5892 PROVINS

Jeg har beskæftiget mig lidt med udkantsdanmark, og det er nok ikke sidste gang. Det kommer sig dels af, at jeg kommer ‘derfra’ og dels af al den snak om udkanten i medierne, for hvordan kan den ‘kant’ egentlig se ud, opføre sig og forstås? Det tror jeg, at mange i bund og grund har svært ved at beskrive.

I 5892 Gudbjerg løber man ned af skovvejen, når man hører en ambulance, for at se den, fordi sådan en sjældent kommer på disse kanter. I Gudbjerg findes Søren Pedel, og da jeg var yngre kunne jeg aldrig huske forskel på hans og Peter Pedals navn, fordi jeg syntes, at ‘efternavnene’ mindede så meget om hinanden. I Gudbjerg går man i skole til 7. klasse, der er kun ét spor på hver årgang, og man kender navnene på alle. I Gudbjerg er der brunt og gråt om vinteren, og grønt og lyst og varmt og yndigt om sommeren. I Gudbjerg siger man dav til dem, man passerer, når man går tur. I Gudbjerg er der én Kansas-butik og én Dagligbrugs. I Gudbjerg deltager man i det lokale foreningsliv ved at gå til forskellige sportsgrene, hvor trænerne er frivillige og stiller op til kamp hver weekend. I Gudbjerg er dyr rigtige venner.

Der er også mange mærkelige ting ved Gudbjerg – fx går bussen meget sjældent, og jeg har også oplevet småborgerlighed, som jeg fik lyst til at fnyse af. Men hvorfor skal alt dette blive en politisk kamp mellem storbyen og provinsen? Hvorfor fortæller stederne ikke deres egne historier højt frem for at blive tilsølet i udefinerbare begreber for så at brokke sig over det?

Ørbækvej, Højlundsvej, Byvej, Sønderballevej, Kirkevej, Lakkendrupvej. Kære lille Gudbjerg, du er så sød, men hvad er du egentlig for en størrelse, som du ligger dér på udkanten af danmarkskortet? Jeg har lavet en Gudbjerg-serie, som jeg har været på gaden med. Den hænger over hele Gudbjerg, fordi jeg gerne vil have, at folk kigger op og reflekterer over, hvad det er for et sted, de bor. Nogle har måske aldrig tænkt over det, men er bare havnet der helt tilfældigt og har aldrig overvejet sidenhen, hvorfor de er blevet. Andre er måske flyttet til, fordi de ønskede ro på et landsted. Men hvorfor har Gudbjerg netop fået postnummeret 5892 – et stort, mærkeligt sammensat tal, som har væsentligt mindre pondus end for eksempel 2200?

Hvorfor hedder byen overhovedet Gud-bjerg? Hvilken Gud, hvilket bjerg? Ved for eksempel at eksperimentere med noget så simpelt som navnet på byen, har jeg hængt værker op, der forhåbentlig får min barndomsbys beboere til at reflektere over deres sted. Hvorfor bor I her, og hvad knytter jer til den her by? Hvorfor synes I, der er skønt her?

Jeg har siddet og kigget på kort, ledt efter digte om Fyn, søgt litteratur og samplet små sætninger fra tekster, der har oprindelse i genrer, som er langt væk fra broderigenren. Ovenfor er billeder af mine skitser og noter og herunder ses de færdige værker fra min tur rundt i Gudbjerg, hvor jeg hang værk efter værk op på en søndag i april.