Platon og Kanariefuglen, 2023, Oona Libens. Museet for Samtidskunst. Foto: Wannes Cré.
Pressemeddelelse, januar 2024
Platon og Kanariefuglen sender os ind i Oona Libens sanselige og virtuelle univers i en dunkel grotte, hvor lyden af fuglekvidder runger i mørket, og kun en svag lyskilde trænger ind. Her kan den besøgende gennem sin mobil gå på opdagelse og udforske skyggen af en sky, hvis form konstant ændrer sig og påvirkes af hver bevægelse og hvert pust på mobilen.
I grottens mørke minder Oona Libens os om, hvordan grænserne mellem den fysiske og virtuelle verden gradvist hviskes ud, når vi bæres frem af teknologiens usynlige hånd. Som når vi streamer på Netflix, finder vej via Google Maps eller afregner med Mobile Pay. Den virtuelle sky, der rummer alle vores billeder og data, kan synes flygtig og vægtløs og meget langt fra de fysiske serverparker, kabler og satellitter, som faktisk holder den i gang. Det vi oplever er dermed kun aftegninger af komplicerede teknologiske løsninger, og det lader til, at vi efterhånden har accepteret, at der er meget omkring os, som vi ikke forstår til fulde.
Platon og Kanariefuglen er en del af Museet for Samtidskunsts treårige udstillingsrække Virtuelle Skulpturer, der er en åben samling af digitale skulpturer, som alle frit kan tilgås og downloades. I 2021 lancerede Museet for Samtidskunst Ditte Ejlerskovs værk The Wrestlers, i 2022 Moreshin Allhyaris ånd Zoba’ah(زوبعة): Hvirvelvinden og i år slutter Platon og Kanariefuglen sig til museets samling.
Udstillingen lanceres d. 1. februar på virtuelleskulpturer.dk og i appen meadow.
Renderinger af Platon og Kanariefuglen, 2023, Oona Libens. Museet for Samtidskunst. Af Jakob Skote.
Renderinger af Platon og Kanariefuglen, 2023, Oona Libens. Museet for Samtidskunst. Af Jakob Skote.
Digitalt skyggespil
Der er noget håndholdt og lavteknologisk over Oona Libens arbejde, der står i kontrast til Platon og Kanariefuglens virtuelle univers. Libens er kendt for sin poetiske tilgang til videnskaben, hvor hun undersøger mennesket, havet eller tiden ved at skabe et skyggespil af fysiske genstande, der danner drømmelignende og sanselige projektioner. Samme koncept gør sig gældende i Platon og Kanariefuglen, hvor skyen kaster sin skulpturelle skygge op på hulens vægge. Værket har også et analogt afsæt, da grotten oprindeligt er skabt som en gipsmodel, der efterfølgende er blevet 3D-scannet, mens skyen er designet ud fra digitale billedmanipulationer af mos.
Ud af hulen
Udstillingens titel trækker tråde til Platons kendte hulelignelse, hvor en gruppe mennesker er spærret inde i en hule og lever i troen om, at skyggerne på væggen udgør virkeligheden. Lignelsen taler sit meget tydelige – næsten karikerede – sprog. For som i fortællingen kan vores digitale verden ses som skygger af den fysiske og virkelige, og Libens formår, med et tvetydigt glimt i øjet, at minde os om vores egne åbenlyse blinde vinkler i en digital verden. For en stund hæver vi blikket og ser strukturerne i vores virtuelle hverdag – om det så er den iscenesatte verden på Instagram, kunstig intelligens, der for alvor slører skellet mellem virkelighed og illusion, eller udvinding af kostbare råstoffer og mineraler, som bruges i fremstillingen af smartphones og computere. Måske er værket ligefrem vores kanariefugl, der tjekker iltniveauet lidt længere inde i minen.
Platon og Kanariefuglen, 2023, Oona Libens. Museet for Samtidskunst. Foto: Wannes Cré.
Oplev værket
Platon og Kanariefuglen vil være tilgængelig online i flere versioner fra d. 1. februar. I browser-versionen kan besøgende udforske grotten ved hjælp af piletasterne, mens man i appen, meadow, kan opleve værket som augmented reality. Den virtuelle skulptur, skyens skygge, kan også frit downloades, animeres og viderebearbejdes.
Platon og Kanariefuglen er skabt i samarbejde med Untold Garden og realiseret med støtte fra Augustinus Fonden. En særlig tak til Linnea Lidegran og Zoë Vermeire for videobearbejdning og produktion af gipsmodel.
Oona Libens (f. 1987, Belgien/Sverige) kunstneriske praksis kredser om levende billeder. Gennem sine performative installationer skaber Libens intime, analoge og virtuelle billedverdener og benytter sig af historiske og nyere mediefænomener – fra skyggeteater og lysbilledapparater til computere, smartphones og Google – til at undersøge, hvordan teknologiske opfindelser har været med til at forme videnskaben og vores syn på verden. Libens er uddannet fra KASK (Royal Academy of Fine Arts, Ghent) i 2012 og har blandt andet udstillet på Inkonst i Malmø, Sverige (2023); Skogen, Gøteborg, Sverige (2023); STUK House of Dance, Image and Sound, Leuven (2022); Bozar, Bruxelles, Belgien (2018) og International Film Festival Rotterdam, Holland (2017). Platon og Kanariefuglen er Libens første digitale kunstværk. Oona Libens bor og arbejder i Malmø.