RUNDKANT: ET FEMININT DESIGNLABORATORIUM

En dag sent i efteråret 2011, mens jeg arbejdede på et projekt på mit 7. semester på Designskolen Kolding, kom tre af mine medstuderende forbi min arbejdsplads. De var nysgerrig på at høre, om jeg ville være interesseret i et initiativ, de gerne ville starte op. Jeg husker ikke eksakt, hvordan de formulerede det, men jeg husker, at et tiltag, der indebar fællesskab og nye tanker, var lige hvad jeg behøvede i min ellers så isolerede projektboble.

Til det første møde mødte 10-15 kvinder op. Mange var allerede kendte ansigter fra skolen, mens andre var helt nye. Fraværet af mænd var ikke tilfældigt. Initiativet, der blev præsenteret under navnet Rundkant, ville nemlig bl.a undersøge, hvad der sker når den feminine tankegang får frit spillerum. Initiativtagerne, Signe Mårbjerg, Maria Grønaa og Christina Hansen, der selv studerede Industrielt Design, havde over deres tre første år på designskolen oplevet og erfaret, at de opgaveformuleringer og den undervisning, de havde fået, bar præg af en mandsdomineret designtilgang.

Kun ganske få, eller ingen, kvindelige undervisere havde været forbi værkstedslokalerne, og de havde mærket et savn efter at tænke i andre baner end den, som undervisningen ledte dem over i. Et rum hvori de kunne tænke helt frit, lade tankerne og idéerne lede vejen, og hvor de ikke blev bremset af en forventning om et bestemt udfald.

“Rundkant udsprang af en frokostpause-snak i 2011 blandt 3 veninder; en snak om vores uddannelse, vores designtilgange, vores køn og ikke mindst vores hænder, der kriblede efter at pjække fra de teoretiske fag og i stedet eksperimentere, undersøge og udfordre de metoder, vi havde lært i løbet af vores første 3 år på designskolen.”

— Rundkants initiativtagere.

Kvinde, kend din kropsholder
Inspirationen til foreningen havde de tre studerende fundet i kvindekollektivet Kropsholder, der i midt 90’erne udfordrede den mandsdominerede designverden og kreerede kunstneriske møbelprojekter med det formål at synliggøre kvinderne i det skandinaviske designfelt og at præsentere en traditionsbunden møbelindustri for poetiske og eksperimentelle møbeltyper. Initiativet dengang blev iværksat af Louise Campbell og Malene Kastalje, og ordet ‘Kropsholder’ blev opfundet som en åben metafor for møbler, hvilket gav dem en stor frihed til at lege og eksperimentere uden at være fastbundne af bestemte rammer og forventninger. ‘Kropsholder’ blev derfor også titlen på deres første udstilling.

Kropsholder bestod dengang af 14 nordiske, kvindelige designere, og 14 år efter kollektivets oprettelse samlede Rundkant 16 nordiske, kvindelige designere fra forskellige designfagligheder i en ny konstellation. Kropsholder-gruppen havde banet vej for nutidens kvindelige designere, og var gnisten til Rundkants oprettelse, så noget af det første vi besluttede os for, var at Rundkants debutudstilling skulle være en hyldest til dem.

I de efterfølgende syv måneder blev der lagt mængder af energi og tid i at søge udstillingssteder, tigge penge og sparke døre ind, men vi opdagede hurtigt, hvor vanskeligt det var at blive set og komme til orde, når man er en gruppe unge og uerfarne designere uden kapital. Det var en sej kamp med stress og modgang, men takket være sparring fra Kropsholder-gruppen, tiltro fra en række samarbejdspartnere, små og store donationer fra venner og familie, samt økonomisk opbakning og blind tillid fra Innovationsnetværket, lykkedes det alligevel at søsætte vores første udstilling, ‘Kvinde, kend din Kropsholder’ i Ny Tap i Carlsberghallerne i 2012.

Som titlen afslører, er der hentet inspiration fra kvindehåndbogen ‘Kvinde, kend din krop’, og kvindekroppen og kvindens mange roller var således den røde tråd gennem udstillingen. Hver designer fik tildelt en kvinderolle, der skulle fungere som udgangspunkt og inspiration til deres objekt. Eksempler på nogle af disse kvinderoller er Datteren, der blev produceret med inspiration hentet fra den første kropsholder, vi alle oplever, nemlig livmoderen, Hustruen, der forsøger at finde balancen mellem rollerne som kvinde, mor, elsker og karrierekvinde og Bedstemoderen, der samler minderne fra et indholdsrigt liv og fletter dem sammen som et interaktivt tæppe af patchwork. Udover at være en hyldest, markerede udstillingen således også et 15-års jubilæum for Kropsholder-gruppen.

Fra Ny Tap til Trapholt
Efter udstillingens åbning mødte vi en overvældende positiv interesse fra både fagfolk, museer og designinteresserede, og Information bragte intet mindre end et helt opslag om os og vores udstilling. I forbindelse med Kvindernes kampdag d. 8 marts 2013, inviterede Trapholt os til at holde et oplæg på museet, og tilbød os også efterfølgende en plads i museet, hvor vi fik muligheden for at udstille nogle af værkerne som en midlertidig installation. Faktisk er vi hvert år siden 2013 blevet inviteret til at holde et oplæg på Trapholt i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag. Udover dette blev vi samme år også en del af et specialeprojekt, der undersøgte krydsfeltet mellem design og kunst. Sara Staunsager, der var kvinden bag specialet, kuraterede i samme forbindelse udstillingen Crossover Chairs med udvalgte værker fra Kvinde, kend din Kropsholder.

En anden vigtig brik var også faldet på plads efter vores debut. Vi havde rent faktisk en fysisk reference at henvise til, når vi til næste udstilling skulle ansøge om økonomiske midler og overbevise udstillingssteder om at turde satse på os. Og det må man sige lykkedes voldsomt godt. Fra en nedrivningsklar lagerhal på Carlsberg i 2012, hvor vi selv skulle stå for alt fra rengøring, finde og afhente podier, sørge for at al elektricitet fungerede og selv sørge for at der altid var en vagt tilstede på udstillingen, til Rundetårn i 2014 med pedeller, der stod på pinde alle døgnets timer, nymalede podier, spots i rigelige mængder og museumsvagter, der under hele udstillingsperioden så til, at alt fungerede, som det skulle.

Ikke tale bare snakke - Rundkant i Rundetårn
Til udstillingen, der gik under titlen ‘Ikke tale, bare snakke - Rundkant i Rundetårn’ blev der dannet makkerpar, der ud fra ordet ‘dialog’ åbent kunne fortolke, hvordan opgaven skulle gribes an. Fordelen med at danne par var muligheden for at mødes med en designfaglighed, der kunne noget andet, end hvad man selv kunne. Der var selvfølgelig også en stor fordel i, at man uanset designkonstellation kunne nå endnu mere med et ekstra sæt hænder. En tekstildesigner samarbejdede med en keramiker, en illustrator med en industriel designer og en grafisk designer med en interaktionsdesigner.

Der blev snakket og diskuteret, fortolket og konceptualiseret, og efter måneder med hårdt arbejde havde 11 par produceret et eller flere møbler og objekter. Udover at have fået flere nye designermedlemmer og en marketingansvarlig med i kollektivet, havde vi til denne udstilling også fået to nye stærke teams i form af et kuratorpar og et fotografpar. Kuratorparret gjorde et stort stykke arbejde med det forberedende arbejde inden udstillingen, og vores marketingansvarlige sørgede for, at vi også nåede længere ud med vores udstilling. De to fotografer var således et perfekt tilskud til den ellers så alsidige gruppe af kreative og organisatorer. De fandt frem til de bedste locations til fotografering af vores møbler og objekter, og de sørgede for, at det hele blev dokumenteret på ypperste vis. De lagde også timer i at kreere flotte artworks, der blev grundlag for udstillingens visuelle identitet. Disse værker fik således sin egen plads i udstillingen.

Er du nysgerrig på at høre mere om processen, interviewede Rundetårn vores to kuratorer under opsætningen af udstillingen. Videoen kan se her.

Til ferniseringen blev vi overvældede over, hvor mange der mødte op for at se vores samarbejder. Knapt 450 mennesker kom der. Taler blev holdt, live-musik spillet og Emilia Weir fra Kålkællingerne sørgede for både sødt og salt samt forfriskende drikke, alle med et hint af signaturingrediensen kål. Inden udstillingen i Rundetårn i august 2014, havde et udvalg af produkterne allerede debuteret på pop-up udstillingen ‘Der er noget om snakken’ i Aarhus. I løbet af vores udstillingsperiode i Rundetårn nåede vi også at sætte ny besøgsrekord med i alt 48.000 besøgende på 4 uger.

Feminine Flat Furniture
Tredje udstilling i rækken var udenfor de fire vægge. Denne gang lød dogmet, at møblet eller objektet skulle forsimples fra 3D til 2D og være en del af udsmykningen på metrohegnet i København. Under titlen ‘Feminine Flat Furniture’, blev designernes egen forståelse for møbeldesign udfordret ved at se bort fra møblets praktiske funktion. De flade møbler skabte illusioner af rummelighed og stillede det intime og private til offentligt skue med bl.a nyfortolkninger af hjemmets traditionelle møbler; skabet og divanen, placeret langt væk fra hjemmets rammer. Dette gav en frihed til at opdage en ny æstetik og til at lege med den rummelige forståelse.

I takt til nye toner
Vores fjerde udstilling, ‘I takt til nye toner’, blev på flere måder en kende anderledes end de foregående år; hvor vi før selv havde taget initiativ og valgt tema for vores udstillinger, blev vi denne gang kontaktet af Trapholt, der bad os om at formulere et projekt i anledningen af 100-året for danske kvinders valgret. Trapholt satte i 2015 fokus på den historiske tidslinje, indflydelse og udvikling for kvinderne i den danske designhistorie. Vi ønskede derfor med vores bidrag at hylde vores kvindelig forgængere, som tog sagen i egen hånd og sikrede danske kvinders valgret, ligesom vi ønskede at give et ikonisk og narrativt billede på, hvor den danske kvinde befinder sig nu.

For at danne os et billede af danske kvinders hverdag for 100 år siden, kiggede vi på en af de mere synlige kvinder dengang, Emma Gad, der med værket ‘Takt og Tone’ har opdraget danskerne og i særdeleshed kvinder i generationer; »…den Kunst at skabe et virkeligt Hjem, den beror paa Kvinden alene. En Mand kan lige saa lidt skabe et Hjem, som en Dreng kan lave en Bikube. Han kan bygge et Palads, men han kan ikke gøre det til et Hjem. Det kan kun en Kvinde. « (Vort Hjem, 1903).

Gad kom - ikke uden et glimt i øjet - med mange velmenende råd om pli og dannelse. I et af sine tidlige værker sidestillede hun kvinden med hjemmets interiør og hævdede, at »… hendes Plads er ved Mandens Side, og at hun i første Række er Hustru og dernæst Moder.«

Fotos: Christiane Helsted Juul & Cornelia Gramkow.

Nu, over 100 år senere, ser de daglige vilkår for danske kvinder noget anderledes ud. Hvor kvinden før betragtedes som afhængig af sin ægtefælle og en del af hjemmets stagnerede interiør, er hun nu blevet selvstændig og færdes frit og uafhængigt som et slags ‘omvandrende interiør’. Netop denne metafor, ønskede vi at formidle med sidste års udstilling.

I 1915 på Grundlovsdag gik Danske Kvinders Grundlovstog igennem København for at understrege, at de endelig var blevet en del af det danske demokrati. I 2015 hyldede Rundkant dette initiativ med et møbeloptog af selvstændigt, omvandrende interiør, og vi deltog derfor også i Dansk Kvindesamfunds Grundlovsoptog og fejrede 100-året for valgretten.

Til ‘I takt til nye toner’ var vores designere samt gæsteudstillere blevet bedt om at vælge et citat fra Emma Gads Takt og tone og med inspiration herfra at designe en bærbar møbeltype, som de skulle bære under optoget. Det kom der mange interessante og finurlige projekter ud af, som ikke blot stillede spørgsmålstegn ved møblers mobilitet og forhold til kroppen, men ligeledes ved deres funktion, æstetik og mødet herimellem.

Fællesskab, udvikling og fremtid
Efter debutudstillingen i 2012 erfarede vi vigtigheden af at fordele arbejdsopgaverne ligeligt mellem alle medlemmerne. Til de efterfølgende projekter og udstillinger har der derfor været oprettet udvalg, der håndterer forskellige pligter som en del af medlemskabet. Udover dette satte vi også fokus på sparring undervejs i projektfaserne, og ud af dette har der udviklet sig en fin tradition, hvor der regelmæssigt inviteres til tapas-møder med hygge, fællesskab og produktudvikling i centrum.

Rundkant fylder 5 år i november. Det fejrer vi ved at udstille billederne fra ‘I takt til nye toner’ hos KVINFO, Christians Brygge 3, 1219 København. Udstillingen kan opleves fra den 18. november og frem til julen 2016.

Foto: Christiane Helsted Juul & Cornelia Gramkow. Bearbejdning: Christina Hansen.

Samtidig med vores 5-års jubilæum, er vi også ekstra ekstatiske og smigrede for tiden, da vi som designgruppe er at finde i den nye bogudgivelse ‘Dansk Design Nu’, der af Politiken bliver omtalt som intet mindre end “en ny designbibel om det nye årtusindes design.”

Rundkant er i stadig bevægelse og udvikling, og vores næste udstillingsprojekt går nu, inden året er omme, ind i en opstartsfase. Hvad det vil byde på, ved ingen endnu. Men vi ved, at vi vil udfordre os selv og igen rykke grænserne for, hvad design er og også kan være, når vi nok en gang bevæger os ud over den kommercielle og konkurrerende designdagsorden.

Ønsker du at holde dig opdateret om vores arbejde kan du følge os på Facebook, Instagram, og Twitter, og for mere info og flere billeder af de forskellige projekter er du velkommen til at tjekke vores hjemmeside ud.

KNOCK KNOCK GELLERUP

DEN ONDE CIRKEL DER BIDER SIG SELV I HALEN

BYEN UNDER NORDHAVN

EN RYTTER – ET STEDSSPECTFIKT VÆRK, SOM ALLIGEVEL KOM LIDT OMKRING

DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2021