VANDET ER EN BEGYNDELSE

Torsdag d. 14. april åbnede Sans Souci's første udstilling Fera på Dyrehavsbakken. Sans Souci er en ny kunstnerdrevet udstillingsplatform på Bakken, som i løbet af 2022 vil vise fire forskellige udstillinger og dermed etablere en forbindelse mellem verdens ældste forlystelsespark og den yngre danske kunstscene. Projektet er initieret af Olivia Kretzschmar & Nicky Sparre-Ulrich.

Fera præsenterer værker af Ragnhild May, Jean Marc Routhier, Marie Raffn, Mia Edelgart, Sebastian Hedevang og Jan S. Hansen, og kan opleves til og med lørdag d. 14. maj. Læs mere om udstillingen ved at klikke her, og herunder kan du læse kunsthistoriker Nanna Friis' poetiske udstillingstekst:

Sans Souci at Dyrehavsbakken (the world's oldest amusement park). Installation view. Photo: Brian Kure.

Jean Marc Routhier, "Untitled" May the rain fall at the proper time. 2022. Photo: Brian Kure.

Jean Marc Routhier, "Untitled" May the rain fall at the proper time. 2022. Candy euro bill, inkjet, edible paper, lak. Photo: Brian Kure.

Vandet er en begyndelse.

Så vokser ting, så trækkes vejrene, det bliver ved med at være nødvendigt. Denne ufarvede blåhed, der efterhånden mest ligner en ferie eller andres katastrofe. Noget vi ikke er fælles om. Vandet er en valuta.

Marie Raffn, Aniso ⋅ lepido ⋅ di ⋅ hymeno ⋅ ptera (mosaic wings, fallen. series). 2022. Stainless steel, resin fiberglass, pigment. Photo: Brian Kure.

En from kvinde går ind i en skov, det er kongens skov, kongens slotsstore ege med kongens dyr under. Her herskes naturen hen til det perfekte punkt mellem storslået vildskab og tæmmet udflugtsparathed, og kvinden finder en kilde i en bakke. Vandet er helligt. Det kan helbrede, måske delte overraskelser og mirakler især væsen i 1500-tallet, måske er vi bare dømt til at stimle sammen om ethvert lidt sjældent fænomen. Endnu engang vandet som magnet for det, der gerne vil leve: folk slår ring om denne nyfundne kilde, sælger og optræder og tilbeder. Og nogle århundreder passerer, folk sælger og optræder stadig her, tilbeder muligvis fart eller sommerfridagenes gule lys i øjnene, gule fadøl, syngende kvinder at lytte til. Vandet er gemt.

Mia Edelgart & Sebastian Hedevang, Dance Macabre. 2022. Aluminum, stainless steel, rivets, enamel paint, glass eyes, wire, bells, locks, chain, rubber hoses, water pump. Photo: Brian Kure.

Tid ligner cirkler, og hvert forår husker jorden sit eget navn igen, den tilhører nogle saftige bøge og insekternes genkomst, den tilhører pengene, vi bruger på underholdning. ”Gøglet tog til i omfang”, sådan lyder en forklaring på bevægelsen fra hellig kilde til denne mængde af skægge maskiner.

Der er dejligt her, noget at kigge på. Ekstra meget at kigge på lige nu. Simpelthen en bred linje af flotte ting fra organiske forekomster til hård kunstighed: Eftermiddagssolen og glasfiber og slik og en tilfredsstillende metalkonstruktion. Vandet er arkitektur.

Sæt dig godt til rette i en af de mange vogne – som er træstammer – og forbered dig på en sjov oplevelse, du sent vil glemme. Hvem ender med at blive mest eller mindst våd i din træstamme? Det vil tiden vise!

Sans Souci at Dyrehavsbakken (the world's oldest amusement park). Klampenborg, Denmark. Installation view. Photo: Brian Kure.

Jan S. Hansen, Untitled. 2022. Mannequin, aluminum bowl, washcloths, reflective fabric, resin. Photo: Brian Kure.

Og vi har altid holdt af skønheden og sjovheden, jo flere der kan få del i den jo bedre, synes vi sikkert, og således er velfærdsstaten og rindalismen og verdens ældste forlystelsespark alt sammen dansk. Her ejes hverken skoven eller havet, landskabet er blevet lige så fælles som de skulpturer, der nu indtager det. Støbte ting midt i rutsjebanen, er det ikke den ultimative fornøjelse? Femhundrede års tæt samarbejde med vandet indtil den april, hvor selve menneskekunsten altså fandt på at blande sig og forme en underholdningshybrid eller en museumshybrid mellem alle menneskegrinene.

Ragnhild May, The Listeners. 2022. Stone, concrete, bronze. Photo: Brian Kure.

Verden ødelægger vandet, så vandet ødelægger verden, men inden ødelæggelserne må vi vel hellere forsøge at tilpasse os, lytte lidt mere. Forgude noget andet end pengene, forgude at også lyset gennemhuller os, mens vi lader som om, at vi gør os umage med at forstå, at det her ikke er vores jord. Det er ikke længere kongens jord eller hvilket som helst forretningsdrivende menneskes, jorden er til dem, der kan bruge den uden bare at eje den eller pynte den. Vi ved jo godt, at jorden er vingernes og stenenes og forskellige bølgers, vi ved godt, at den sukkertykke nydelse vi køber er til låns. Vi ved at fremtidens samtaler vil være ordløse forbindelser mellem alt det, der klarer at bo i vandet. Og lidt endnu kan vi kigge på det.

Gruppeudstilling “Fera”
14. april - 14. maj, 2022
Sans Souci, Dyrehavsbakken, Klampenborg
Læs mere om udstillingen her.

SANS SOUCI

Sans Souci er en kunstnerdrevet udstillingsplatform på Dyrehavsbakken, initieret af psykolog Olivia Kretzschmar og billedkunstner Nicky Sparre-Ulrich. I løbet af 2022 vil Sans Souci vise fire udstillinger, der med støtte fra Bikubenfonden og Lyngby-Taarbæk Kommune vil etablere en forbindelse mellem verdens ældste forlystelsespark og den yngre danske kunstscene.