KUNST PÅ BARSEL: DECEMBERBREVE 2023
I oktober 2023 realiserede jeg en drøm, jeg havde gået med i et år: Kunst på Barsel. Forældre og børn inviteres til at møde kunstnere og forfattere og besøge udstillinger udenfor åbningstid, så de kan føle sig trygge og velkomne uanset dagsformen.
I løbet af årets sidste måned besøgte vi billedkunstner Marie Holm Østerskov i hendes hjem, kunstner Kristoffer Raasted i hans atelier på Statens Værksteder, oplevede tre forskellige udstillinger på Vesterbro, og dyrkede yoga på O – Overgaden.
Solhvervstiden var smuk og fyldt med afslutninger og nye begyndelser. Brevene her handler om unge mennesker, som tør drømme om en grøn, retfærdig fremtid, om en nybagt mor som lærer at elske edderkopper, om vekselvirkningen mellem kunstnerisk forskning i hovedet og i hånden, og om hvordan vi behandler hinanden, når vi ikke længere ønsker kontakt.
#8
4. december, 2023
Kære forældre,
Endnu engang, tusind tak for sidst. <3 I torsdags sagde vi farvel til november, november, november, sammen med billedkunstner Marie Holm Østerskov, som sagde farvel til sit hus. Fredag flyttede hun ind i sit nye hjem (en autocamper) og vi kunne alle fejre første december, som betyder, at vi nu befinder os i vintersolhvervsmåneden, og at dagene bliver længere, når lyset vender tilbage omkring d. 21. december.
I Palæstina var der desværre ingenting at fejre, da Israels vanvittige regering besluttede sig for at ophæve våbenhvilen og genoptage bombardementer og angreb på civile som led i deres folkemord. Det er fuldstændig forfærdeligt, at denne udryddelse af et folkefærd på flugt får lov at finde sted med hele Vestens opbakning. I en meget lille skala af optimisme finder jeg, at de danske medier langt om længe og så småt er begyndt at tage tilløb til at dække demonstrationerne i København, som de ellers ikke tidligere har gjort. Husk at der d. 9. december er Barnevognsdemo for en varig våbenhvile.
Jeg starter dette Tak for sidst brev med et par anbefalinger, og slutter af med resumé af studio visit hos Marie. I aften d. 3. december, kl. 17-19 er der apropos våbenhvile, boglancering (med gratis aftensmad) hos Det Lilla Rum – bogen der udkommer hedder Våben i Blød og er skrevet af Léa Rivière:
Forlaget Laboratoriet for Æstetik og Økologi skriver: ”Overlevelse er bundet til det narrative arbejde at skabe historier, der er i stand til at holde vores eksistens. For dem af os, hvis liv ikke er holdt af hegemoniske fortællinger, kan det føles, som om ingen historie har vores ryg. Sammen med formødre, klipper, pokémons og andre medlemmer af hendes lokalsamfund fremskriver Léa historier som bløde, smidige våben. Våben, der kender forskellen på fraværet af kamp, og tilstedeværelsen af en afvisning af at slås.”
Nu på tirsdag d. 5. december er der Lunch Lecture med Claudia Lomoschitz, hvor bl.a. Liesel Burisch (Queer Nursing) deltager i samtalen, der tager udgangspunkt i kunstnerisk forskning indenfor fødselsarkitektur og queer-feminisme. På Ydre Nørrebro ligger et ganske særligt sted, Astrid Noacks Atelier, bedre kendt som ANA, som er et tværæstetisk rum for kunstneriske eksperimenter, vidensdeling og kritisk diskussion.
Her sker mange spændende ting, og d. 9. december afholder ANA et støttearrangement for Palæstina: ”En række kunstnere vil præsentere en performance, der samlet manifesterer, hvordan kampen mod vold i Gaza kan forbindes med kampen for klimaretfærdighed og mod geopolitiske undertrykkelsesstrukturer. Vi mener, at de danske mediers fremstilling af volden i Palæstina og Gaza er uretfærdig, fortiende og desensibiliserede. Med denne performancedag ønsker vi at bidrage til en resensibilisering og en forståelse af, hvordan vi på dette sted og dette nu er forbundet med kampen i Palæstina” skriver ANA på deres hjemmeside.
Resumé fra studio visit med Marie Holm Østerskov
Marie havde installeret sin værkserie The Nature of Post Partum i sit tomme hus og fortalte, at det føltes ”full circle”, at vi var kommet forbi på netop denne sidste dag, inden hun skulle forlade huset, for at bevidne værkerne i den version, hun oprindeligt havde skabt dem i, samt den version hun endte med at hænge op. The nature of postpartum-serien er blevet udviklet i løbende dialog med en række danske hospitaler med henblik på at den skal hænge i jordemorkonsultationer, i sundhedshuse og på barsels- og fødegange, og der var enighed om ikke at formidle et udelukkende rosenrødt billede af barselslivet. Marie beskrev vanskeligheden i gerne at ville formidle alt det svære, der også ligger i at blive forælder, men da hun så præsenterede de mørke værker, var de alligevel lidt for mørke, også selvom de lignede den slags billeder, lægerne arbejder med til daglig; ultralydscanninger. Marie udviklede derfor serien i en lysere og mere farverig version. Vi så både de lyse og de mørke værker side om side.
Kroppene i Maries billeder er sammensat af mange forskellige arter, bl.a et valnøddetræ fra haven, som hun kommer til at savne, når de flytter, fortæller hun. Ligesom med sine værker, der ikke helt kunne få lov at være hjemme, dér hvor de var tiltænkt, har Marie selv kæmpet med at føle sig hjemme, eller passe ind. Men præsentationen af kroppene i vinduet, som var hængt op for os, gjorde at de endelig kom til deres ret – med snelandskab og børn i baggrunden. Vi så også en smuk lysskulptur, som er inspireret af alle de mange edderkopper, Marie mødte, da hendes barn var blevet født. Hun læser en tekst op, som hun har skrevet til værket. Her kommer et uddrag:
“During this first postpartum year, spiders have been EVERYWHERE around me 🥹 And I do not like them… but since they keeped crawling on me at night and falling down from the ceiling of my car... I started thinking about what they wanted. Artist Louise Bourgeois used the spider as a symbol for the mother (She made a giant bronze sculpture called Maman 🤓) The Ainu people of Japan has a spider goddess called the “Yushkep Kamuy”, which is associated with childbirth. She is sometimes called the “long-fingered woman” and is thought to help during childbirth by using her long fingers to deliver the child 😱🥹
As I researched further I realized that the spider's nervous system is not confined to their bodies – but extend beyond, into the web. The spider and the web work together as a larger cognitive system in which changes in the spider’s cognitive state alter the web and vice versa. Many Native cosmologies see the spider as an ancient creator with sacred knowledge of the cosmos. Some traditions see the spider web as a microcosm representing the universe itself… And so all the spiders I was seeing started making sense... And I began working on my own Maman sculpture.”
(Resten af teksten og flere fine ord kan findes på kunstnerens Instagram profil). Afslutningsvis fortalte Marie om sit kommende eventyr: The travelling village. I 2024 skal hun med sin familie og 20 andre familier rejse rundt i Asien – læs mere om eksperimentet her.
I næste uge:
Torsdag d. 7. december skal vi på udstillingsbesøg tre forskellige steder: Først mødes vi ved Arnestedet, som ligger ved hovedindgangen til Enghaveparken. Her viser Den Grønne Ungdomsbevægelse udstillingen Oikonomia. Herefter genbesøger vi The birthkeeper altar hos Collega, og til sidst samles vi i c4, hvor billedkunstner Ida Retz Wessberg tager imod os og fortæller om sin soloudstilling Ghosting. Hele programmet starter kl. 12.30 og slutter kl. 15 – alt sammen på Vesterbro. Læs mere her.
Jeg håber, I har lyst til at være med, og glæder mig til at se jer igen!
Kærlig hilsen, Malou (og Mio).
#9
14. december, 2023
Kære forældre ❤️
Tak for endnu en dejlig dag i kunstens tegn, d. 7. december.
Vi startede med et besøg i Enghaveparken, hvor fem unge aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse sammen havde skabt en drømmende udstilling til Arnestedet. Desværre var forudsætningerne, at kunstnerne selv var ansvarlige for at holde udstillingen åben i de to uger den varede, hvilket ikke var muligt i dagtimerne, når de skulle passe deres arbejde. Vi kunne derfor kun kigge ind gennem ruderne udefra, læse teksten på vinduet, og så havde de været så søde at sætte en lille boks ud med de små drømmebøger, som udgjorde en essentiel del af udstillingen. Heri var der små spørgsmål og svar, og vi tog bøgerne med os og brugte resten af dagen på at læse og skrive heri. Husk at køb Retfærdig Naturbevarelse, hvis du endnu ikke har den, eller giv den i julegave til alle! Det er en drømmende fremtidsvision, om hvordan verden kan komme til at se ud, når vores børn vokser op og vi har fået rettet op på klimakatastrofekursen! Du kan også lytte til klimautopi podcast, læse anmeldelsen Fremtider fulde af liv i Atlas Magasin eller Nødvendig læsning for alle med klimaangst i Verdens bedste nyheder. Endelig – hvis du er megatræt af kulde og mørke, kan du drømme dig til sommer med Poptillægget som interviewer Den Grønne Ungdomsbevægelses stjerneaktivist Esther Kjeldal på en meget varm sommerdag!
Kl. 13 (gen)besøgte vi The Birthkeeper Altar hos Collega. Her så vi bl.a. filmen af Amakaba om fire forskellige traditionelle fødselshjælpere skabt af billedkunstner Tabita Rezaire, som selv – inspireret af sin bedstemor og oldemor – arbejder som doula. Læs hendes fantastiske tekst Womb Ecology her og et interview med hende her. Følg også de danske kunstnere som er repræsenteret i udstillingen, Nanna-Lysholt Hansen, Olga Ravn og Lea Guldditte Hestelund. Endelig var Hettie Judahs vigtige bog How not to exclude artist mothers and other parents flyttet ind i udstillingen. I kan læse min artikel om Hetties besøg i København tidligere i år, hvis I er nysgerrige, eller læse mere om forældreskab og kunstverdenen her.
Kl. 14 blev vi taget varmt imod hos c4 projects, hvor billedkunstner Ida Retz-Wessberg bød på te, imens hun fortalte om sin praksis med udgangspunkt i soloudstillingen Ghosting. Vi talte meget om luft og forholdet mellem det synlige og det usynlige, som Ida har arbejdet med de sidste mange år, siden hun tog afgang på kunstakademiet i København. Som billedhugger arbejder hun i gips og isomalt, og en af de vigtigste ingredienser i hendes værker er altid luft. F.eks. lufthullerne i bobleplast. I denne nye serie værker så vi indkapslede ghosting samtaler på håndholdte smartphones, både inspireret af kunstnerens eget liv og hendes research. Da ”telefonskærmene” er lavet af en slags sukker – isomalt – vil de med tiden gå i opløsning og forsvinde ud i ingenting – ligesom vores relationer risikerer at gøre, hvis ikke vi plejer dem og holder dem ved lige, frem for at ghoste og lade kontakten ophøre.
Ida fortalte også, hvordan hjernen opfatter en ghosting-afvisning som fysisk smerte og derfor udsender opioider ned gennem kroppen for at bedøve smerten. Vi talte om, hvordan teknologien impacter vores kommunikation, hvordan telefonen er blevet en forlænget kropsdel, og hvordan vores berøring i højere grad er i kontakt med en telefon end med hinanden.
Vi talte også om luft og vejrtrækning i forbindelse med en udstilling, Ida skabte lige inden covid-19 brød ud, og som talte direkte ind i pandemien. Se billeder fra udstillingen og læs teksten her. Igennem de sidste par år har jeg haft fornøjelsen af at samarbejde med Ida på flere forskellige projekter, alle omhandlende vand og mentalt helbred. I kan se vores udstilling fra Mallorca her, og lytte til Idas lydværk om vand på Bornholm her. Endelig vil jeg anbefale alle at læse eller genlæse Idas forskningsartikel om billedkunstneren Camille Claudel (1864-1943), som var en af de kvindelige skulptører på sin tid og bl.a. den oversete medskaber af mange af Auguste Rodins værker. Tusind tak for en dejlig dag. <3
Kh. Malou (og Mio, som sov igennem det hele denne gang 😊).
#10
31. december, 2023
Kære forældre,
Tak for en dejlig yoga session på Overgaden og tak for et spændende studiovisit på Statens Værksteder for Kunst. Desværre måtte billedkunstner og kurator Sofie Amalie aflyse pga. storm, da hun skulle nå en færge hjem til Bornholm, inden Pia lukkede ned for al juletrafik. Jeg håber, I har haft en god ferie og har nydt lidt ro trods verdenssituationens alvor.
Resumé:
Yoga x Samtidskunst var et skønt selvforkælelses-indslag i en travl december måned. Jeg talte bl.a. med en far, som aldrig før havde prøvet yoga; han sagde, at han kunne mærke, at der var nogle af strækkene, der gjorde noget rigtig godt for hans far-krop, efter netop at være gået på barsel og i gang med at vænne sig til de mange daglige løft og akavede bærepositioner.
Jeg talte også med én, som fortalte at hans kæreste havde lavet en barsels-julekalender til ham, hvor han hver dag fik en ny oplevelse med baby – derfor var han mødt op til KpB for første gang, og glædede sig til at komme igen i det nye år. Husk at Naomi tilbyder yoga hver onsdag og fredag i Absalon på Sønder Boulevard, Vesterbro. Hvis der er stemning for det, gentager vi også succesen med yoga på overgaden i 2024!
På en smuk solhvervsdag besøgte vi kunstner og far Kristoffer Raasted på Statens Værksteder for Kunst ved Frederiksholms Kanal. I det smukke atelier, hvor bl.a. Anne-Marie Carl Nielsen arbejdede på sine skulpturer, der i dag kan ses rundt omkring i Københavns gader, tildeles kunstnere året rundt værkstedsophold på skift. Kristoffer Raasted tog imod os med en sang – og sådan har jeg aldrig før oplevet et studio visit begynde. Jeg tror den hed ”Delightfully confused”, og det var virkelig en gave for både store og små. Alle børnene blev helt stille og opmærksomme, og nød øjeblikket.
Kristoffer viste os de keramikværker, han har arbejdet på under sit ophold, og fortalte om sin praksis og phd – kunstnerisk forskning i lyd, stemmer, radio, queerteori, satellitter i det ydre rum og meget mere. Jeg spurgte Kris, om han kunne forklare sin rejse fra lyd til ler, og han fortalte bl.a. om sit udvekslingsophold i Lissabon, hvor han ikke havde forstået et ord portugisisk i undervisningen og derfor valgte værkstedsfag, hvor håndarbejdet trumfede sproget. Her lærte han at arbejde i træ og ler, og mærkede hvad han også nu gør; hvor rart det føles at lægge hjernen på hylden for en stund og i stedet hengive sig til håndværket og materialerne og lade sig informere af leret, mens hænderne former det. Han viste os en keramik-bølge, og vi talte om lydbølger, havbølger og lyden når vandet slår krusninger, ”wuhsssj”...
Lige nu sidder jeg på Bornholm og kigger ud på Østersøen, mens jeg former mine læber og forsøger at stave lyden, jeg laver, for at imitere bølgerne. Mio er i gang med at lære at snakke, og bruger ivrigt ordene ”mor”, ”mør” (smør), ”muh”, ”nej!”, ”dér!” og ”hov!” og ”vov”. Mundmotorik, kommunikation og forestillingsevne er i spil, og vi læser utrolig mange bøger. I julegave fik han bl.a. denne her: Lille træ springer ud.
Kristoffer og jeg er i hjemmepasser-gruppe sammen, og hans søn Wilder er en af Mios bedste venner. De ses to gange om ugen, og Wilder kan både sige Mio, gravko og mange andre seje ord. Han er utrolig dygtig med sprog.
Da vi har afsluttet den formelle del af atelier-besøget, sætter vi os alle sammen på gulvet og synger et par sange med børnene. Det skyldtes primært, at de små gæster denne gang var lidt større end barsels-alderen, og derfor nød godt af lidt rundkreds-rytmik. Efterfølgende va vi et par stykker, der gik på Hviids Vinstue og Palæbar og drak gløgg, og her kommer et godt tip til en alternativ aktivitet med børn i indre by: Tage Andersens blomsterbutik, som befinder sig lige overfor Palæbar på Ny Adelgade. På døren står der ”museum, entré 40 kr.” men vi sneg os ind uden at betale og sikke en flot forsamling af blomster, planter og fugle. Jeg endte med at købe en magisk jericho-rose til min svigermor i værtindegave til juleaften. Ørkenblomsten kan overleve meget længe i tørke, og går lidt i hi, men lever op igen så snart den får vand. Den er et godt billede både på forældreskabets udholdenhed og i en helt anden skala de ubeskriveligt seje palæstinensere, som overlever gang på gang, trods Israels tilbagevendende forsøg på at udrydde dem. Lige nu er 1,9 mio ud af en befolkning på 2,2 mio på flugt. Jeriko er navnet på en by på den besatte vestbred i Palæstina.
Min ferielæsning står på Susan Abulhawas Det blå mellem himmel og hav – en virkelig smuk fortælling, hvor flere generationer mødes i magisk realisme, der på bagsiden beskrives som en betagende slægtsroman om viljestærke kvindeskæbner; en uafrystelig skildring af palæstinensernes dagligdag, som den leves i Gaza under den israelske besættelsesmagt. Stærk anbefaling herfra, selvom jeg kun er halvvejs.
D. 23. december var vi mange, som gik fra Enghave Plads mod Rådhuspladsen i demonstration for permanent våbenhvile og et frit Palæstina. Det var nok den bedste måde, jeg nogensinde har tilbragt lillejuleaftensdag. Det varmede mit hjerte at møde så mange venner og bekendte undervejs, bl.a. et par Kunst på barsel-stamgæster, kollega-kuratorer og -kunstnere.
Overgaden, som var værter for Kpb-yoga d. 14. december, er fortsat den eneste danske kunstinstitution – så vidt jeg ved – der offentligt har udmeldt deres støtte til Palæstina via et Instagram-opslag. Efterfølgende blev statementet fulgt op af handling med Benefit Art Sale, hvor kunstnere donerede værker anonymt og solgte for i alt 170.000 dkk. Pengene går ubeskåret til Stop Annekteringen (arrangør af de daglige demoer for Palæstina) og Det Danske Hus i Palæstina. Husk at sætte kryds i kalenderen d. 7. januar, hvor den næste store demo løber af stablen!
2024
Programmet for 2024 opdateres løbende, og i januar har vi fornøjelsen af at møde forsker, far og forfatter Mikkel Krause Frantzen til en samtale om både klima, efterfødselsdepression, omsorg og kriser. Det sker d. 11. januar, kl. 11. D. 18. januar er vi inviteret på kuratoromvisning i udstillingerne med Cassie Augusta Jørgensen og Anna Sofie Matthiasen på Overgaden. Husk tilmelding! Rigtig godt nytår!
Kh. Malou og Mio.
Her kommer et par anbefalinger til dem der har ferie til gode i januar:
Kunstnerkolonien – et realityprogram fra Amalfikysten – kan nu langt om længe ses på DR. Den blev optaget i februar 2023, og jeg har glædet mig lige siden, da både Mette Riise og Sophia Luna Portra er med. Lunas udstilling på Sharp besøgte vi med Kunst på Barsel tilbage i november, hvor temaet var reproduktions rettigheder.
En oplagt børnedestination lige nu er Copenhagen Contemporary, hvor både James Turell og Martin Strid udstillingerne er oplagte for børn. De har tumlerum og værksted til store og små.
På Arken er Per Kirkebys udstilling også stadig oppe, og den må man røre og gå på. Apolonias udstilling er ligeledes oplagt at se med sine tumlinger, da der er mange flotte farver og mennesker i spændende outfits at pege på og tale om. Husk også at dokumentaren Apolonia Apolonia af Lea Glob stadig kan findes i DR TV app. Den er virkelig god!
“Kunst på Barsel er et forsøg på at skabe en landsby for forældre, der både går op i deres børn og den verden, de vokser op i. Gennem kunst, litteratur og kultur oplever vi sammen et fællesskab, der skal skabe grobund for nysgerrighed, refleksion og horisont – vigtigst af alt møder vi de skabende kunstnere og skrivende forfattere, som evner at se, sanse og beskrive de immaterielle værdier, som samfundet ikke altid lægger vægt på i hverken opvækst, arbejdsliv eller forældreskab.
Vi har sat børn i verden i polykrisernes tidsalder, og derfor ser jeg et øget behov for at vende verdenssituationen i et alternativt forum, end de gængse barselsgrupper. Vores fælles udgangspunkt er i lige så høj grad det nye liv med baby, som det er mødet med og interessen for kunsten. Vi er trætte, nysgerrige og søgende efter et forældrefællesskab med mening, dybde og horisont. Og ikke mindst plads til bare at være, uden at skulle performe, sammenligne og konkurrere.” Kunst på Barsel er initieret af mor og kurator Malou Solfjeld og støttet af Frederiksbergfonden samt Statens Kunstfonds Litteraturudvalg.
