Rojhat Kart.
Pressemeddelelse, januar 2024
Mine vigtigste øjeblikke i livet, var når jeg sad med min mormor, og hun lærte mig om henna. Hun ville tage sit tørklæde af, og iblandt hendes sorte og grå hår, var der også helt skinnende rødt hår. Mens jeg plejede at kigge på, hvordan hennaen havde farvet hendes hår, hendes fødder og hænder, startede hun med at hælde sort te i en skål, som vi havde stående i en kedel ved siden af os.
Vi havde drukket teen i løbet af aftenen inden ritualet, som tit var inden jeg skulle i seng, fordi hennaen ville have mere tid til at trække dybere ind i huden, når jeg lå stille uden at bruge hænderne eller fødderne. Efter hun hældte te i skålen, ville hun putte henna i, og røre det rundt med sin pegefinger.
En fyldig salve med en dyb mørkegrøn farve og en stærk distinktiv duft ville fylde hele rummet. Jeg kan huske, hvor varm hennaen føltes og hvordan det kildede på mine håndflader, under mine fødder, og på min hovedbund når hun smurte det ind med et gavmildt lag.
Jeg følte mig tryg og levende i vores skønhedsritual. Som om hun lagde et gazebind af ro på mig, en intensiv indpakning, en dyb omsorg som ingen ord eller hjerneforstand, mentale konceptualiseringer, eller videnskab kan forklare, oversætte eller rumme. Som en slags ironisk balsamering af en levende krop, for at holde mig rodfæstet , og minde mig om min jordforbindelse. Duften og farven mindede min næse og mine øjne om at komme tilbage til nutiden. Om at komme tilbage til nydelse, til sensualitet, og til ydmyghedens stille nærvær. Om Jordens og mødres hengivenhed. Til kroppen og dens klare visdom.
Rojhat Kart.
Rojhat Kart.
Gennem utallige eksperimenter med henna og forskellige kemikalier og væsker, med intentionen om at jeg kunne genskabe kontakten med min mormors hud, i mine forsøg på at kunne bevare øjeblikkene, minderne af hende, hennaen, og dets duft og farve, for evigt.
Imellem forhøjelserne af neonfarver i mine værker, mine planter, og sindelag til fordybningerne af sort i mine mørke krybdyr, mine rødder til jordens indre kerne, og min kyniske ærlighed i mine ord.
Fernisering: Fredag d. 12. januar, fra kl. 16.
Udstillingsperiode: 12. januar til og med søndag d. 14 januar.
Åbningstider: Lørdag og søndag, kl. 12-15.