NÅR KUNST GØR EN FORSKEL – ÉN KNYTTET NÆVE AD GANGEN

“Jeg er vokset op med historier om forfølgelse, eksil og længsel efter et land som er blevet forladt, men for mig at se er fjendtligheden imod flygtninge tiltagende, og det er noget, som vi skal tage meget alvorligt!” For få dage siden mødtes vi med kunstner Louka AnargyrosCopenhagen Contemporary (CC) for at tale om hans værk Power Bottom, som ikke alene kommenterer på den aktuelle flygtningekrise og den europæiske fjendtlighed, men også kommer med en meget direkte opfordring til handling.

Read the article in english here.

I foyeren på CC, som ligger på Refshaleøen, rejser hundredvis af grå hænder sig fra gulvet. Hver hånd er knyttet i modstand til den danske regerings migrations- og asylpolitik, og ikke mindst i solidaritet med de mennesker der lever under fængsels-lignende kår i udrejsecentre som Sjælsmark.

Siden 2015 har regeringen overflyttet afviste asylansøgere til isolerede lejre bevogtet af uniformerede betjente og omgivet af høje hegn. Tidligere på året konkluderede Røde Kors, at “der er dobbelt så høj risiko for psykiske lidelser hos børnene på Udrejsecenter Sjælsmark som hos nyankomne flygtningebørn,” og i et nyligt åbent brev (underskrevet af 50 af de ca. 60 familier der bor på Sjælsmark) bliver levekårene sammenlignet med at være i fængsel, og Sjælsmark beskrives som “Danmarks svar på Guantanamo”.

Copenhagen Contemporary på Refshaleøen. Foto © I DO ART Agency.

Copenhagen Contemporary på Refshaleøen. Foto © I DO ART Agency.

Som reaktion på politikernes manglende empati og fremmedfjendske initiativer opstod Together We Push på Instagram i marts. Med hjælp fra private donationer handler gruppen hver søndag ind for familierne på Sjælsmark, organiserer børnefødselsdage, skaber opmærksomhed og gør det nemmere for alle at hjælpe til. Med sit værk Power Bottom ønskede Louka Anargyros (f. 1992) ikke bare at kommentere på situationen, men at gøre en reel forskel. Derfor besluttede han sig for at sælge de ialt 550 knyttede næver, som installationen bestod af – for et minimumsbeløb på 300 kr. – og at donere det fulde beløb til Together We Push.

Et symbol for oprør og modstand
“Jeg lavede oprindeligt værket for to år siden, da jeg stadig gik på akademiet,” begynder Louka. Hver knytnæve er formgivet efter Loukas egen hånd og støbt i gips. “Allerede dengang spurgte folk, om de måtte købe en af knytnæverne, men jeg sagde nej, fordi jeg så værket som en samlet installation.” Louka er født i Paris, hvor han studerede billedkunst på École nationale supérieure des Arts Décoratifs. Efter sin bachelor ansøgte han om et udvekslingssemester ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, men han forelskede sig i skolen og endte med at færdiggøre sin master i 2018.

Louka Anargyros. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

“I starten handlede værket – for mig – om seksualitet og queer-kultur kombineret med oprør. Knytnæven kan være et meget stærkt symbol for oprør og modstand, men det er ligeledes et stærkt symbol i queer-kultur og for queer-seksualitet. For mig begyndte værket at skifte mening, da jeg skulle vælge en farve. Da indså jeg præcist, hvor stærkt et symbol den knyttede næve kan være: Hvis den er rød er den kommunisme, hvis den er sort er den black power, hvis den er hvid er den white supremacy – I ved hvad jeg mener. Æstetisk synes jeg, at den fungerer rigtig godt i grå på grund af den måde, den fanger lys og skygge på. Den grå farve giver også beskuerne mulighed for at projicere, hvad de vil over på den.”

Knytnæven kan være et meget stærkt symbol for oprør og modstand, men det er ligeledes et stærkt symbol i queer-kultur og for queer-seksualitet. For mig begyndte værket at skifte mening, da jeg skulle vælge en farve. Da indså jeg præcist, hvor stærkt et symbol den knyttede næve kan være.

Efter en udstilling på Q (et udstillingsrum, der drives af akademiets studerende), hobede knytnæverne sig op i Loukas atelier, og han begyndte at tænke på at udfolde værket i nye kontekster. ”Nogle af mine venner startede Together We Push, og jeg tænkte meget på, hvordan jeg kunne hjælpe til udover bare at handle ind en gang imellem om søndagen eller at donere lidt her og dér. Pludselig gav idéen om at sælge knytnæverne individuelt og donere pengene fuldstændig mening.”

Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

En opvækst fyldt med historier om eksil
For Louka har det været vigtigt at kunne donere til et lokalt initiativ, der er baseret på civilbefolkningens politiske og følelsesmæssige engagement. ”Jeg kender de mennesker, der startede Together We Push, og jeg så, hvordan de reagerede på den politiske situation og besluttede, at de ikke bare kunne sidde og gøre ingenting. Det beundrer jeg virkelig,” fortæller Louka, da vi spørger, hvorfor han valgte at støtte Together We Push.

Jeg kender de mennesker, der startede Together We Push, og jeg så, hvordan de reagerede på den politiske situation og besluttede, at de ikke bare kunne sidde og gøre ingenting. Det beundrer jeg virkelig.

Selvom Louka ikke selv har erfaringer med asylsystemet, er tvungen migration og forfølgelse en stor del af hans families arv. ”Jeg er privilegeret på alle tænkelige måder – stort set – og en af de måder jeg er mest privilegeret på er med mit gyldne pas; EU-passet. Men faktisk er alle mine forfædre blevet franske gennem asylprogrammer.” Loukas mors familie er fra Georgien, men måtte flygte fra landet under den sovjetiske besættelse og blev franske gennem politisk asyl. Hans farmor var østrigsk jøde, der mistede hele sin familie i holocaust og ankom til Frankrig helt alene kun 10 år gammel.

”Det er selvfølgelig en helt anden historie end med den aktuelle flygtningekrise – jeg forsøger ikke at indsætte mig selv i det, der sker nu – men jeg er blevet opfostret med en masse historier om eksil og længsel efter et land, som er blevet forladt. Jeg tror, ​​det er en af ​​grundene til, at den nuværende situation virkelig resonerer i mig.”

Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

Louka har særligt bemærket én ting i den aktuelle flygtningekrise, der adskiller sig fra historierne fra hans barndom; gæstfriheden – eller manglen på samme. ”Jeg husker historier om at forlade et hjem under forfærdelige forhold, men jeg husker ingen om, at det var svært at ankomme til Frankrig. Der var ingen historier om at være uvelkommen, men det er helt sikkert fordi, at min familie var hvide flygtninge. For mig at se er fjendtligheden imod flygtninge tiltagende, og det er noget, som vi skal tage meget alvorligt!”

Jeg husker historier om at forlade et hjem under forfærdelige forhold, men jeg husker ingen om, at det var svært at ankomme til Frankrig. Der var ingen historier om at være uvelkommen, men det er helt sikkert fordi, at min familie var hvide flygtninge. For mig at se er fjendtligheden imod flygtninge tiltagende, og det er noget, som vi skal tage meget alvorligt!

Magt til minoriteterne
I foråret kom Louka i kontakt med Copenhagen Contemporarys direktør Marie Nipper, fordi hun var interesseret i at udstille hans afgangsværk – Leatherboys – i forbindelse med Copenhagen Pride. Leatherboys er et imponerende keramisk værk, der forestiller to omfavnende menneskelige karakterer iført farverige motorcykeldragter, handsker, støvler og hjelme. De sædvanlige firmalogoer er byttet ud med nedværdigende og homofobiske øgenavne, som Louka har været udsat for gennem sin opvækst.

Louka Anargyros, Leatherboys. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros, Leatherboys. Foto © I DO ART Agency.

Leatherboys fortæller en hård og meget personlig historie om at blive nedgjort på baggrund af seksuel orientering og adresserer den systematiske undertrykkelse af alle, der afviger fra normen. Louka tror på, at kampen mod undertrykkelse er en fælles kamp, og at forskellige marginaliserede grupper bør stå op for hinanden. Det er også derfor, at han besluttede sig for at kalde sin installation af knytnæver Power Bottom.

“Nu handler værket om protest og modstand, men jeg ville gerne beholde noget af den oprindelige tematik. Power Bottom stammer fra queer-kultur, men det skal også læses som ‘magt til bunden’ eller ‘magt til minoriteterne.’ Magt til dem der anses som bunden af samfundet eller bunden af menneskeheden – eller i hvert fald dem der bliver behandlet på den måde.”

Power Bottom stammer fra queer-kultur, men det skal også læses som ‘magt til bunden’ eller ‘magt til minoriteterne.’ Magt til dem der anses som bunden af samfundet eller bunden af menneskeheden – eller i hvert fald dem der bliver behandlet på den måde.

Kunst som en platform for forandring
“Jeg viste Marie et billede af Power Bottom og spurgte, om hun kendte nogen, der kunne være interesserede i projektet – jeg tænkte nok på et mindre udstillingssted – men så sagde hun, at det var hun selv.” I løbet af få måneder blev projektet en realitet, og frem til d. 22. september kan både Leatherboys og Power Bottom opleves i CC’s foyer.

For en donation på minimum 300 kr. kan du tage en knytnæve med hjem, som “en erindring om et kunstværk, en lille del af en installation, et minde om en donation du har givet eller en påmindelse i din vindueskarm om, at DU faktisk kan gøre en forskel,” som Louka smukt formulerer det.

Louka Anargyros. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros. Foto © I DO ART Agency.

Vi beundrer Louka for den måde, han bruger sin kunstneriske platform på, ikke kun til at skabe opmærksomhed omkring Together We Push’s arbejde eller kommentere på den uretfærdige europæiske migrationspolitik, men til at gøre en forskel. Kunst har en vigtig magt i forhold til at kunne kaste lys på samfundets problemer, men med Power Bottom udvider Louka det potentiale. Og det er forfriskende at se en stor institution som Copenhagen Contemporary engagere sig i en så politisk ladet sag, som med Sjælsmark – vi håber virkelig at se flere af kunstens institutioner bruge deres position til at sige fra overfor fjendtlighed og undertrykkelse. Louka og CC har vist at kunst kan gøre en reel forskel – én knyttet næve ad gangen.

Vi vil 100% opfordre alle til at følge Together We Push på Instagram og hjælpe til på enhver mulig måde. Sørg for at tjekke deres stories for at se, hvornår og hvordan du kan hjælpe og donere.

Rikke Luna Filipsen (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er kunstformidlere. De stiftede idoart.dk i 2011, og udover at bidrage med artikler, interviews og essays, fungerer de som mediets redaktører. De driver desuden formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.