Back to All Events

MORTEN UNDERBJERG "SPECTACLE OF FUN"


  • Udstillingsstedet Sydhavn Station, København Ernst Kapers Vej 1 København, 2450 Denmark (map)

Morten Underbjerg, Spectacle of Fun.

Pressemeddelelse, januar 2024

Når man bevæger sig fra S-toget på Sydhavn Station og videre ud i verden, skal man igennem en forhal/passage. På venstre side af denne passage, bliver ens syn mødt af 15 oliemalerier som er installeret i en række gamle DSB plakatholdere.

Umiddelbart møder ens øjne to farver som skiftevis erstatter hinanden i et rytmisk stribet forløb. Gul, orange, røde og varme toner – derefter blå, lilla, turkise kølige toner. Farvefornemmelsen kunne lede tankerne hen på en form for tivoli-lyskæde eller filtreret teaterlys.

Man kan enten lade sig eskortere videre ud i verden af dette rytmiske forløb, men hvis man stopper op, begynder der i farvefladerne at udgrave sig velkendte motiver. Ud af de varme og kølige toner begynder man at kunne ane; en rutsjebane, et klovneansigt, vild blomstring, en konkurrence bod og forskellige tekst udsagn som f.eks på spanden og crazy house. Ved nærmere eftersyn er alle motiverne noget man vil kunne støde på i en forlystelsespark, her vist i en form for malerisk first-person point of view.

Med udgangspunkt i den Situationistiske teknik Dérives har Morten Underbjerg bevæget sig frit rundt, uden plan, i danske forlystelses parker og er blevet draget af hvad der nu måtte åbenbare sig. Udstillingen Spectacle of Fun kan ses som en slags visuel-walk gennem dansk fornøjelses kultur hvor de enkelte malerier fungere som stoppesteder i en samlet fortælling om ekstase, kunst og oplevelsesøkonomi.

Morten Underbjerg (f. 1993) er en dansk billedkunstner. Han studerer sin MA på Kunstakademiet i Bergen og tager afgang sommeren 2024. Morten Underbjerg er inviteret af Signe Rohardt Lund, medlem af Udstillingstedet Sydhavn Station.

Fernisering: 12. januar 2024, kl. 17-21.
Udstillingsperiode: 12. januar - 14. februar, 2024.
Åbningstider: Åbent alle tider af døgnet.

Plakatfrisen er støttet af 15. juni fonden.

Earlier Event: January 12
TINE BEK "THIS SHIP IS UNSINKABLE"
Later Event: January 13
"ÆTER / AETHER" 📷