. Olivia Rode Hvass interesserer sig i sin kunst for møderne mellem land og by, mellem myter og mennesker, og gennem installatoriske miljøer og charmerende vægtæpper, trækker hun tråde til både middelaldertraditioner, og moderne industri. ASMA’s kunst bevæger sig hele tiden på grænsen mellem verdener, mellem virkelighed og forestillinger, i forvandlingen af det værende, i genforhandlingen af symboler og arketyper. Lars Worm bruger de materialer, han har for hånden, til at lege med det illustrative og surrealistiske i sine værker, der rummer både humor og ømhed. Det er sådan disse kunstnere sammen danner et uensartet og alligevel relaterende, sludrende fællesskab. – Udstillingstekst af Andrea Fjordside Pontoppidan.

Chatter ‘round the pond. Foto: Mikkel Kaldal.

ASMA er en kunstnerduo baseret i Mexico City, dannet af Matias Armendaris (Ecuador f. 1990) og Hanya Beliá (México f. 1994). Deres værk er bruger allegoriske figurer og arkitektoniske rum, der udforsker formelle sammenhænge mellem maleriske og skulpturelle udtryk. De anvender fiktive fortællinger, som omfatter former for natur, der er vævet sammen med psykoaffektive, nutidige landskaber. Som et resultat af en samarbejdsproces fokuserer værkerne på hybride og forurenede former både i materiel og konceptuel forstand. ASMAs seneste projekter omfatter “Vain Kisses to the Source”, en soloudstilling på Deli Gallery i New York, USA; “Vermin Gloom”, en soloudstilling på Project Pangeé, Montreal, USA; en deltagelse i “OTRXS MUNDXS”, en gruppeudstilling på Museo Tamayo, Mexico City, MX; “Anima Mundi” en gruppeudstilling præsenteret som en del af Manifesta 13, Marseille, FR; “Janus” en soloudstilling i Embajada, San Juan, PR; “Half Blood Princess” en soloudstilling på PEANA, Monterrey, MX; “Blossoming Carcass” i Make Room, Los Angeles, USA.

Frederik Exners (f. 1991, Aarhus) værker er en invitation til en billedverden, der har en tilsyneladende mytologisk logik, befolket af tvetydige skabninger, ofte med både bytte- og rovdyrtræk. Hans verden er fint op bygget, detaljeret og defineret; det tilhører ikke mennesker og gør det mærkelige bekendt og det velkendte mærkeligt. Frederik Exner tog sin BFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2019, inden han flyttede til Paris, og i 2022 fik han sin anden BFA (DNA) på l’École Nationale Supérieure des Beaux-Arts i Paris, hvor han nu studerer. Frederik Exners værker er for nylig blevet vist i Danmark (Augstiana, Augustenborg, 2022; Gether Contemporary, 2022), i Tyskland (Studio for Artistic Research, Düsseldorph, 2022) og i Frankrig (Villa Belleville, Paris, 2021; La Chapelle de Clairefontaine, Clairefontaine-en-Yvelines, 2022; Fondation Pernod Ricard, Paris, 2022).

Lars Worms billedkunstneriske praksis består bredt af skulptur, objekt og maleri. Han arbejder varieret med materialerne, udtrykket og indholdet, og bearbejdelsen er både grov, kluntet, hjemmegjort og fabulerende. Værkerne fremstår organiske, stoflige og taktile, og Lars Worm prøver i det hele taget, at bibeholde en slags eksistentiel, nærmest økologisk, bevidsthed og ånd i hele sin oeuvre. Der er ofte en vis finurlighed eller humor til stede, som betyder, at værkerne ofte fremstår underfundige og nogle gange underspillede, men samtidige er tilstrækkelige præcise, poetiske og overrumplende.

Olivia Rode Hvass er uddannet billedkunstner med en BA fra Det Jyske Kunstakademi i 2021 og en masterclass med et stort stipendium i TC2- vævning hos professor Corrie van Eijk-Doktor, Drachten NL. Rode Hvass arbejder i et installatorisk og skulpturelt krydsfelt mellem tekstil og tegning. I de senere år har hun udvidet sin praksis til billedtæpper, hvor hun kombinerer sin interesse for tegneserie- og skitsetegning med håndværk inden for digital vævning. Hendes arbejde udspiller sig ud fra en interesse for planter, mennesker og identitetsopbygning i forhold til de myter, følelser og omgivelser, vi er opdraget med og omgivet af. Rode Hvass’ værker har en subtil, underliggende humor, som inviterer beskueren indenfor.

Andrea Fjordside Pontoppidan er litterat, redaktør, kurator og anmelder. Hun arbejder i skæringsfeltet mellem kunst, litteratur, kritisk feministisk teori og praksisser og politikker omkring jordbrug, hvor hun undersøger måder at forstå forhold og sammenfiltringer mellem det menneskelige og det mere-end-menneskelige i lyset af den ødelæggelse af land, og af økosystemer generelt, der præger vores neoliberale, kapitalistiske samtid. Fjordside Pontoppidan er engageret i forskellige jordbrugsfællesskaber, hvor hun undersøger, hvad det vil sige at arbejde med jorden og planterne som samarbejdspartnere i opbygningen af fællesskaber. Fjordside Pontoppidans ståsted er tværdisciplinært, og hun arbejder med kunst og litteratur med en særlig interesse for økokritikkens potentiale næret af intersektionelle og feministiske perspektiver. Dette arbejde rækker også langt ind i sit arbejde som forlægger hos Laboratoriet for Æstetik og Økologi, en eksperimentel kuratorisk platform og mikroforlag, der udgiver tekster og faciliterer samtaler omkring planetariske og lokale kriser og muligheder for at yde modstand i et udvidet felt af videnskab, kunst og aktivisme.

Fernisering: Fredag d. 13. januar, kl. 16-19.
Udstillingsperiode:
13. januar - 12. februar, 2023.
Åbningstider: Mandag-fredag, kl. 15-17. Lørdag-søndag, kl. 12-15. Samt efter aftale på info@cancancantina.xyz eller igennem dm på instagram @cancancantina

Tak til Det Obelske Familiefond, Aarhus Kommune og 15. Juni Fonden.

Earlier Event: January 12
KAREN BENNICKE "SPATIAL COLLAGE" 📷