Back to All Events

PIA RÖNICKE "AFTER THE LETTER II. ASTRID, LOTTE, FLORENCE"


  • Astrid Noacks Atelier, København Rådmandsgade 34 København, 2200 Denmark (map)
ANA_Pia

Pressemeddelelse, september 2020

Pia Rönicke
After the Letter II.
Astrid, Lotte, Florence

After the Letter II udgør anden del af Pia Rönickes ophold i Astrid Noacks Atelier. Mens de indledende værkstedsundersøgelser og eksperimenter i maj måned var lukkede for publikum, former det andet forløb i september måned sig omkring to offentlige arrangementer.


”Samtalerne i rummet”
m. Henriette Heise, Stine Hebert,
Johanne Løgstrup og Pia Rönicke

Søndag d. 13. september, 2020. Kl. 15.

Samtaler er en del af en praksis, de løbende, de afbrudte. Noget kommer i mellem, vi glemmer men husker igennem samtaler også dem, der aldrig forlader en. Samtalerne er en tråd, der løbet gennem arbejdet, samtaler med andre kunstnerskaber. Selv om jeg har kigget nøje på rummene i Florence Henris fotografier, ved jeg kun lidt om hendes arbejdsbetingelser. Astrid Noack boede i det rum, hvor hun arbejdede, det samme rum hvor andre praksisser nu udfolder sig. ”There is a void in the house (of art)”, skriver kunsthistorikeren og skribenten Elisabeth Lebovici om den stort set udokumenterede historie om ‘stuen’ som udstillingssted. Men, hvad er det egentlig for værker, der bliver til (eller opløses) i sådanne livsrum, som netop er åbne for interaktion? Hvad udgør egentlig rummet, vi arbejder i, og hvad er det for samtaler, der udfolder (sig i) dette rum, eller håbet om samtaler som er en del af arbejdsrummet og en praksis? Hvordan udgør en praksis en mulighed for at udvide arbejdsrummet og forvandle, hvad der står det nært? Astrid Noacks Atelier inviterer til at træde ind i et kunstnerskab og bryde med forestillingerne om dette.

Vi inviterer til en samtale, hvor arbejdsproces ikke adskilles fra arbejdsforhold, og hvor isolation også forbindes med berøring. Her mødes Henriette Heise, Stine Hebert, Johanne Løgstrup og Pia Rönicke og deler aspekter af deres igangværende arbejdsprocesser, hvor bl.a. brevet går igen i en samtale om arbejde, i afvisning af arbejde, i et rum af udfærdige og afsluttede værker mellem Babara Hammer, Sonja Ferlov Mancoba, Lotte Beese og Florence Henri, (fra flader ud af rummet).

I forbindelse med samtalen vises Partial lunar eclipse as viewed from the surface of the phlanet, 2020 af Henriette Heise og After the Letter, en film, der er under udarbejdelse af Pia Rönicke.

Der er et begrænset antal pladser og tilmelding er nødvendig på kbr@astrid-noack.dk.
Fra kl. 16.30-18. er Astrid Noacks Atelier åben for alle.


”Byvandring 1968/2020” m. Finn Thybo Andersen
Søndag d. 6. september, kl. 10.

“Sammen foretog vi i foråret 1968 nogle byvandringer i forskellige dele af Københavnsområdet ud fra en interesse for byrum, byplanlægning og arkitektur, idet vi fulgte den situationistiske derivé metode. Blandt deltagerne var: Michael Buchwald, Elbjørk, Poul Gernes, Gorm Hansbøl, Preben Maegaard, Felix Pedersen, Jane Pedersen, Ole Sandvad Pedersen m.fl… I dag har billederne (der blev taget iforb. med byvandringerne) historisk og lokalhistorisk interesse.

Dengang var det en afgørende skulpturel oplevelse, at opleve bygningerne og rummet de indtog, masserne, tyngden, mellemrummene, ophobningerne, stemningsskift, men også menneskers interaktion med dette konstruerede rum. Det var en færd ud i virkelighedens rum, en æstetisk oplevelse og en aflæsning af virkeligheden, der inspirerede til nye former for kunstnerisk aktion.”

Dette skriver Finn Thybo Andersen i YNKB TEMA 12 om de byvandringer, som han tog del i og dokumenterede fotografisk som aktiv i Urbanistgruppen fra den Eksperimenterende Kunstskole.

Søndag d. 6. september vil Finn Thybo Andersen med sit fotografiske arbejde som oplæg tage os med på samme rute gennem Ydre Nørrebro og Østerbro, som gruppen foretog i 1968. Lige som fotografierne udgør et historisk dokument, spejler de også den forandring som bydelen gennemgår.

Vi mødes på hjørnet af Nordbanegade og Stefansgade.

Earlier Event: September 5
GRUPPEUDSTILLING "OF GARDENS" 📷
Later Event: September 10
SIIKU "OPUS UNITUM" 📷