DANMARKS DESIGNSKOLE PÅ HOLMEN

I en samlokalisering med Kunstakademiets arkitektskole flyttede Danmarks Designskole d. 1. februar fra Finsens Hospitalets bygninger på Østerbro til nye lokaler på Holmen. Det kreative campus på Holmen består nu af Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole.

Billederne i dette indlæg er grå og triste og alt for dystre, i forhold til hvor glædelig en begivenhed flytningen er. Danmarks Designskole trængte i den grad til en fælles positiv oplevelse – hvilket dette i sandhed har været. Der er en fornyet kraft og kreativ energi overalt på skolen. Alle værksteder er vokset i størrelse og kapacitet, alle lokaler er store, lyse, højloftede og med udsigt ud over vandet, og kantinen er stor og indbydende og gør det muligt for design- og arkitektstuderende at mødes. Den officielle åbning fandt sted tirsdag d. 1. februar med taler, musik, fadøl og snacks. Fusionen er fuldbyrdet – og det bliver godt!

My Buemann (f. 1986) er illustrator og har taget en kandidat i Illustration ved Kunstakademiets Designskole i 2015. My har bidraget til idoart.dk siden 2011.