Back to All Events

SABINE WEDEGE "HEKSETRAPPEN"


  • Heksetrappen (mellem Strandvejen og Heibergsgade), Aarhus Strandvejen 18 Aarhus, 8000 Denmark (map)

Pressemeddelelse, juni 2022

Heksetrappen på Heksetrappen er en stedsspecifik soloudstilling – en kulmination af omkringliggende referencer. En udstilling om kvinden som heks, som skaber, som idol, som husmor, som myte og som muse.

Værkerne som hænger på trappens gavl har hver sin nye ikonografi, sammensatte elementer eller funktioner. Der trækkes referencer til Heksetrappens oprindelige form som veksel, Johanne Luise Heiberg og vaudeville, Sankt Nicolaus’ Kilde og Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt, Sankt Hans og folketro, hvor associationer overlapper hinanden og symboler bliver til en slags neologisme.

Udstillingen består af fem relief-skulpturer, der indeholder fundne objekter og sammensatte genstande som Vaudeville merch, kyskhedsbælte, kildeblok, tegning af Johanne Luise Heiberg, ametystkors, en fransk musefælde, en musetrappe, en høtyv og en kost. Derudover findes der værker og tekster på www.heksetrappen.dk, som bliver opdateret under udstillingen – hvortil man kan købe en skulptur lavet af gamle sodavandsflasker fra Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt med helligt vand.

Sabine Wedege (f. 1993) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og Kunstakademiet i Beograd.

Udstillingsperiode: Fra Sankt Hans d. 23. juni og frem.
Åbningstider: 24/7.

Udstillingen er støttet af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø og PUKK.