Back to All Events

BUREAU FOR MELLEMARTSLIG KOMMUNIKATION OG KAREN NYHOLM "BUNDDYRSFOLKET"


  • Svartlöga (Fregathavnen, Sydlig Bro), Ebeltoft S. A. Jensens Vej 2 Ebeltoft, 8400 Denmark (map)

Bunddyrsfolket. Illustration: BMK.

Pressemeddelelse, maj 2023

En molboøsters kan blive over 500 år gammel og er dermed det ældste jordiske væsen, vi kender. Den færdes en meter under havbunden og lever et stille liv med filtrering af vand. Gennem eksperimenter med form, farve og materiale har BMK undersøgt, hvordan man kan fortælle om et ældgammelt væsen, der filtrerer tid, sted og rum. Karen Nyholm, med værksted i Ebeltoft, har produceret en mængde molboøsters i glas. Farve, form og overflade vil tale til besøgendes sanser og oversættelsen fra musling til glas-talisman har til formål at vække nysgerrighed hos besøgende. Molboøstersene vil blive gemt under 1/2 meter sand i bunden af den gamle minestryger Svartloga.

I forbindelse med udstillingen vil BMK afholde fire arrangementer kaldet ’Ceremoni for molboøsters’, som skal forbinde de besøgende med molboøstersen gennem guidet meditation. Den først ceremoni finder sted til udstillingens fernisering og de tre andre lørdag den 10. juni kl 14.00, lørdag den 24. juni kl 14.00 og sidste gang som del af Grobund Byggefestival hvor Svartlöga og udstillingen vil deltage.

Både ’Ceremoni for Molboøsters’ og udstillingen ’Bunddyrsfolket’ er for alle men særligt målrettet børn og unge, og vil være en spændende og anderledes aktivitet for de mange sommergæster og deres børn.

BMK under et tidligere projekt. Foto: Rasmus Romulus.

Svartlöga.

BMK (Bureau for Mellemartslig Kommunikation) arbejder lokalt fra Mols for at skabe flere og tættere relationer mellem mennesker og andre arter. Dette gør vi ved at skabe rum og fællesskaber, hvor mennesker deltager aktivt med hænder, kroppe og hoveder, for at komme nærmere en fremtid, hvor skellet mellem Menneske og Natur ikke findes. I vores arbejde undersøger vi, hvordan mennesker kan blive en del af Jordens Cirkulære Vejrtrækning (Sila, inuit) og dermed lære at leve på en beskadiget planet. Vores arbejde stræber efter multi-artslige sammenfiltringer og forsøger at udfordre den måde, mennesker opfatter begrebet slægtskab.” BMK består af Kirstine Elmhøj Hansen og Charlotte Reim, lokaliseret i København og på Mols. Læs mere i en artikel på Politiken her.

Kunstnere: Udstillingen, der består af en udstilling ombord såvel som en række ceremonier, er resultatet af et samarbejde mellem Bureau for Mellemartslig Kommunikation og den lokale glaskunster Karen Nyholm.

Fernisering: 1. juni, kl. 16-19.
Udstillingsperiode:
1. juni - 16. juli, 2023.
Åbningstider: Onsdag-søndag, kl. 11-15. Gratis adgang altid

Udstillingen er oprindeligt et samarbejde med Ebeltoft Kunsthal.
Udstillingen og ceremonierne er støttet af Syddjurs Kommune og Roskilde Festival Fond.

Earlier Event: June 1
SIGNE VAD "COURAGE" 📷