Back to All Events

"OPBRUD – TVÆRNORDISK FESTIVAL"


  • LiteraturHaus, København Møllegade 7 København N, 2200 Denmark (map)
Opbrud_FB_cover-photo-1.jpg

Pressemeddelelse, september 2021

Kunstplatformen meter skaber en festival for poesi

Opbrud – Tværnordisk Festival
LiteraturHaus lørdag og søndag d. 11.-12. september, 2021

Det er med stor glæde, at vi inviterer til den tværnordiske poesifestival Opbrud, der foregår på LiteraturHaus i København. Det er en festival med fokus på poesi, men der er også skabt et lille men stærkt kunstprogram med deltagelse af kunstnerne Yong Sun Gullach i samarbejde med Fedaa Sultan, Jessie Kleemann og Peter Brandt. Opbrud er en ny festival, der ønsker at fejre poesiens men også kunstens evne til at nærme sig det uudsigelige – en festival, der i år sætter fokus på traumatisk erfaring.

Oplev: Yong Sun Gullach (DK), Yahya Hassan (DK), Tua Forsström (FIN) v. Maja Lucas og Kamilla Löfström (DK), Theis Ørntoft (DK), Shadi Angelina Bazeghi (DK), Robin May Schott (US), Peter Brandt (DK), Peter Borum (DK), Pedro Carmona-Alvarez (NO), Paul Celan (RO), Oskar Fehlauer (DK), Nicolaj Stochholm (DK), Nanna Storr-Hansen (DK), Mikas Lang (DK), Merima Dizdarević (SE), Lesley-Ann Brown (DK), Khashayar Naderehvandi (SE), Karoline Brændjord (NO), Julie Sten-Knudsen (DK), Jessie Kleemann (GL/DK), Jenny Tunedal (SE), Inger Elisabeth Hansen (NO), Helena Boberg (SE), Gry Stokkendahl Dalgas (DK), Glenn Christian (DK), Frida Pihl (DK), Fedaa Sultan (EG/PS), Fatuma Awil (SE), Fatemeh Ekhtesari (NO), David Zimmerman (SE), Claudia Rankine (US) v. Liv Nimand Duvå (DK), Carsten Juhl (DK), Caspar Eric (DK), Bjørn Rasmussen (DK), Anne Boyer (US) v. Ditte Holm Bro (DK).

Vi præsenterer på sin vis et paradoks, fordi traumet kan betragtes som et fænomen, der befinder sig udenfor sproget. Men som den svenske forfatter og psykolog Ulf Karl Olov Nilsson skriver i teksten Traumats poetik, er det netop traumets forhold til det målløse – altså tabet af mælet, som gør at det ligger poesien nært. Traumets poesi befinder sig et sted mellem det traumatiske minde, hvori traumet genleves, og gengivelsen, som nødvendigvis reducerer hændelsen for at gøre den begribelig.

Reachable, near and not lost, there remained in the midst of the losses this one thing: language. It, the language, remained, not lost, yes, in spite of everything. But it had to pass through its own answerlessness, pass through frightful muting, pass through the thousand darknesses of deathbringing speech. It passed through and gave back no words for that which happened; yet it passed through this happening. – Paul Celan (1958).

Med Opbrud tager vi udgangspunkt i vores globale virkelighed med klimakrise, sygdom og tab, marginalisering, krig, eksil og vold; ikke for at male et billede af en fortabt verden, men for at skabe et rum, hvori vi i fællesskab kan lære om traumets væsen og skabe en meningsfuld dialog om både fælles oplevelser og dem, der går udover vores eget erfaringsgrundlag.

Festivalen er skabt i partnerskab mellem udstillingsstedet meter og digter Shadi Angelina Bazeghi og er en del af et større samarbejde med det svenske poesitidsskrift Lyrikvännen samt Oslo Internasjonale Poesifestival. Som en del af festivalen vil Yong Sun Gullach og Fedaa Sultan performe deres fælles værk Jeg opstiller en far, hvori de forsøger at reetablere den ikke-eksisterende far. Også Jessie Kleemann deltager med performancen Natur am Abend, hvis fokus er klimakrisen og menneskers ofte ambivalente forhold til naturen, som vi både vil redde og samtidig kontrollere.

På baggrund af sin bog No Safe Place, der beskæftiger sig med trauma, vold, maskulinitet og vidnesbyrd deltager Peter Brandt i en samtale med filosof Robin May Schott, der arbejder med spørgsmål, der vedrører køn, vold og konflikt, herunder traumer og resiliens. Samtalen modereres af Mette Garfield.

Billetpris:
Partoutbillet: 150 kr.
Lørdagsbillet: 100 kr.
Søndagsbillet: 75 kr.

Billetter kan købes i døren eller via Billetto.

Derudover vil der være mulighed for at købe mad ved The Caribbean Housewife og drikke på LiteraturHaus og Det Lilla Rum vil sælge bøger under festivalen.

Festivalen er støttet af Nordisk Kulturfond, Statens Kunstfond,
Det Svenske Kulturråd, Kulturministeriet og Nørrebro Lokaludvalg.

Earlier Event: September 11
ART DRIVE: SKULPTUR ODENSE '21
Later Event: September 11
SANDRO MASAI "DANCE TRACES (LAB)"