KÅRE FRANG "BAKE A CAKE"

Tænk på måden du krænger overfrakken af på, når du går ind ad døren. Forestil dig at det i stedet var døren, der blev krænget af og lå der sammenkrøllet på gulvet. Hvilken udmattelse er ført dertil? Døren der helt konkret forbinder ét rum med et andet; skiller udenfor fra indenfor, er også et billede på tærsklen eller overgangen mellem forskellige sfærer og tilstande. Men hvad nu hvis døren nægtede at opretholde den funktion – kollapsede og dermed lod alle tider og rum stå åbne samtidig?

Corona-pandemiens ændringer af sociale koreografier og senest Ruslands invasion af Ukraine har gjort det meget tydeligt, hvordan de sfærer vi normalt bevæger os rundt i hurtigt kan brydes af andre organiseringer af tid og rum. Det bliver på en måde meget håndgribeligt, hvordan tid og rum er forbundet – ikke blot som beskrevet af fysikken – men også i den konkrete hverdagserfaring, at det kan føles, som om tiden udfolder sig forskelligt i forskellige rum og i de daglige skift mellem rum. Og med den undtagelsestilstand som mennesker lever i andre steder i baghovedet, ser man måske sin egen hverdag i et andet lys.

I Kåre Frangs udstilling Bake a Cake på M100 i Odense (18. marts - 24. april, 2022) ligger tre døre – eller rettere aftrykkene af dem – kollapset rundt omkring i de to udstillingsrum. De lysegrå døre er afstøbninger af fyldningsdøre, støbt i et tyndt lag oliebaseret modellervoks. I folderne hvor massen er krakeleret står et armeringsnet frem, der afslører det indre skelet, som holder sammen på dørens støbte form. De tre døre er alle forsynet med et håndtag støbt i modellervoks påført et tyndt lag guldmaling, der giver fornemmelsen af, at man ville kunne tage fat i døren på det punkt og trække den op til den vertikale position, som vi normalt møder døre i.

Kåre Frang, Bake a Cake, 2022 (Modellerviks, glasfiber, hobbylak). Foto: M100.

Kåre Frang, Bake a Cake (detalje), 2022 (Modellerviks, glasfiber, hobbylak). Foto: M100.

For det meste forholder vi os til døren gennem dens funktion og tilstand: åben eller lukket, låst eller ej, men i Frangs værker gøres vi også opmærksom på døren som flade og form. Som skalaundersøgelser af dagligdagens objekter og situationer er Frangs skulpturer på en gang let aflæselige og mere komplekse i deres relation til hverdagens erfaringer. Hvilke aftryk bærer døren fra dem, der er passeret gennem den?

Med udstillingen Bake a Cake bliver dørene i sig selv et aftryk af og udtryk for en tilstand eller begivenhed, som er i gang med at udspille sig eller har fundet sted. Og med de tre afstøbninger af døren vendt på vrangen, åbner udstillingen op for en refleksion over de overgange, skift og passager, som døren kan ses som billede på – det gælder både de konkrete døre, vi går ind og ud ad, igennem og stopper op ved og de døre, som vi aldrig er gået igennem. I lyset af de seneste ugers eskalering af krigen i Ukraine, er dørene også et billede på, hvor skrøbelig grænsen mellem normalitet og undtagelsestilstand kan være: den ene dag går du på arbejde som du plejer, den næste dag befinder du dig i et beskyttelsesrum eller på flugt.

Kåre Frang, Bake a Cake, 2022 (Modellerviks, glasfiber, hobbylak). Foto: M100.

Den formmæssige undersøgelse, som Frang foretager, er forbundet til overvejelser omkring, hvordan vi opfatter og registrerer tid og begivenheder i tiden. Titlen Bake a Cake er hentet fra gammel engelsk jernbaneslang, der betyder at opbygge damp med det formål at kunne accelerere. Samtidig bærer den også den konkrete hverdagslige betydning at bage en kage, noget der er knyttet til overskud og kvalitetstid i familien. For travle småbørnsfamilier kan idealet om at bage en kage på mange måder føles som et lige så tungt pres som presset på at levere et værk eller en tekst eller et andet produkt inden en given deadline. Vores private liv er ikke skærmet mod arbejdslivets krav om produktivitet, effektivitet og konkurrence – medmindre vi selv opbygger og opretholder værn mod de logikker.

De forskellige erfaringer rammer ned i en diskussion omkring vores tidsopfattelse og hvad tid er: en proces, der viser sig gennem forandringer i tilstande som fx forrådnelse og forvitring, et forløb af tidsenheder af given udmåling, der kan påvises ved diverse matematiske formler og tekniske måleapparater, der definerer afstande mellem før og efter, eller en erfaring af øjeblikke, intervaller og udstrækning, der føles væsensforskellig alt efter det fokus og den indre tilstand, vi befinder os i.

Kåre Frang, Bake a Cake, 2022. Foto: M100.

Ifølge den franske filosof Henri Bergson, der især er kendt for sine tanker om tid som varen og udstrækning (durée) i modsætning til en kvantificerbar tid af uendeligt delbare øjeblikke, er virkeligheden omkring os i konstant forandring og forandringens kontinuitet en præmis for livet. I Bergsons perspektiv indebærer en opmærksom erfaring af virkeligheden om at lytte til den dybe vibration af altings bevægelse, snarere end at fokusere på enkeltstående begivenheder eller stadier af en proces.

Men ligesom en opmærksomhed på kontinuitet og varen er vigtig, så er en opmærksomhed på nedslag og rytmer, der markerer forskelle og skelner mellem én tilstand og en anden også vigtig. Døren f.eks. markerer en skelnen mellem arbejde og ikke arbejde, ude og hjemme, indenfor og udenfor, der ligeledes markerer kvalitetsmæssige forskelle og tillader skift i tempo og aktiviteter. Den rytmiske organisering af begivenheder sikrer mod forskelsløshed, entropi. Selvom dørafstøbningerne måske langsomt og umærkeligt, men kontinuerligt, bevæger sig mod en flyden-ud på gulvet, er de lige nu i en tilstand og proces af forandring, som inspirerer til at overveje dørenes position i forhold til vores egen: de materielle og kulturelle/institutionelle rytmer, vi indretter vores liv efter over for biologiske og sociale rytmer, sådan som Henri Lefebvre peger på i sin rytmeanalyse (1992). Over for oplevelsen af forskellenes kollaps; tiden som vand mellem fingrene enten i et epifanisk øjeblik af indsigt eller som en fuldstændig implosion – står opmærksomheden over for de mange rytmer, der ligger oven på hinanden og som kan bringes til enten at harmonere eller kollidere.

Kåre Frang, Bake a Cake, 2022. Foto: M100.

Tænker du på dit åndedræt, dit hjerteslag, når du går ind ad døren og tager frakken af – måske samler du en sammenfaldet flyverdragt op fra gulvet og mærker den energi du bruger på igen at samle ting op, dig selv op? Tænker du på, hvad der var sket, hvis du havde gjort tingene anderledes, var gået ind ad en dør i stedet for ud ad den?

Prøv et øjeblik blot at stoppe op på denne tærskel.


Anne Kølbæk Iversen er forsker, kurator og skribent med en cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet og en Ph.d. fra Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet.