Interviews, Proces, VideoRIKKE LUNA & MATIASAugust 25, 2019Sidsel Filipsen, Joachim Morre, Odense, Super16, isaac, Odense International Film Festival, Rikke Luna & Matias, Rosalinde Mynster, Joshua Oppenheimer, New York, Nordic International Film FestivalComment

LANGSOMT FORANDRES FRYGTEN TIL ET ANDET BLIK

Et gråt og koldt vintertæppe har lagt sig over en kolonihaveforening i udkanten af København. Træerne har for længst smidt de sidste blade og lange, lyse sommernætter er nu blot udviskede erindringer. En kvinde vender hovedet og ser sig tilbage med frygt i øjnene – hun er ikke alene på stierne. Det er som om, at hun har set den fremmede før, og langsomt forandres frygten til et andet blik. Et blik der længes efter noget på den anden side af hverdagens formklippede hække og trivielle stisystemer.

Nogenlunde sådan indledes Stakler (på engelsk Poor Things), som har præmiere på Odense International Film Festival fra 26. august - 1. september.

“Jamen, Stakler handler om Ronja (spillet af Rosalinde Mynster), der oplever at blive forfulgt af en ukendt person,” fortæller instruktør Joachim Morre (f. 1993), da vi fanger ham sammen med producer Sidsel Filipsen (f. 1990) til en samtale om filmens tilblivelse. “Hun oplever opmærksomheden som dragende og spændende, som en personlig oplevelse, og derfor føler hun et tab, da det går op for hende, at hendes kæreste bliver forfulgt af den selv samme person,” fortsætter Joachim, der ikke tidligere har arbejdet med fiktionsgenren. Sammen med en gruppe venner har han startet produktionsselskabet isaac, og for os har hans fornemmelse for dragende og åbne fortællinger og en høj æstetisk sans, gjort et stort indtryk.

“I Stakler har Ronja lyst til at opsøge det ukendte og slippe ud af de rammer, hun kender. Jeg tænker, at hun har haft svært ved at affinde sig med, at livet er blevet, som det er blevet, og derfor er det en stor oplevelse for hende, når der pludselig er noget udefra, der vækker et drama i dét, som ellers er hverdag.” Joachim fortæller, at han kan genkende en længselsfuld rastløshed i sig selv og i sin generation, og det var den følelse, han havde lyst til at udforske og skildre i Stakler. “At længes efter noget, der ikke er konkret, lyder måske lidt abstrakt, men jeg tror bare, at det handler om at have høje forventninger til livet og ikke at vide, hvor man skal gå hen med det.”

Fiktionsgenren er også ny for Sidsel, der netop er blevet optaget på filmskolen Super16 og som de seneste fem år har arbejdet tæt sammen med den eksperimenterende filminstruktør Joshua Oppenheimer (som bl.a. er kendt for dokumentarfilmene The Act of Killing og The Look of Silence).

“Det minder mig lidt om de typer, der bliver helt opslugte af at følge med i nyheder om tragedier ude i verden. Hændelser som ikke nødvendigvis påvirker dem ret meget, men så sker der da i det mindste noget,” tilføjer Sidsel, og Joachim giver hende ret: “At man søger noget sensationelt eller dramatisk, selvom det måske gør én urolig, fordi man ikke kan tage kontrol over det. Og det ender Ronja jo også med at blive i Stakler – urolig altså.”

Relationen mellem en stalker og den forfulgte
Uroen ulmer hele tiden under overfladen i den 17 minutter lange kortfilm, der både låner virkemidler fra thriller- og horrorgenren. Faktisk sad vi selv helt ude på kanten af stolen, da vi fik lov at se filmen, men det er ikke nødvendigvis chok og adrenalin, der driver fortællingen – det er i langt højere grad de psykologiske dramaer og nuancerede, problemfyldte relationer, som filmen formår at etablere, det korte format til trods.

“For mig er der noget provokerende ved hans karakter, fordi jeg på en måde kommer til at misunde ham for helt åbenlyst bare at kunne være til stede i situationerne, som de er,” forklarer Joachim om Ronjas kæreste David, der spilles af Mathias Skov Rahbæk. “Ronjas længsel får jo ikke noget output. Så det ville garanteret være et rarere liv at være inde i hovedet på David langt hen ad vejen – i hvert fald et mere roligt liv.”

Det er tydeligt at mærke, at de relationelle mekanismer er noget, der interesserer både Joachim og Sidsel. “Det er er jo spændende det her med, hvordan en situation der sker lige for øjnene af to personer kan opleves i øst og vest hos dem hver især,” begynder Joachim, og Sidsel stemmer i: “Det er vildt interessant, hvordan det ofte er det, der kan skabe konflikt mellem mennesker.” Joachim fortæller, at han arbejdede på et andet manuskript, da idéen til Stakler opstod, og på kun få dage skrev han de grundlæggende rammer for filmens opbygning. Idéen om at tage udgangspunkt i relationen mellem en stalker og den forfulgte fik han efter at have læst Al kærligheds begyndelse af den tyske forfatter Judith Herman. “Det er en fantastisk bog. Den bruger stalker-karakteren på en måde, der var ny for mig, primært ved at insistere på, at det afgørende ikke er, hvad forfølgeren gør, men hvordan den forfulgte oplever det. Det synes jeg var vildt spændende.”

Fra ord på papir til levende billeder
For at overføre fortællingen fra ord på papir til levende billeder havde Joachim lange samtaler med fotograf Søren Kahr og lyddesigner Catrine le Dous for at finde frem til den helt rigtige stemning i billeder og lyd. ”Vi har hele tiden haft lyst til at lave noget, der ikke var båret af et håndholdt kamera, og har visuelt søgt en mørk thriller-vibe. Nogle smukke, kolde vinterbilleder og et kamera, der flyder rundt i mørke rum. Der har helt klart også været fokus på, at det skulle være en flot film.”

Behind the scenes på Stakler. Foto: Christian Lønhart / isaac productions.

“Det er første gang, jeg står med et kortfilmsprojekt på den her måde, og processen har helt klart været anderledes, end jeg har været vant til,” fortsætter den selvlærte filminstruktør, som indtil Stakler hovedsageligt har arbejdet med kortere formater, musikvideoer og reklamefilm. “Selvom den bare er 17 minutter, så har det krævet væsentligt mere struktur, flere samtaler, overvejelser og frem for alt bare en masse virkelig dygtige folk.”

Vi får et indtryk af en proces præget af et godt fællesskab og engagerede mennesker, der har bidraget til filmens udformning med det, som de er bedst til. “Joachims idé er kernen – i det her tilfælde en fortælling om en person, som gennemgår nogle ting, som i virkeligheden er ret universelle,” tilføjer Sidsel. “For Joachim blev stalker-karakteren et objekt for, at vi som publikum oplever de følelser, som hovedkarakteren har. Derfra begynder man så at arbejde med, hvordan kernefortællingen kan omsættes visuelt.”

“Så putter man lag på og lag på og lag på, og så sker der alle mulige spontane ting, man ikke havde forudset undervejs, men som også bidrager til det endelige udtryk. Det kan være alt fra, hvordan vejret er under optagelserne, eller hvad vi gennemgår rent personligt i vores privatliv, mens vi laver denne her film,” fortsætter Sidsel. “Så er der hele postprocessen, og man har måske en idé om, hvordan lyddesign og klip osv. skal være, men for sådan en film her, hvor ingen af os har haft kontrol over eller vidst præcist fra start, hvordan slutproduktet ville blive, så er det også en organisk proces, hvor det hele tiden ændrer sig, og udtrykket skifter undervejs. Selv igennem en samtale, som den vi har med jer nu, lang tid efter at filmen er blevet færdig, bliver der puttet ny mening i den, og vi finder nye aspekter af den at snakke om – og på den måde bliver den ved med at udvikle sig. Sådan har denne film i hvert fald været, netop fordi vi ikke har prøvet at lave sådan en film her før, og fordi vi ikke har haft en rigid struktur for, hvordan det skulle gå. Af samme grund har det også været vigtigt, at de mennesker, vi har lavet den sammen med, har været personer, vi har tillid til, som har kunnet bringe noget til filmen, vi ikke selv vidste, vi ville have eller havde brug for.”

Holdet bag Stakler. Foto: Christian Lønhart / isaac productions.

Efter et halvt år med forberedelser, optagelser i den kolde kolonihave samt postproduktion skal filmen nu ud og have et liv på filmfestivalerne. Til oktober vises den på Nordic International Film Festival i New York, men inden da er den på programmet ved Danmarks ældste og eneste Oscar-kvalificerende kortfilmfestival: OFF – Odense International Film Festival.

“Jeg har en autodidakt vej ind i dét at instruere film, da jeg har startet mit eget produktionsselskab, og laver alting derfra. Jeg kommer altså ikke fra et fællesskab, som kunne findes andre steder, som f.eks. kunne være en filmskole eller et større produktionsselskab, hvor man kan møde og sparre med mennesker, som laver det samme. De her steder fungerer typisk som platforme, der kan sørge for at ens ting bliver vist og taget alvorligt,” forklarer Joachim til sidst i vores samtale. ”Derfor er det fantastisk, at OFF findes – et sted hvor kortfilm netop bliver taget alvorligt, og det føles som en rigtig god mulighed for at vise det jeg laver til en masse folk. Eller nu må vi selvfølgelig se, om der kommer nogen til visningerne.”

Stakler bliver vist på Odense International Film Festival FRA D. 26. AUGUST - 1. SEPTEMBEr:

Mandag d. 26. august, kl. 16.30.
Tirsdag d. 27. august, kl. 17.00.
Onsdag d. 28. august, kl. 11.00.
Lørdag d. 31. august, kl. 17.15.

Billetterne er gratis, men skal reserveres på forhånd.

RIKKE LUNA & MATIAS

Rikke Luna Filipsen (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er kunstformidlere. De stiftede idoart.dk i 2011, og udover at bidrage med artikler, interviews og essays, fungerer de som mediets redaktører. De driver desuden formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.