ASYLPOLITIK IFØLGE AI WEIWEI #1

Efter blandt andet at have bidraget til to store danske udstillinger, flyttede den berømte, kinesiske kunstner Ai Weiwei (f. 1957) i slutningen af sidste år sit studio, sin praksis og sit liv til den lille græske ø Lesbos, hvortil hundredvis af flygtninge hver dag ankommer. I tirsdags vedtog det danske folketing en ny lov om asylstramninger, og nu reagerer Ai Weiwei ved at trække sine bidrag til de to udstillinger i henholdsvis København og Aarhus tilbage.

Solen stiger langsomt op over det turkisblå middelhav og kaster sine stråler ind over øens skarpe klippevægge og vide strande. Himlens lyserøde og blå gradienter spejler sig i det åbne hav, men der er ingen, der rigtigt lægger mærke til det. Den perfekte horisont brydes konstant af gummibåde fyldt med lige dele frygt og håb, og på stranden står frivillige fra hele verdens hjælpeorganisationer klar til at tage imod de hundredvis af mennesker på flugt, der hver dag sætter livet på spil for at komme til Europa. Halvsovende børn bæres ind på land, nogle pakkes ind i gyldne redningstæpper for at forebygge chok på grund af kulden, og de værste fysiske skader behandles med førstehjælp. Problemerne er enorme. På Lesbos er der kaos, panik og frygt, og kun meget lidt hjælp til alle de mennesker, der ikke længere har noget sted at tage hjem til. Sådan fremstilles situationen, når vi scroller ned over Ai Weiwei’s Instagram-profil og den nyoprettede Facebookside “Ai Weiwei Camps”.

Ai Weiwei på Lesbos med et redningstæppe | Foto fra Facebooksiden “Ai Weiwei Camps”.

Efter at have besøgt Lesbos omkring jul, besluttede Ai Weiwei sig for at flytte sit studio til den græske ø for både at hjælpe til og skabe nye værker, og for derigennem at sætte fokus på situationen. Igennem januar har han postet billeder fra Lesbos’ strande, og ifølge The Associated Press planlægger Ai Weiwei at arbejde fra øen i mindst et år sammen med seks til ti af hans studerende fra Tyskland og Kina. Et mindesmærke for de mere end 700 flygtninge, der har mistet livet i forsøget på at krydse det Ægæiske Hav (mellem Tyrkiet og Grækenland) og en dokumentarfilm er nogle af de projekter, som Ai Weiwei Studio efter sigende arbejder på.

“As an artist, I have to relate to humanity’s struggles … I never separate these situations from my art,” fortalte Ai Weiwei til The Guardian, d. 1. januar 2016, og understregede sin bekymring over Europa’s manglende opmærksomhed og villighed til at handle. “The border is not in Lesbos, it really [is] in our minds and in our hearts.”

Fotos fra Ai Weiwei’s Instagram @Aiww.

Når et helt folk straffes pga. regeringens politik
Imellem hundredvis af billeder af frysende børn, frivillige på overarbejde og bjerge af efterladte redningsveste poster Ai Weiwei tidligt onsdag morgen (d. 27. januar) et billede af værket Yu Yi, som netop nu udstilles på ARoS i forbindelse med den stort anlagte udstilling A New Dynasty - Created in China. Ai Weiwei var blevet bekendt med det danske folketings godkendelse af en lov, der bl.a. tillader myndighederne at konfiskere asylansøgeres ejendele, og det reagerer han på: “I am very shocked about yesterday’s news that the Danish government has decided to seize refugees’ private property. As a result of this regrettable decision, I must withdraw from your exhibition “A New Dynasty – Created In China” to express my protest of the Danish government’s decision. Please accept my regrets and thank you for your long-term support. I apologize for the inconvenience caused.”

Opslaget på Ai Weiwei’s Instagram, der meddelte at han ville trække sit værk Yu Yi tilbage fra udstillingen på ARoS.

Samme morgen modtager Jens Faurschou (ejer af Faurschou Foundation) et telefonopkald fra Ai Weiwei, som også har besluttet sig for at lukke sin udstilling Ruptures på Faurschou Foundation i København. Til The Guardian udtaler Jens Faurschou: “When I woke up today I did not expect to get that call, but I was not surprised by his [Ai’s] reaction.” Siden telefonsamtalen har udstillingen været lukket, og Faurschou har flere steder udtrykt sin støtte til Ai Weiwei’s beslutning. “Jens Faurschou backs the artist’s decision and regrets that the Danish parliament chooses to be in the forefront of symbolic and inhuman politics of today’s biggest humanitarian crisis in Europe and the Middle East, instead of being in the forefront of a respectful European solution to solve the acute humanitarian crisis.” Sådan skriver både Faurschou Foundation og Ai Weiwei på sine Instagram-profiler.

Opslaget på Faurschous Instagram, der meddelte Ai Weiwei’s lukning af udstillingen Ruptures.

På ARoS har man i skrivende stund endnu ikke været i kontakt med Ai Weiwei, men i en pressemeddelelse udtaler museumsdirektør Erlend G. Høyersten følgende: “I disse dage behøver man i Europa mere end nogensinde kulturinstitutioner, der skaber rum til frie tanker og ord. ARoS er en selvejende institution, hvor program og udstillinger på ingen måde kan dikteres af magthaverne, som tilfældet er i for eksempel Kina. Derfor har jeg stor respekt for hans reaktion på den danske flygtningepolitik, men jeg finder det også urimeligt, at et helt folk straffes ud fra regeringens politik.” Måske hentyder Erlend sidst i dette citat til urimeligheden overfor de museumsgængere, der nu snydes for et kunstværk og dermed en helstøbt udstilling, eller måske peger han på de tusindvis af flygtninge, der, pga. den danske regerings nye lov, nu for alvor ikke kan føle sig velkomne i vores land. Uanset hvad bliver Yu Yi hængende på ARoS, indtil man har snakket direkte med kunstneren og “detaljerne er på plads”.

Fotos fra Ai Weiwei’s Instagram @Aiww.

No nation can separate themselves
Ai Weiwei har udtalt sig til flere medier og givet udtryk for, at nyheden om de danske asylstramninger både chokerer og gør ham vred. D. 27. januar udtaler han til The Guardian: “They come with nothing, barefoot, in such cold, they have to walk across the rocky beach. Then you have this news; it made me feel very angry. The way I can protest is that I can withdraw my works from that country. It is very simple, very symbolic – I cannot co-exist, I cannot stand in front of these people, and see these policies. It is a personal act, very simple; an artist trying not just to watch events but to act, and I made this decision spontaneously.”

Det er ikke usædvanligt, at Ai Weiwei reagerer på uretfærdigheder og myndigheders uansvarlige handlinger. I samme artikel har den britiske avis talt med Jens Faurschou, der udtrykker følgende: “From Ai Weiwei’s side, the important thing is to get a debate and to use his voice. He is becoming a European; he is taking part in what goes on here. He did that in China. People would say he has no influence, but when he focused on the scandal of the earthquake in 2008, today China is doing something about corruption. He has a voice and he uses it. I really admire him for that.”

Fotos fra Ai Weiwei’s Instagram @Aiww og Facebooksiden “Ai Weiwei Camps”.

Beslutningen om at trække værket Yu Yi på ARoS og Ruptures på Faurschou tilbage er naturligvis også blevet mødt af kritik fra folk, der bl.a. mener, at Ai Weiwei ikke bør straffe ARoS for regeringens beslutning, og at andre lande har lige så hårde asyllove. “I have had a lot of criticism from Danish people. But I am not pointing the finger at them, other countries have disgusting policies too. I made a statement that our very established society cannot make exceptions, but instead lowers our standards of human rights and gives unfortunate people no support, morally or financially. It is a very bad judgment,” forklarer Ai Weiwei til The Guardian.

Når man følger Ai Weiwei’s opdateringer på de sociale medier, er det ikke svært at forestille sig det kaos, som han må opleve i netop disse dage. Europa står midt i en af de værste humanitære kriser nogensinde, og de lande, som rent faktisk har midlerne til at afhjælpe situationen, reagerer med stramninger. “They come to this land with very little help; they just want basic human dignity, no bombs, no fear. They sacrifice everything to come to a land where nobody understands them and they call them potential criminals. It makes me very angry. I am pointing at all those governments who are not really facing up to this humanitarian crisis. And are not solving the problem, how to end this tragedy. It has not ended, it still continues. No nation can separate themselves.”

Foto fra Facebooksiden “Ai Weiwei Camps”.

Fortsættelse følger
Ai Weiwei’s beslutning om at trække sin kunst ud af Danmark handler i vores øjne ikke om at snyde de danske museumsgæster, men om at bruge de midler han har til at belyse en hamrende vigtig problemstilling. Hvad der videre kommer til at ske er svært at gisne om, men vi vil følge sagen og opdatere dette indlæg, så snart vi ved mere.

UPDATES:

Mandag d. 1. februar: Fem dage efter Ai Weiweis opdatering, hvori han meddeler at han vil trække sine værker tilbage fra hhv. Faurschou og ARoS, deler museumsdirektør på ARoS Erlend G. Høyersten et billede på sin Instagram (som senere deles af ARoS), hvor man kan se et Skypemøde mellem ham og Ai Weiwei. Men udover den meget korte sætning “Much more cheerful discussion than what this photo looks like“, får man stadig intet at vide om Yu yi‘s fremtid. Det første man ser, når man besøger ARoS’ hjemmeside er et billede af værket, hvorpå der står, at man endnu kan se det, og at datoen for nedtagning er ukendt.

Fredag d. 5. februar: ARoS har endnu ikke taget værket ned, men hos Ai Weiwei er der stadig fuld fart på med asylpolitikken. Fredag d. 5. februar er han i den tjekkiske hovedstad Prag for at åbne sit bidrag til National Gallerys 220 års jubilæum; en opstilling af værket Zodiac Heads, som selvfølgelig nu er iklædt en række gyldne redningstæpper for igen at sætte fokus på debatten. Læs meget mere om det hele i vores indlæg her.

Fredag d. 12. februar: ARoS udsender en pressemeddelelse, hvori de beskriver, hvordan at de, efter den seneste tids dialog, omsider har måttet opgive ønsket om, at Yu Yi skulle blive på museet. Museumsdirektør Erlend Høyersten har fået nok, og værket bliver derefter pakket i transportkasser og sendt afsted til Ai Weiwei’s studio i Berlin.