Back to All Events

ANNETTE HOLDENSEN "VILD, VARM OG VARSOM" 📷

  • O – Overgaden, København Overgaden Neden Vandet 17 København Denmark (map)

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom (Installation view). O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Pressemeddelelse, marts 2022

35 år efter sin deltagelse på O – Overgadens åbningsudstilling i 1987 vender billedkunstner og væver Annette Holdensen nu tilbage til kunsthallen med en retrospektiv udstilling af tekstilværker og skulpturelt pileflet. Gennem et halvt århundrede har Holdensen banet vejen for håndarbejdets plads i dansk billedkunst, og nu hvor samtidskunstens vævning og tekstileksperimenter står i fuldt flor, virker feltets pionerer væsentligere end nogensinde at huske.

Med nedslag i Holdensens ouevre præsenterer O – Overgaden store, rumlige ophængninger i de to søjlesale, der sætter fokus kunstnerens unikke arbejde med skulpturelt flet og vævning. Holdensens praksis har sat tekstilet og billedvævningen fri ved at bryde med det todimensionelle og eksperimentere med organiske materialer. Det ses i udstillingens sværme af Holdensens bådformer, der hænger fra loftet beklædt af åleskind, fjer, stofrester og metal, i tekstilskulpturerne Heksefrakker fra 1983 - en serie store, vævede skulpturer inspireret af enkedragter – og i monolitterne af pileflet skabt i kølvandet på Tjernobyl-tragedien. På O – Overgaden står værkerne som monumenter over vores forgængelighed eller som omsorgsfulde pupper, der kan skærme kroppen mod en tid i nedbrud.

Annette Holdensens Pilemonolitter på Overgadens åbningsudstilling, januar 1987.

Udstillingen vandrer videre ud til O – Overgadens lokalområde, når Kulturpiloterne fra Urbanplanens almene boligområder i et to måneders forløb bygger pilefletshuler til Øselsgades bemandede legeplads inspireret af Holdensens teknikker og former – og skaber nye rum og aktiviteter for de unge. I forbindelse med udstillingen udgiver Laboratoriet for Æstetik og Økologi desuden en publikation med bl.a. Holdensens tekster, skrevet gennem et langt liv, om arbejde, køn og kunsthåndværk.

Udstillingen er kurateret af Ida Schyum.

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom (Installation view). O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom (Installation view). O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom (Installation view). O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom (Installation view). O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom (Installation view). O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom (Installation view). O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom (Installation view). O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Annette Holdensen (f. 1934, DK) har deltaget i et væld af udstillinger i Danmark og i udlandet, ligesom hun har haft soloudstillinger på Kunstindustrimuseet 1972, 1979 og 1987, på Vejle Kunstmuseum 1974 og på Esbjerg Kunstmuseum 1988. Gennem sit livslange virke har Holdensen arbejdet med billedvævningers tredimensionalitet og rykket flet ind i en skulpturel sfære. Hun går omsorgsfuldt til verden og materialerne omkring sig, men altid med eksperimentet i højsædet.

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom (Installation view). O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Annette Holdensen, Vild, varm og varsom. O – Overgaden, 2022. Foto: Mikkel Kaldal.

Fernisering: Fredag d. 1. april, kl. 17-21.
Udstillingsperiode: 2. april – 22. maj, 2022.

Udstillingen er støttet af Frantz Hoffmanns mindelegat, Det Obelske Familiefond, William Demant Fonden, Lemvigh-Müller Fonden og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond.