Back to All Events

#TEGNHÅB – BØRN FRA HELE VERDEN UDSTILLER TEGNINGER OM CORONA OG HÅB 📷


  • Statens Museum for Kunst (udendørs), København Sølvgade 48-50 København, 1307 Denmark (map)
#TegnHåb. Foto: SMK / Heine Pedersen.

#TegnHåb. Foto: SMK / Heine Pedersen.

Pressemeddelelse, marts 2021

Børn fra hele verden udstiller deres tegninger om corona og håb i Statens Museum for Kunsts vinduer.

Tusindvis af børn fra mere end 33 forskellige lande har tegnet deres forhåbninger for fremtiden i lyset af coronapandemien. Tegningerne kan hen over påsken ses i vinduerne på SMK.

SMK er midlertidigt lukket for gæster frem til 21. april. Men i påsken bliver det muligt at få en særlig oplevelse gennem vinduerne på SMK, når hundredevis af børnetegninger om corona og håb projiceres op på silkebannere på museets store glaspartier. Tegningerne kan ses i aftenmørket, hvor store dele af bygningen lyses op. Det er Viborg Kommune, der står bag initiativet, som har overskriften #TegnHåb – #Drawwithdenmark. Viborg har i mere end tre årtier satset på animation og andre visuelle udtryksformer, og det var med den erfaring i bagagen, at man i begyndelsen af februar opfordrede børn til gennem tegninger at skildre, hvad de håber for coronakrisens mest udsatte børn.

#TegnHåb. Foto: SMK / Heine Pedersen.

#TegnHåb. Foto: SMK / Heine Pedersen.

#TegnHåb. Foto: SMK / Heine Pedersen.

#TegnHåb. Foto: SMK / Heine Pedersen.

#TegnHåb. Foto: SMK / Heine Pedersen.

#TegnHåb. Foto: SMK / Heine Pedersen.

Tegningen som internationalt sprog
I første omgang strømmede tegningerne ind fra danske børnehave- og skolebørn. Men da Viborg – som er Creative City under UNESCO – også sendte informationen om kampagnen til sit internationale netværk, tog det for alvor fart. Indtil videre er det blevet til mere end 3.100 tegninger fra børn i over 33 lande. Tegningerne viser børns mange forskellige tanker i en coronatid – fra en helt, der bekæmper coronavirus, over ældre, der står alene, til et stearinlys, hvor et håb for alverdens børn tegnes i røgen fra lyset.

Udstillingsperiode: 26. marts – 5. april, 2021. Hver aften kl. 19.00 og indtil midnat.
Projektioner af børnetegninger om corona og håb på tre store silkebannere, der kan ses udefra – fra Østre Anlæg og fra begge ender af SMK's skulpturgade.

Earlier Event: March 26
GRUPPEUDSTILLING "OBJECTS FOR DUSK"
Later Event: March 27
NILS ERIK GJERDEVIK 📷