HVEM GIDER DOG AT TRYKKE EN BOG?

I en virtuel verden, hvor vi på få sekunder kan klikke os vej til smukke digte, fantastiske illustrationer og alle de fakta, vi kunne ønske os, er den gode gamle bog så ikke fuldstændigt overflødig? Hvad skal vi med reoler fyldt med tryksager, når en lille, lysende skærm kan give os det samme indhold, og meget mere, på få sekunder? Er alt arbejdet med at udforme og udføre en bog ikke spild af tid? Er der overhovedet nogen grund til at trykke en bog, i en verden hvor du kan få alt, hvad hjertet begærer, uden at være begrænset af, at du på et tidspunkt vender det sidste blad?

For mig er det netop det, der er det magiske ved den trykte bog; at sidde med en lille velvalgt, veldrejet bunke af informationer og billeder i hænderne, som, hvis det er veludført, ikke bare er noget, man er tilskuer til, men noget som man kan leve sig ind i og smelte sammen med. For mig er en bog en oplevelse. Jeg elsker duften. Jeg elsker lyden. Jeg elsker følelsen. Jeg lægger mærke til, hvordan at den er samlet, hvordan det føles, når man lader fingrene glide ned over dens cover, og jeg lægger smukke bøger frem på alle vandrette flader i mit hjem, så jeg kan se på dem igen og igen. Jeg elsker trykte bøger, men nøjagtigt hvor meget jeg faktisk går op i veludførte bøger, opdagede jeg for alvor i mandags, hvor jeg for første gang besøgte et offsettrykkeri.

Jeg er netop nu ved at udgive min bog Sårbare Sind i samarbejde med I DO ART Books, og de seneste måneder har jeg om muligt fået endnu større respekt for den trykte bog end tidligere. Der ligger naturligvis et kæmpe stykke arbejde i indholdet i den 136 sider lange bog, det siger sig selv, men hvor meget arbejde, det kræver at lave en veludført bog, tror jeg kun man kan sætte sig ind i, når man selv har prøvet det. Der er så langt fra idé til koncept, så langt fra indsamlet information til velformulerede sætninger, så langt fra skitser til færdige illustrationer, så mange led og beslutninger, så mange timer og tanker før man står med det færdige dokument, der for os nu kun mangler at blive trykt og samlet. Men også den sidste transformation fra fil til papir er en proces, der kræver svære valg og store beslutninger. I DO ART Books og jeg afholdt derfor et langt møde med Specialtrykkeriet i Viborg, hvor vi begravede os i stakke af bøger og papirer for at nå frem til de helt rigtige beslutninger for bogens udformning. Hard- eller soft cover, prægning eller ej, flad eller rund ryg, papirkvalitet og gramvægt – allesammen små detaljer, der tilsammen er med til at give bogen sin personlighed, og som vi brugte tre timer på at udforske og nå til enighed om.

Efter mødet blev vi inviteret på en rundvisning i specialtrykkeriets haller og introduceret til de maskiner, der med fire lag farve skaber offsettrykkene. Ved offsettryk lægges farverne på papiret et lag ad gangen (blå, rød, gul og sort) og tørrer derefter ind. Dette giver et “dybere” tryk, hvor farverne får tid til at suge ned i papiret. Efter min mening er det langt smukkere end digitalprint, hvor farverne lægger sig på papirets overflade. Herunder kan du få et lille indblik i trykkeriets enorme haller og imponerende maskiner.

All photos © I DO ART Agency.

All photos © I DO ART Agency.

Jeg elsker den trykte bog. Jeg er begejstret for, hvordan man kan forme en bogs personlighed med små, afgørende detaljer, og jeg er fascineret af de store maskiner, der om få uger kommer til at printe og samle min bog Sårbare Sind. Så til spørgsmålet: Hvem gider dog at trykke en bog? kan jeg kun svare: Mig! Og jeg kan ikke vente, til jeg står med den i hænderne, til den kan stå i folks reoler, til at der måske er andre bogelskere som mig selv, der lægger den frem på et spisebord, fordi de elsker at kigge på forsiden, eller til at andre læser den med en så stor indlevelse, at de smelter sammen med dens sider.

Du kan allerede nu forudbestille Sårbare Sind her.

My Buemann (f. 1986) er illustrator og har taget en kandidat i Illustration ved Kunstakademiets Designskole i 2015. My har bidraget til idoart.dk siden 2011.