Back to All Events

P*D*A* "RADICAL EMPATHY, A CONTINUOUS SCORE, ACT 11: THE MUSICAL"

  • Rønnebæksholm (Online) (map)
P*D*A* (Public *Display*of Actions*), Radical Empathy, A Continuous Score, Act 11: The Musical (still).

P*D*A* (Public *Display*of Actions*), Radical Empathy, A Continuous Score, Act 11: The Musical (still).

Pressemeddelelse, marts 2021

I april lanceres en ny online forestilling af P*D*A * kommissioneret af Rønnebæksholm i samarbejde med freelance kurator Stine Hebert på de digitale platforme. P*D*A* (Public *Display*of Actions*) er et samarbejde mellem Kjell Caminha, MC Coble, Andreas Engman og Jeuno Kim.

Performancen tager udgangspunkt i reform og uddannelse, der er tæt forbundet med Rænnebækholms historiske kontekst – samtidig tager værket afsæt i musicalen som genre, og udforsker sang som en pædagogisk strategi for at øge bevidstheden og dannelsen af ​​en kollektiv identitet.

Værket er skabt under pandemiens ustabile vilkår, der har begrænset mobilitet og øget oplevelsen af isolation, angst og frygt for sygdom såvel som den nationalisme og racisme, der har præget håndteringen af virussen. Act 11: The Musical udspringer fra et behov for at dele sårbarheder og overlevelsesstrategier, men udgør også et sted for både tilflugt og handling.

Act 11: The Musical vil materialisere, oversætte og skabe en collage ud af de sociale forhold, der præger denne usikre tid. ’Public Service Announcements’ er vævet ind imellem fortællinger om personlige erfaringer, institutionelle oplevelser og en offentlig begærsøkonomi. De tjener som soniske fyrtårne ​​og opfordrer til årvågenhed, når hvidt overherredømme og institutionel vold etableres i kølvandet på politisk ustabilitet, der drives frem af ‘post-sandhed’, hvid skrøbelighed og berettigelse under pandemiens desperate omstændigheder. Radical Empathy, A Continuous Score er et igangværende projekt, der med hver akt søger at finde nye metoder til at handle og bevidstgøre. Hvordan kan kunstens visuelle og performative evner til at navigere i det hurtigt skiftende sociale og politiske klima deles og bruges kollektivt blandt kunstnere, aktivister, forskere og en offentlighed?

P*D*A* har eksisteret siden 2017. P*D*A* (Public* Display* of Actions*) er et samarbejde mellem kunstnerne og underviserne Kjell Caminha, MC Coble, Andreas Engman og Jeuno Kim. De er inspireret af queer feministisk performancekunst, street/guerilla-teater, agitprop og Speakers’ Corners såvel som de sammenhænge medlemmerne oplever tilhørighed med (Korea, USA, Brasilien, Sverige og Danmark).

Radical Empathy, A Continuous Score, Act 11: The Musical af P*D*A* er udviklet og kommissioneret af Kunsthal Rønnebæksholm i samarbejde med freelance kurator Stine Hebert. Det er en del af Rønnebæksholms kunstneriske program FællesRum støttet af Det Obelske Familiefond og projektet er yderligere støttet af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturkontakt.

Radical Empathy, A Continuous Score, Act 11: The Musical
Lørdag d. 17 april, kl. 19.00, Live performance og samtale.

  • Kl. 19.00-20.45: Velkomst ved Rønnebæksholms leder Lotte Juul Petersen.

  • Performance i 2 akter inkl. 15 min pause.

  • Kl. 21.00: Q&A med P*D*A* modereret af kurator Stine Hebert.

Reserver billet her og modtag zoom link et par dage før arrangement.

P*D*A* har udviklet værket i samarbejde med følgende partnere: Anna Carlsson (musicalkomposition), Dinis Machado (koreografi), Sky Deep (soundtrack) og Inga Kolbrun Söring (scene /teknik).


Rønnebæksholm er en kunsthal lidt uden for byen Næstved med primært fokus på samtidskunst og går tilbage til 1321 og kan dermed fejre 700-års jubilæum. Beliggende i en historisk herregård i et grønt område med park og have. Stedets faciliteter, både indendørs og udendørs gør det muligt at udvikle innovative kunstneriske og kulturelle programmer af høj kvalitet, og gennem dem støtter Rønnebæksholm med læring, uddannelse og samfund for alle borgere i byen i Næstved og række ud uden for kommunens grænser. I 2020 blev kunsthallen tildelt Bikubens udstillingspris Vision for udstillingen Soil.Sickness.Society samt det 3-årige opholds- og kunstneriske program FællesRum støttet af Det Obelske Familiefond.

Earlier Event: April 17
GRUPPEUDSTILLING "VENT" 📷
Later Event: April 21
STINE DEJA "COLD SLEEP" 📷