HVORDAN KONSTRUERES HISTORIE – OG ET BIDRAG FRA SAMTIDEN

Siden december 2022 har jeg arbejdet med en offentlig udsmykning til Nyboder ved Østerport, hvor forsvarets ejendomsstyrelse er bygherre. Som kunstner blev det særlige benspænd, at huse, facader og gårdrum er fredet. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke må røres ved noget, såsom vægge, lofter eller andet inventar. Hvor skal kunsten så være? og hvad skal kunsten være når åbne, hvide vægge og fluorescerende lys skiftes ud med hundrede år gamle materialer i bitte små rum og trange gange?

Som nordmand, udlænding og endda svensk statsborger er det et privilegium at få lov at dykke ned i hjertet af dansk historie, gennem et ikonisk bygningsværk i hovedstaden. Selvom man bliver kaldt “ikke rigtig indvandrer", er der mange ting at lære som udefrakommende. Man noterer sig f.eks, at de store norske helte fra folkeskole-pensummet tit er danske, når man læser danske forfattere. Det spændende er ikke lige hvilken nationalitet Erik den Røde, Tordenskiold eller Hans Egede havde, men hvordan deres identiteter kan bruges i myte, skabelse og national historie i dag.

I populærkulturen ser vi ofte danske vikinger i norske bjerge – en form for hyperviking – med det “bedste” fra begge verdener. Det kommer jo også frem, at mange af historiens “helte” ofte er brutale, hensynsløse og selvpromoverende og ikke nødvendigvis vores samtids største forbilleder. Tordenskiold er den perfekte maskot for denne problematik, da han kendes både som den djærve helt, der snød de dumme svenskere, men også en der torturerede kæledyr ved at skyde til måls på deres ører og en så desperat og voldelig leder, at hans soldater forsøgte at få ham afsat. Romantiserer vi historien for at kunne overskue en ellers brutal og uretfærdig verden?

Model bygget af Oscar Yran til at kortlægge lysforhold, vægfarver og eksperimenter med indretning af Nyboders mindestuer. Foto taget i Hjertensfrydsgade 13 (“Nyboder studio”). Foto: Kasper Hjort.

Mit arbejde med udsmykningen af Nyboder er blevet et arbejde med historien. I mange udsmykningsopgaver kommer kunstneren ind i nybyggede, moderne og minimalistiske rum med store beton- eller gipsoverflader og akut mangel på sjæl, tekstur og fortællinger. Men her var det omvendt. Nyboder løber over af historie. Alle overflader og materialer er noget specielt. Det er et levende museum, hvor gulvbrædder, skruehoveder og tagsten tilskrives den allerhøjeste værdi og værdighed. At hænge kunstværker på disse kulturgenstande tolkes af nogle fagligheder som en bureaukratisk pligt og for andre er det en kulturel fest. Som kunstner balancerer man mellem mange hensyn, eksperter og afdelinger. Før mig har konsulent på konsulent designet intentioner og strategier. Der er hensyn at tage i alle kroge. Kunstnerisk frihed er at finde i små sprækker mellem gulvbrædderne.

Nyboder har en særlig plads i danmarkshistorien. Det blev påbegyndt blot 15 år efter den nu nedbrændte børs, og er på den måde nok et led i historien om Christian den 4.s København. Der er dog den forskel, at Nyboder ikke blev bygget som noget stort og flot, med spir og udskæringer, men hellere som et budgetramt projekt for at huse Holmens arbejdende folk. Beboerne oplevede et parallelsamfund fra resten af København, med hyper lokale normer og regler, men også hyppigt globale indspil gennem søfarten. Et hjem i civil men med stærkt præg af militærets regler, kultur og livsstil.

Hvilken Christian den 4. på trefoldigheden foretrækker du? Christian den 4. er den mest hyppigt portrætterede danske monark, og en prototype for dagens selfie-kultur. Jeg kan bedst Christian til venstre, der elegant dåner i kampens hede. Collage: Oscar Yran.

Elementerne i min udsmykning har afsæt i Nyboders historie, historiske detaljer, anekdoter, arkitektur, håndværksmetoder og materialer som baggrund, som jeg forsøger at respektere og give en relevant plads i samtiden. Nyfortolkninger, revitaliseringer og hybrider er det, jeg kredser om.

I renoveringsprojektet er eksempelvis alle døre og vinduer taget ud, renoveret og sat i, på præcis de samme steder, igen. På den måde bilder vi os ind, at vi oplever en autenticitet, der knytter sig til den historiske kilde. Men virkeligheden er reelt mere kompliceret.

For det historiske Nyboder, vi har kendt i flere århundreder, med sine karakteristiske gule længer og grønne vinduer, er i virkeligheden et fastfrosset billede fra 1800-tallet. Det originale Nyboder var hvidkalket med røde karme som en hyldest til Dannebrogs farver. Det var med grønt glas i vinduerne og med jordgulve. Men når Nyboder er færdigrenoveret, bliver det med gule mure, grønne vinduesfag for ikke at snakke om vand, varme og El.

Oscar Yran og Nyboder. Foto: Kasper Hjort.

Blandt andet har eksperter diskuteret, hvorvidt man skal rette op på fonten på de gamle gadenavne – tilbage til den originale intention – eller om det er bedre at beholde de eksisterende hundrede års overmalinger, med dertilhørende skævheder og præg fra processen. Hvad er mest autentisk? Foto: Kasper Hjort.

Når vi bevarer noget, konstruerer vi et tidsbillede, og det er fascinerende, hvornår vi gør det, hvorfor vi gør det, og hvad det betyder for vores forståelse af historien. Arbejdet har fået mig til at tænke over, hvad det vil sige, når vi freder noget. Når vi udser os genstande eller bygninger, som vi mener, skal bevares som en kilde til fortiden.

Ved første indtryk handler fredningen om at bevare historien, men det er en afslørende proces, da historien er noget, vi har konstrueret. Måske man som kunstner er ekstra bevidst om konstruktionen af narrativer og hvor subjektiv meningsdannelsen er. Der sidder ikke en overmagt og bestemmer, hvad historien skal være, men igennem et spindelvæv af aktører og demokratiske institutioner skabes en slags kollektiv konsensus eller bevidsthed om, hvordan det skal være. Og her har fredning noget til fælles med kunsten, hvor enkelte beslutninger kan virke tenderende til absurde og besværlige, men værdien er ikke til at tage fejl af, når man er færdig. Desværre kommer kunst og kulturs værdi typisk først i avisen, når det destrueres, som f.eks med den aktuelle Børsen-tragedie. Det er en sjældenhed med grædende danskere på fjernsyn, hvor overskriften handler om kunst og kultur, men et vigtigt billede på, hvorfor vi skal og må have den.

Igennem Nyboders 400 år lange historie har der været mange udtryk, materialer, konger og epoker, der har sat sine præg. Typisk når vi freder, blander vi en kombination af romantiske idéer med komfort og funktion. Er det selvsagt, at ingen vil have det originale Nyboder i dannebrogsfarve, hvid kalk og rødt træværk? Eller måske med mudder-gulve og mørkegrønne vinduesglas? Fredning er en kurateret og conformet øvelse, der også kan aflæses for at lære om bygherrens intentioner. En hovedpine i det bygningsarkæologiske er, at man sjældent er god til at tage vare på de ting, ens samtid ikke fejrer. Lige nu er “grimme 70’er og 80’er bygninger i identitetskrise" – skal de forkastes eller fredes som noget unikt fra deres samtid? Skal vi måske have fredet noget lækkert asbest eternit, vinylgulve eller nogle pcb-ledninger for den helt rigtig “feel”?

En endnu mere aktuel problemstilling er, at vi hurtigere og hurtigere river vores huse og bygninger ned for at bygge nyt. Huse var engang noget, der eksisterede i generationer, men vi nærmer os en tid, hvor der bliver bygget og revet ned på et halvt menneskeliv. Min kære far, der er arkitekt i Norge, har oplevet den første villa, han tegnede for 30 år siden, blive revet ned. Ikke fordi der var problemer, men på grund af en ny lovgivning. Den nye ejer kunne nu bygge et 6% større hus og dermed nyde godt af de høje boligpriser.

Vi lever i en hypervirkelighed, hvor bureaukratiske rammer og kapitalistiske mål ligger som to parallelle togspor, og det kan føles både overvældende og umuligt at bryde ud af et hamsterhjul støbt i stål. Vi skal huskes på at systemet er til for at lede os fremover, ikke at konstruere et fængsel.

Hvad er resultatet af dette kunstprojekt i historiske rammer? Det kan man måske definere i fremtiden.

Værktøj til træsnit. Foto: Kasper Hjort.

Oscar Yran kigger på træsnits edition af “skin”. Foto: Kasper Hjort.

Hvad skal det danske forsvar og på hvilke værdier er det bygget? (Detalje fra udsmykningen i nyboder. Træsnit af Dina Lundvall Nielsen og Oscar Yran). Foto: Oscar Yran.

Når udsmykningen står klar i slutningen af maj 2024, vil denne artikel følges op med en del 2, hvor jeg giver et større indblik i det færdige resultat.

---

Information om projektet

Nyboder er fredet, og har i knap 400 år tjent som boliger for først Flådens og senere hele Forsvarets personel. De Gule Stokke i Nyboder bliver restaureret og moderniseret i flere etaper, hvoraf den midterste del af bydelen dedikeres til et urbant campus for Forsvarsakademiets studerende i København. Projektets etape 2 blev afsluttet ultimo 2023.

I forbindelse med restaurerings- og moderniseringsprojektet udføres der kunstnerisk udsmykning i henhold til Kunstcirkulæret. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har i år gennemført realiseringen af to værker. Projekterne er udført med rådgivning fra Statens Kunstfonds konsulent for udsmykning af statsligt byggeri, Lotte Boesen Toftgaard, i samarbejde med et kunstudvalg bestående af brugere og relevante fagpersoner.

Billedkunstner Eau Pernice blev på baggrund af en pitchkonkurrence i 2021 udpeget til at udvikle et satellitkunstværk, der skulle fungere som en slags indflyttergave til hver bolig i Nyboder Campus.

Billedkunstner Oscar Yran blev på baggrund af en pitchkonkurrence i 2023 udpeget til at udvikle et kunstværk, der giver en særlig identitet, som indbyder til samling og ophold i de to fælleshuse i etape 2.

Begge kunstnere har udarbejdet værkerne efter en længere researchperiode i Nyboder og på Forsvarets uddannelsessteder. Værkerne indvies sammen med restaurering- og moderniseringsprojektets etape 2 i slutningen af maj 2024.

Kilde: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES). 

---

I 2024 har idoart.dk fået en bevilling fra puljen Viden, dialog og debat under Statens Kunstfond. Over hele perioden vil midlerne gå til produktion af artikler med et særligt fokus på at give plads til nuancer og nye stemmer. Den artikel du lige har læst er blevet til takket være denne bevilling.

Forsidefoto: Oscar Yran i “Studio Nyboder”. Foto: Kasper Hjort.

---